Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 19. jan 20:39

Regeringens næste økonomiske pakke er på vej

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det varer uger eller måneder, før vi ved om bankpakken virker. Men allerede nu arbejder regeringen på, at skrue en vækstpakke sammen. Regeringens embedsmænd er i tvivl.

På Fondsbørsen tog investorerne tøvende imod den nye bankpakke mandag. Fra morgenstunden steg kurserne på bankaktierne, men dårlige nyheder fra udlandet sendte bankaktierne tilbage i minus (se her). Hør eventuelt dette indslag i P1 mandag morgen, hvor jeg talte om bankpakken her.

Det vil vare nogle uger og måneder før vi for alvor ser om pakken får den ønskede virkning. Under alle omstændigheder betyder bankpakken højst at de finansielle markeder virker normalt. Ikke at vi undgår en økonomisk krise. Det betyder at den store økonomiske dagsorden står åben igen. Henover julen overvejede regeringen om bankpakken skulle udvides til en stor vækstpakke. Den ide blev droppet og man nøjedes med bankpakken.

Nu vokser presset på regeringen dag for dag. Alt går den gale vej. Mandag kom en katastrofal prognose fra EU-Kommissionen (se her) og erhvervslivets organisationer og fagbevægelsen råber højere og højere (se her). De vil have en økonomisk vækstpakke.

I realiteten er der ingen tvivl: Vækstpakken kommer. Regeringen er blot i tvivl om hvornår og hvordan. Selv om alle kan se at landets økonomi er ved at gå i stå og selv om de økonomiske lærebøger fortæller at det kan være en god ide at hælde noget benzin på tingene i den situation, så er det lettere sagt end gjort.

Fremtiden er usikker

Internt på Slotsholmen lyder der alvorlige advarsler mod at give efter for oppositionens, erhvervslivets og fagbevægelsens pres. De embedsmænd som skal rådgive regeringens topministre ser koldt på tingene. Især på disse fire kendsgerninger:

1. Den danske konkurrencevene er blevet svækket i de senere år.
2. De danske lønninger er vokset hurtigere end lønningerne i landene omkring os.
3. Den danske rente ligger smertefuldt højere end euro-renten og advarer om at presset mod den danske krone kan vende tilbage.
4. Selv om det er dejligt, at vi har en historisk lav arbejdsløshed, så er det ikke sundt i længden, at arbejdsløsheden er langt under den såkaldt strukturelle arbejdsløshed.

Hvis Danmark skal komme helskindet ud på den anden side af krisen, så kræver det at vi benytter krisen til at styrke vores konkurrenceevne. Vi skal - lyder den kolde analyse - gerne have lidt flere arbejdsløse og ad den vej presse vores lønstigninger ned. Lidt det samme synspunkt som nationalbankdirektør Nils Bernstein var ude med sidste år og som han fik læsterlige klø for.

Hvad venter der os iøvrigt ude i fremtiden? Vi ved alle, at 2009 bliver et rigtigt sort år. Men hvis de mange bankpakker rundt omkring i verden viser sig at virke og hvis nu præsident Barack Obama får sat fut i USAs økonomi, hvad så? Vi ved meget lidt om fremtiden og derfor kan det være risikabelt at give økonomien et ordentligt los bag i lige nu. Skrækscenariet er at vi får hældt så meget benzin på økonomien at vi buldrer ind i overenskomstforhandlingerne i foråret 2010 med 200 km/t. Men omvendt: Det kan udmærket vise sig at en vækstpakke er fornuftig. Pointen er tvivlen. 

Såvidt regeringens embedsmænd.

Sådanne overvejelser er selvsagt ikke særligt velkomne hos politikerne. Heller ikke i en borgerlig regering. Heller ikke selv om de økonomiske vismænd har lignende synspunkter (Se her). Sådanne overvejelser vil nyde større popularitet en diskussionsaften i Nationaløkonomisk Forening end i det daglige politiske hundeslagsmål på Christiansborg. Alle politikere er sårbare over for truslen om en voksende arbejdsløshed. Derfor: Vækstpakken er på vej. Det er politisk logik.

Forårets køreplan

I disse uger skal regeringen så have lagt en køreplan. Det mest sandsynlige ser ud til at være at Skattekommissionen
kommer med sit udspil som planlagt mandag 2. februar (se en tidligere analyse af Skattekommissionen her). Hurtigt derefter vil regeringen komme med et udspil som nemt kan blive en kombination af et skatteudspil og en vækstpakke. Oppositionen vil komme med deres udspil og derefter bliver kalenderen presset på Christiansborg. I uge syv holder skolerne vinterferie, i uge 10 holder Folketinget mødefri og i uge 15 er der Påskeferie.

Især Skattekommissionen ventes med spænding. Interessant var det at se forløbet forleden, hvor et foreløbigt udspil fra Skattekommissionen slap ud i dagbladet Børsen. Det dybt fortrolige udspil blev straks skudt ned, men det bemærkelsesværdige var at nogle få, men vigtige nøglepersoner stod imod fristelsen.
Toppolitikerne fra SF, S og DF holdt deres mund. Det skyldtes at Skattekommissionens formand Carsten Koch har brugt
måneder på at gøde jorden hos politikerne på Christiansborg og tavsheden forleden dag hos en Helle Thorning-Schmidt (S), en Villy Søvndahl (SF) og en Kristian Thulesen Dahl (DF) tyder på at lobbyismen har båret frugt.

Naturligvis vil oppositionen kritisere Skattekommissionen sønder og sammen, når dens udspil kommer, men hvis regeringen hoster op med en Væktpakke undervejs i forløbet, kan foråret måske føre til en forståelse. Måske ligefrem
til en ny økonomisk krisepolitik.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.