Bankerne er sat uden for indflydelse, mens forhandlingerne om den nye bankpakke er på vej ind i den afgørende fase. I aftes mødtes politikerne hos økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) for at styre mod et bredt forlig.

Efter en forvirret dag i går er de følsomme forhandlinger om bankpakken på vej ind i den afgørende fase.

Bølgerne gik højt fra morgenstunden i går. S-leder Helle Thorning-Schmidt gik ud med et forslag om, at prisen for en bankpakke skulle være et loft over direktørernes lønninger. I går opfattede flere politikere forslaget som et brud på aftalen om fortrolighed. Det afviste Thorning.

I de sidste dages følsomme forhandlinger har netop kravet om fortrolighed været kontroversielt. Allerede da forhandlingerne startede i torsdags, blev politikerne præsenteret for en slet skjult trussel fra økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) på mødet: Hvis de sagde for meget i pressen, kunne de påvirke aktiekurserne og komme i konflikt med loven om handel med værdipapirer.

Det udløste en længere diskussion på mødet forleden mellem Thorning-Schmidt og Kristian Thulesen Dahl (DF). Thorning-Schmidt respekterede behovet for fortrolighed, men ønskede at få mulighed for at udtale sig offentligt. Thulesen Dahl havde nærmest det modsatte synspunkt, at ingen skulle sige noget overhovedet. Efter møderne i går gav politikerne hinanden håndslag på at skærpe fortroligheden, og maksimalt røgslør blev lagt ud i aftes. Faktisk var det fortroligt, at mødet hos Lene Espersen i aftes overhovedet fandt sted.

En lang dag sluttede sent i aftes i TV 2 Finans, hvor Thulesen Dahl brød sin tavshed og sagde, at han gerne vil gribe ind mod bankdirektørernes aktieoptioner.

Kort sagt: stor forvirring, stort hemmelighedskræmmeri.

Så hvad er status, når forhandlingerne fortsætter senere i dag?

Kun en model på bordet

Der er fortsat kun en model på bordet. I princippet den samme model, som Lene Espersen spillede ud med på det første møde. Modellen bygger på at give bankerne adgang til kapital, men uden at staten kommer til at drive bankvirksomhed.

Modellen rummer den elegante, men også brutale finte, at alle banker får adgang til frisk kapital, men prisen - renten - bliver dyrere for de usunde banker. Den højere rente for at få kapital vil føre til en langsom kvælning af de mest usunde banker, og på den måde tvinges de ind i en fusion med en større bank. Netop den dagsorden, som regeringen og de store banker har arbejdet efter i flere måneder.

På den måde slipper finansverdenen for en række dramatiske konkurser - og for at lægge for mange banker op på slagtebænken i det nye Afviklingsselskab, som er oprettet til at afvikle kriseramte banker.

Selv om udmattede banker kan blive afviklet under kontrollerede forhold i Afviklingsselskabet, så er det alligevel en slagtebænk, og hvis blot en håndfuld banker havner på den, kan udlandet miste tilliden til de danske banker. Den uro slipper finansverdenen for, hvis de usunde banker bliver presset - tvunget - til at fusionere med nogle større banker.

I realiteten har oppositionen ikke budt ind med alternative modeller på de lukkede møder. Den skrappe fortrolighed og det tekniske stof betyder, at politikerne har svært ved at komme med alternative modeller til regeringen. Til gengæld går oppositionen hårdt efter at få ideologiske indrømmelser i modellen.

Selv om politikerne er på vej med et historisk indgreb i bankernes livsnerve - kreditgivningen - så er bankerne stadig ikke inddraget. Hos de tunge drenge, Nordeas Peter Schütze og Danske Banks Peter Straarup, er de så småt ved at indstille sig på, at politikerne ikke orienterer bankerne før til slut. Frustrationen er kolossal. I finansverdenen opfatter de et forslag som Helle Thorning-Schmidts i går som useriøst. Et lønloft vil blot betyde, at de dygtigste ledere forlader landet.

Bankerne frygter, at Thorning-Schmidt med sådan et forslag helt bevidst er kravlet højt op i et træ. Og at Thulesen Dahl fristes til at kravle op til hende, fordi hans vælgere er lige så sure på bankerne, som et bredt udsnit af befolkningen ifølge en Megafon-undersøgelse er det. Hvorefter regeringen bliver nødt til at hjælpe de to ned igen. Og at deres pris bliver symbolske forslag som et lønloft.

Politisk skæbnefællesskab

Politikerne i forhandlingslokalet har alle brug for et bredt forlig. De er i et skæbnefællesskab. Den nye bankpakke bliver så afgørende for landets økonomi, at alle har brug for at vise ansvarlighed. Det betyder samtidig, at alle kan presse alle i forhandlingerne. Modparten kan ikke forlade forhandlingerne. Derfor må politikerne forhandle igennem, til de bliver enige, og det kan tale for, at det trækker ud.

Tidshorisont? Måske weekenden. Det er altid godt at få sådanne forlig på plads, når Fondsbørsen holder lukket. Det taler for søndag aften. Måske nogle dage senere.