Bag lukkede døre afgør regeringen i disse dage, om den økonomiske politik skal laves om. På torsdag starter forhandlingerne om en ny bankpakke, men måske udvides dagsordenen til en kickstart af økonomien. Regeringen skal gøre sin strategi færdig inden torsdag. 

Torsdag klokken 14 mødes de politiske partier hos økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K).

På mødet vil Lene Espersen starte de længe ventede - og følsomme - forhandlinger om en ny bankpakke. De trængte danske banker mangler kapital og har brug for hjælp. Blandt politikerne på Christiansborg er der bred enighed om at hjælpe bankerne, bestemt ikke for bankernes skyld, men for samfundets skyld.

Selv om forhandlingerne omfatter mange milliarder kroner, måske op imod 100 milliarder kroner, så overvejer regeringen lige nu at bruge endnu flere penge. Ideen er at lave en slags økonomisk kickstart. I en situation, hvor landets økonomi risikerer at gå i stå, er det fristende at hælde noget benzin på. Det kan gøres på flere måder, især ved at bruge nogle milliarder kroner på at bygge nye boliger og på at renovere skoler og nedslidte bygninger. På den måde får regeringen nogle flere mennesker i arbejde og kan måske imødegå krisen. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) luftede muligheden i sin nytårstale (se talen her). Se eventuelt min nylige omtale af den økonomiske dagsorden for 2009 her.

Regeringen er under stort pres for at gøre noget i den retning. Erhvervslivet kræver det, oppositionen på Christiansborg kræver det, mange opinionsdannere kræver det. Hidtil har regeringen, især finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans embedsmænd, holdt sig tilbage.

Selv om det er politisk fristende, så er det økonomisk risikabelt at give økonomien et skub. Man kan nemt komme til at skubbe for hårdt. Det skyldes den meget lave danske arbejdsløshed, den er så lav at hvis tingene får for meget fart på, så kan det hele løbe løbsk og ende i en alt for høj inflation.

Hvis regeringen vælger at komme med en stor kickstart af økonomien, vil det være oplagt at slå sådanne forhandlinger sammen med forhandlingerne om en ny bankpakke. Og det er netop hvad regeringen overvejer i disse dage. Eventuelt som en indrømmelse til oppositionen for at få en aftale om en bankpakke i hus. På diverse uformelle møder tirsdag og onsdag, vil regeringens top - Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen og Lene Espersen - overveje strategien.
Regeringens top skal beslutte sig snart og senest torsdag morgen klokken ni, hvor de mødes i regeringens såkaldte Økonomiudvalg. Mandag aften var folk tavse, det betyder normalt at de har travlt med at forhandle. Måske er de ligefrem uenige internt i regeringen eller bare i tvivl om hvilken strategi de skal vælge.

Foreløbig er planen at det aftalte møde hos Lene Espersen torsdag klokken 14 holdes som planlagt og med en ny bankpakke på dagsordenen. Derefter vil forhandlingerne enten fortsætte med kun bankpakken på dagsordenen eller også vil forhandlingerne blive udvidet til en større økonomisk dagsorden og flytte over i Finansministeriet.

Som sagt: Der er foreløbig kun tale om overvejelser og kandestøberier i regeringen, så lad os i det følgende holde os til det konkrete: Bankpakken.

Politisk uenighed om bankpakken

På mødet torsdag vil Lene Espersen lægge nogle konkrete modeller til en ny Bankpakke 2 frem foran de øvrige politiske partier (se her).

I juleferien har politikerne holdt fri, men embedsmændene har knoklet og de har skruet en lille liste sammen med nogle konkrete modeller. Fælles for modellerne er at de hviler på de principper som Lene Espersen fortalte om på Finansrådets årsmøde for en måned siden (se Lene Espersens tale her). Modellerne tilbyder bankerne en ny ansvarlig kapital, men ikke som aktiekapital. Regeringen vil ikke til at eje banker. I stedet vil regeringen tilbyde forskellige andre former for ansvarlig kapital, måske ved hjælp af en ny obligation som kan udstedes i samarbejde med Nationalbanken.

