Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 7. jan 23:04

Her er regeringens dagsorden for Bankpakke 2

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

 nyfionabank_mp9010.jpg

Torsdag starter forhandlingerne om en ny bankpakke og regeringen har fået hjælp hos eksperter i udlandet. De politiske skænderier får aktiekurserne til at rutsche op og ned. Bankerne frygter at politikerne ikke forstår, hvor farligt det er med åbne forhandlinger for udlandets tillid til dansk økonomi.

Der var lys i vinduerne hos regeringens embedsmænd på Slotsholmen onsdag aften. Det var der også tirsdag aften og aftenen før. Og i juleferien. De følsomme og uhyre komplicerede forhandlinger om en ny bankpakke starter torsdag eftermidddag klokken 14, og regeringen og embedsmændene havde travlt med at lægge en strategi onsdag. Skal man nøjes med at forhandle om en ny bankpakkke – eller skal man udvide dagsordenen til at handle om offentlige investeringer for at give landets økonomi et skub? Hvordan skal en bankpakke skrues sammen? Hvordan får man et politisk flertal? Jeg skrev en analyse om disse overvejelser tirsdag, du kan læse den her.

Regeringens top mødtes hos statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) onsdag eftermiddag, og de mødes igen torsdag morgen klokken ni hos finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) i regeringens såkaldte Økonomiudvalg. Resultatet af overvejelserne er blevet, at økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) og Lars Løkke Rasmussen vil koncentrere sig om en ny bankpakke, mens den øvrige økonomiske politik må vente.

Den nye bankpakke er dybt kompliceret stof. Teknikken er så indviklet, at udenlandske eksperter fra investeringsbanken Rothschild (se her) har været kaldt til Slotsholmen for at lave de konkrete modeller.

Den store udfordring er at få løst op for den såkaldte kreditklemme, så bankerne får luft til at låne penge ud til erhvervslivet igen. Men helst ikke mere end, at presset på de svage banker opretholdes, så de tvinges til at fusionere med nogle stærke banker. Det er næsten umuligt at finde den balance. Og hvad nu hvis bankerne får for meget hjælp – vil de så slække på kreditvurderingerne og låne penge ud til risikable projekter? Hvis det sker, starter balladen bare forfra.

De modeller, som Lene Espersen lægger frem torsdag eftermiddag, rummer iøvrigt ingen ideologiske indrømmelser til oppositionen. Hvis sådanne indrømmelse skal gives, må de komme senere.

I de seneste dage har regeringen gjort, hvad den kunne for at mørklægge arbejdet med den nye bankpakke. Det skyldes især, at det lige til det sidste har været uklart, hvordan bankpakken skulle skrues sammen. Imens har flere politikere varmet op til forhandlingerne og skændtes i medierne, sådan som de plejer på Christiansborg. Se for eksempel her. Eller her.

For at gøre forvirringen komplet har Jyske Banks topchef Anders Dam, udtalt at de har likviditet nok.

Blandt politikerne rystes der på hovedet af de forskellige meldinger fra finansverden. Har bankerne et problem eller har bankerne ikke et problem, spørger politikerne. Svaret er, at selv om bankernes behov er forskellige, så har de store banker i Finansrådets bestyrelse lavet en musketered: Hvis en ny bankpakke bliver for dyr, så vil bankerne hellere være fri. Det var det signal som Jyske Bank ønskede at sende forleden.

Bankerne er stadig rystede over den høje pris, de skulle betale for den første bankpakke fra oktober. Den løb op i 35 milliarder kroner plus det løse med indefrysning af udbytte og bonusordninger.

Bankerne er også frustrerede over at de ikke er inde i processen før dagens møde. Det kan skyldes, at arbejdet i regeringen er foregået under så stort tidspres, at det ikke har været praktisk muligt at inddrage bankernes organisation, Finansrådet. Eller at bankerne ikke har nogle venner på Christiansborg i denne tid.

Under alle omstændigheder har de ondt i maven i finansverdenen oven på den første bankpakke. Hvad kan politikerne mon finde på denne gang? Foreløbig har de tunge drenge i Finansrådets bestyrelse – Nordeas Peter Schütze og Danske Banks Peter Straarup – fået besked på at være stand by i weekenden, så de kan komme til forhandlinger med kort varsel.

Imens ser en vantro finansverden på, at de politiske skænderier på Christiansborg foregår uden forståelse for de følsomme aktiekurser. Et signal om, at alle banker skal reddes, sender kursen op – et signal om at usunde banker skal sejle deres egen sø, presser kursen ned. Se et slemt eksempel på politiske skænderier her. Og et eksempel på hvad det betyder for Fionia Banks aktiekurs her.

Det kaos vil fortsætte, så længe forhandlingerne løber. Det var omvendt i efteråret, hvor forhandlingerne om den første bankpakke foregik i hemmelighed. Denne gang er der gået politik i sagen, og derfor rummer de åbne forhandlinger om den nye bankpakke en stor risiko. Hvis politikerne tror, at de kan skændes i pressen, sådan som de plejer, så får de sig en grim overraskelse.

De finansielle markeder er følsomme. De lever af tillid, og en aktiekurs afspejler markedets tro på aktiens fremtid. Hvis de politiske forhandlinger om den kommende bankpakke svækker udlandets tillid til de danske banker, får vi en dansk finanskrise mange gange værre end den vi har nu.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.