Udsalget er i fuld gang og jeg gjorde et kup. Desværre for landets økonomi var der næsten ikke andre kunder i butikken

Det store årlige udsalg er normalt ikke en begivenhed jeg går op i. Det gør min kone til gengæld. Derfor stod vi som to spyd i jorden da en af det indre Københavns smarte tøjbutikker åbnede for udsalget mandag morgen klokken otte.

Manøvren lykkedes over al forventning. Jeg fik både et jakkesæt og tre bukser til næsten halv pris. Humørmæssigt en perfekt start på dagen, skulle jeg hilse at sige.

Så langt, så godt.

Det interessante var imidlertid at butikken var næsten tom. Det samme var butikken ved siden af, selv om den også startede udsalget mandag morgen. Faktisk var der nærmest mennesketomt og mørkt i den indre by. Underligt. Jeg troede at der ville være masser af mennesker i byen, når nogle af de hotte tøjbutikker startede udsalget.

Men økonomien er ikke normal i denne tid. De kendte regler og sammenhænge er ophævet og mens vi venter på at økonomerne skriver lærebøgerne om, må vi nøjes med at kigge på økonomien med vores egne øjne og med almindelig sund fornuft.
Mange butikker satte deres priser ned allerede i november. Det var helt usædvanligt, men de gjorde det af nød. Det var et fortvivlet forsøg på at få folk ind i butikkerne trods den galopperende finanskrise. En feberredning for at hive 2008-omsætningen hjem. Min kone købte en flyverdragt til halv pris i november og jeg skrev en analyse om den underlige begivenhed (se her).
Den manøvre svarede lidt til at tisse i bukserne for at få varmen. Det luner i starten, men det bliver endnu koldere senere. Forskellige eksperter har da også kritiseret detailhandlen for deres adfærd, men det er svært at se hvad de ellers skulle have gjort.
Hvorvidt det lykkedes for butikkerne at holde omsætningen oppe, det får vi et troværdigt bud på om halvanden uge, når Danmarks Statistik kommer med nye tal for detailhandlen. Flere butikker hævder ganske vist at de har haft en fin julehandel, men de har en stærk interesse i at tale salget op, så lad os vente på Danmarks Statistik før vi tror på noget.
Jeg tog en ekstra tur ned af Strøget mandag. Der var kun få kunder i de fleste butikker. I de to stormagasiner Illum og Magasin startede udsalget mandag og der var mange mennesker, jeg så ligefrem en kø ved kassen for herreskjorter i Magasin. Men heller ikke de to steder var fremmødet så stort som jeg ville have troet. Nogle af kunderne var endda folk som bare skulle bytte julegaver (Se iøvrigt her). I forvejen ser det ud til at udsalget startede sløvt i lørdags (Se her).

Egentlig er de tomme butikker et paradoks. En slags symbol på den økonomiske krise og dens psykologi. I virkeligheden har kun ganske få mennesker grund til at være alvorligtbekymrede for deres økonomiske fremtid. Hvis man risikerer at blive arbejdsløs eller hvis man risikerer at blive tvunget til at sælge sit hus eller sinlejlighed, for eksempel på grund af skilsmisse, så ja, det kan blive en farlig økonomisk situation.
Langt de fleste mennesker har imidlertid ikke den risiko. Faktisk vil de fleste menneske få flere penge at gøre godt med de kommende måneder. Det skyldes at vi får en lille skattelettelse og at energipriserne falder. Og at priserne på fødevarer falder. Alligevel er folk usikre og reagerer på den mest naturlige måde, nemlig at holde på pengene.
Sådanne iagttagelser er helt uvidenskabelige, indrømmet, men faktisk passer det brogede indtryk fra hovedstadens indre by i går fint med Danmarks Statistiks forbrugertillidsindikator. Den viser at forbrugernes humør er lavt og på vej nedad. Det billede blev iøvrigt bekræftet mandag, hvor Nordea kom med en ny undersøgelse der viste at forbrugerne vil skrue ned for deres forbrug i 2009 (Se her).
»Lige nu er bekymringen blevet til en kronisk forskrækkelse, der gør os fuldstændig handlingslammede. Vi handler ikke huse, vi køber mindre og sparer mere op. Og så ender det med, at bekymringen bliver en selvopfyldende profeti i højere grad, end det faktisk var nødvendigt«, sagde Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea i går.
Derfor tyder meget på at den højere realløn som mange mennesker får efter nytår vil blive brugt på at spare op, frem for på forbrug - og det vil gøre krisen dybere og længere end den behøver at blive.