De øvrige partier, især Socialdemokratiet (se her), er helt uenige. De har sagt klart, at hjælpen skal omfatte alle banker og de vil tage sig betalt for at hjælpe bankerne ved at få plads i bestyrelserne. Altså helt modsat regeringen. Et klassisk ideologisk slagsmål.

Forhandlingerne kommer til at foregå under et betydeligt tidspres. Lene Espersen vil gerne have et forlig i hus hurtigt sådan at hun kan have et lovforslag klar inden udgangen af januar. Det betyder at bankernes regnskaber - som først
kommer i februar - ikke er til rådighed for politikerne. De nye regnskaber ville ellers være interessante at kigge i for po-
litikerne, før de skulle træffe en kæmpestor beslutning som denne.

Banker uden indflydelse

Bankerne er ikke involveret i de følsomme forhandlinger, i hvert fald ikke endnu. Ikke en gang bankernes organisation, Finansrådet (se her), er orienteret på forhånd selv om det i bogstaveligste forstand er bankernes eksistens der står på spil. Helt usædvanligt. Måske skyldes det, at regeringen ikke har gjort sin stilling op endnu, altså om bankpakken skal udvides til noget meget større på torsdag. I går advarede nationalbankdirektør Nils Bernstein i øvrigt om, at adskillige banker vil få problemer, hvis de bliver udsat for en hård økonomisk krise. Se Nationalbankens pressemeddelelse her og Nationalbankens nye rapport om finansiel stabilitet her.

Foreløbig vælger bankerne udadtil at sætte hårdt mod hårdt. Hos flere af bankerne lyder meldingen, at hvis staten stiller for hårde krav for at hjælpe, så kan det hele være lige meget. Så vil bankerne hellere tænke på deres aktionærer, frem for på samfundets ve og vel. Bankerne vil så løse problemet med den manglende kapital på den hårde måde, det vil sige ved at slanke sig og ved at skære ned på deres udlån. På Finansrådets årsmøde sendte formanden, Peter Schütze det samme signal (se hans tale her)

Prøv at se på tingene med vores øjne, siger bankerne, sidste gang vi fik hjælp, det var med Bankpakke 1 i oktober (se aftalen her) og da kostede det os os imod 35 milliarder kroner. Skal vi betale sådan en pris igen? Endda på et tidspunkt, hvor økonomien er på vej ind i krise? Nej tak, sådan en hjælp vil vi ikke have, så vil vi hellere undvære og lade politikerne sejle i deres egen sø.

Hævder bankerne.

Den udgang på slagsmålet vil være meget skadelig for samfundets økonomi og er derfor en alvorlig trussel for politikerne på Christiansborg. Landet vil gå i stå.

I øvrigt gør Finansrådet en dyd ud af at fortælle at udtrykket “Bankpakke” er forkert, det bør i stedet hedde en “Sam-
fundspakke”, underforstået at det er en hjælp til samfundet, ikke til bankerne.

Det er dog mest politik. Det er spin.

Sandheden er at bankerne, i hvert fald langt de fleste af dem, har hårdt brug for hjælp. Hvis nogen skulle have været i
tvivl om hvor følsomt dette her er, så lærte de noget i fredags. Blot et enkelt politisk signal fra Socialdemokratiet (se her) og Dansk Folkeparti om at Bankpakke 2 skal give en håndsrækning til alle banker og ikke kun til nogle udvalgte, fik
straks aktiekurserne til at springe opad. For to af de pressede banker, Amagerbanken og Fionia Bank, sprang aktiekursen op med 28 pct., henholdsvis 23 pct.

Store værdier står på spil og stærke interesser tørner sammen de næste dage og uger. Resultatet bliver afgørende for den danske økonomi flere år frem i tiden.