De praktiserende læger har undersøgt befolkningens holdning til deres virksomhed. Desværre gav undersøgelsen et uønsket resultat. Ludvig Holberg ville nikke anerkendende til lægernes argumentation. 

Forleden offentliggjorde de praktiserende læger en ny undersøgelse (se hele undersøgelsen her og undersøgelsens konklusioner her). Den viste at landets patienter gerne vil have at de praktiserende læger udvider deres åbningstid. Det var imidlertid ikke et resultat som blev modtaget med jubelskrig hos de praktiserende læger. Faktisk tværtimod. Deres næstformand, Henrik Dibbern, havde denne kommentar i Berlingske Tidende forleden til at patienterne gerne vil have at lægerne holder åbent efter klokken 16:

“Det er ikke noget, vi vil kæmpe for lige nu. Hvis vi havde åbent til kl. 20 i stedet for kl. 16, er jeg da sikker på, at de fleste ville tage imod det med kyshånd. Men hvis man er alene i sin praksis, vil man komme til at arbejde 60 timer om ugen. Hvis vi arbejder sidst på eftermiddagen, er der jo nogle, der skal tage sig af patienterne , hvis de får behov for lægehjælp om formiddagen.”

Set med økonomiske briller, er det en interessant udtalelse. Faktisk en lille knaldperle. Lad os kigge nærmere på den:

1. Undersøgelsen tager højde for at en senere åbningstid vil betyde at lægens praksis kan holde lukket om formiddagen. Den enkelte læge behøver ikke at få en længere arbejdstid. 

2. Hvis en lukket praksis om formiddagen er et problem fordi syge ikke kan få behandling, så er det problem vel lige så stort hvis praksis er lukket om aftenen? Eller hvis praksis er lukket om natten. Altså, kære praktiserende læger: Holder I åbent, når folk er syge eller gør I ikke?

3. Hvad er der iøvrigt galt med at arbejde 60 timer om ugen, når man har valgt at være selvstændig erhvervsdrivende?

4. En praktiserende læge er en selvstændig erhvervsdrivende. De har valgt at arbejde uden en fast arbejdstid og uden en overenskomst. De nyder en økonomisk frihed og har derfor mulighed for at tjene en høj løn, hvis de er indstillet sig på at knokle for det og hvis de vil indrette sig efter deres kunder. De prakiserende læger er imidlertid ikke kun selvstændige erhvervsdrivende, de har også et de facto monopol. Det udnytter de naturligvis, hvad man ikke kan fortænke dem i. Desværre er et monopol kun godt for dem der har monopolet, mens det er skadeligt for alle andre. I alle økonomiske lærebøger er en af de første lektioner at monopoler skader den frie konkurrence og fører til et velfærdstab.

Hos patienternes forening, Patientforeningen, hilser de naturligvis undersøgelsen velkommen (se her).

Lægeforeningen (se her) og PLO gør sig forståeligt nok umage for at fremhæve de mere bekvemme resultater af undersøgelsen. I en kommentar på Lægeforeningens hjemmeside forklarer PLOs formand Michael Dupont, at foreningens holdning til sagen netop er at tage hensyn til patienterne (se her).  Han forklarer det med at det især er patienter over 60 år der henvender sig til de praktiserende læger. Selv om undersøgelsen viser at folk gerne vil have senere åbningstider, så er det altså alligevel hensynet til patienterne der gør at lægerne ikke vil imødekomme ønsket. Ludvig Holberg ville nikke anerkendende til den argumentation. Er det ikke i Erasmus Montanus at hverken morlille eller en sten kan flyve, hvorfor morlille er en sten?

Hvis PLOs formand læser med her i bloggen, kunne det være interessant at høre hans svar på det nærliggende spørgsmål om den lavere efterspørgsel hos yngre patienter kan skyldes, at de simpelthen ikke kan få fri fra deres arbejde for at gå til læge - og om det problem ligefrem kan være skyld i at nogle vigtige sygdomme ikke bliver opdaget?