Økonomien er i kaos og lærebøgerne skal skrives om. I erhvervslivet famler topcheferne i blinde. Men faktisk kender vi den økonomiske dagsorden for 2009. Den har disse syv temaer

Den økonomiske krise er rykket op på førstepladsen over danskernes problemer. Her ved starten på det nye år optager økonomien os mere end problemerne med krig, terror, miljø, klima og sygdomme. Det viste en ny meningsmåling i avisen i går (se her). Derfor kommer økonomien til at præge vores liv lige så meget i det nye år som i det gamle og selv om det ser kaotisk ud og selv om topcheferne er i vildrede, så kender vi faktisk dagsordenen.

Disse syv sager kommer vi helt sikkert til at tale om det næste år.

1. Bankpakke II.

I løbet af nogle uger kommer politikerne med en ny bankpakke oven på den første bankpakke fra oktober. De udskældte banker er presset i knæ og selv om bankerne har mistet både politikernes og kundernes tillid, så har vi brug for dem for at få hverdagen til at fungere.

Først hed det sig at politikerne ville vente lidt og studere bankernes regnskaber som kommer til februar. Siden forlød det at manglen på penge i erhvervslivet var så akut at virksomhederne havde brug for omgående hjælp til bankerne. Kort før jul kom så pludselig det overraskende signal fra flere banker, for eksempel Jyske Bank, at de faktisk havde penge nok.

Kort sagt: Der er gået politik i sagen.

Selvfølgelig har bankerne brug for hjælp, men hvis de kan gøre sig lidt kostbare, bliver prisen de skal betale til politi-
kerne, måske mindre. Omvendt er det på Christiansborg, hvor lysten til at hjælpe bankerne er lig nul, men hvor politikerne ikke har noget valg. Hvis samfundet skal hjælpes i gang, så går vejen via hjælp til bankerne. Min seneste omtale af bankerne og deres behov for en ny bankpakke er her.

2. Kickstart til økonomien.

Tæt forbundet med bankpakken er spørgsmålet om landets økonomi har brug for et skub eller ej. Vi er på vej ind i en krise og vores arbejdsløshed er på vej op, derfor er det fristende at hælde noget benzin på økonomien for at få flere mennesker i arbejde. For eksempel ved at bruge nogle milliarder på at renovere nedslidte skoler og veje. Men balancen er svær. Vores arbejdsløshed er stadig meget lav og hvis politikerne skubber for hårdt, får økonomien for meget fart på og vi får en høj inflation. Se for eksempel disse analyser om økonomiens 2009-udsigt her og om arbejdsløsheden her.

3. Verdensøkonomien

I USA træder Barack Obama til som ny præsident tirsdag 20. januar. Det ventes at Obama vil spille ud med en historisk stor økonomisk hjælpepakke, måske helt op i størrelsesordenen 700 milliarder dollar. Et svimlende tal. Barack Obama sætter sig og så for bordenden i arbejdet blandt de såkaldte G20-lande, der skal mødes i Washington i foråret for at skrue fremtidens spilleregler for finansverdenen sammen. Se analyse fra det seneste G20-topmøde her.

4. Skattereformen.

Mandag 2. februar kommer regeringens længe ventede udspil til en stor skattereform. Arbejdet er omgærdet af stort tys-tys, og formanden for arbejdet, Carsten Koch, holder lav profil mens han putter sig i et kontor i Rentekammeret i Finansministeriet. I virkeligheden er Carsten Koch særdeles aktiv og holder fortrolige møder med de politiske partier for at søge opbakning. Forhandlingerne om en arbejdsmarkedsreform brød sammen i november, det betyder at regeringen bliver nødt til at satse hele butikken på at få en skattereform på plads inden sommer. Det bliver knald eller fald. Enten et stort forlig eller et folketingsvalg. Se en tidligere analyse her.

5. Erhvervslivets humør.

De næste regnskaber fra de store virksomheder ventes med stor spænding. De begynder at komme i februar. Først kommer bankernes regnskaber, så kommer industriens regnskaber. Regnskaberne fortæller om året 2008 og bliver dårlige, det ved vi allerede, men det nye bliver hvordan virksomhedernes forventninger til 2009 kommer til at lyde. Hvor hårdt er presset fra den globale krise på A.P. Møller - Mærsk? Må trængte SAS smide håndklædet i ringen? Hvor slemt står det egentligt til i Danske Bank? De kritiske spørgsmål får vi svar på i februar og marts.

6. Renten.

I løbet af foråret vil presset på Nationalbankens topchef Nils Bernstein vokse. Selv om Nils Bernstein overraskede alle med en kærkommen julegave i form af en dansk rentenedsættelse for nogle uger siden, så er den danske rente stadig markant højere end renten hos Den europæiske Centralbank i Frankfurt. Den højere danske rente er en møllesten om halsen på os alle. Den danske krone har genvundet sin fulde styrke siden krisen i oktober, så hvorfor sætter Nils Bernstein ikke renten yderligere ned? Se eventuelt denne analyse om Nils Bernsteins håndtering af renten her.

7. Stein Bagger.

Den største skandale i dansk erhvervsliv i mere end tyve år er stadig hyllet i mørke. Vi ved stadig næsten intet om hvordan det kunne lade sig gøre. Det ser ud til at Stein Bagger samarbejder med politiet og det betyder at retssagen kan komme allerede før sommer. Spørgsmålene står stadig i kø for at blive besvaret: Er Stein Bagger kun skurk eller er han også offer? Hvad var Stein Baggers masterplan? Hvorfor opdagede folkene omkring ham ingenting og hvem er den mystiske og forsvundne partner Allan Vestergaard? Min seneste omtale af Stein Bagger med forskellige links er her.

Hvad mener du? Hvilke sager tror du, vi kommer til at tale om i det nye år? Og hvad er dine forventninger, bliver 2009 et lige så katastrofalt år som økonomerne frygter?