Det varer uger eller måneder, før vi ved om bankpakken virker. Men allerede nu arbejder regeringen på, at skrue en vækstpakke sammen. Regeringens embedsmænd er i tvivl.

På Fondsbørsen tog investorerne tøvende imod den nye bankpakke mandag. Fra morgenstunden steg kurserne på bankaktierne, men dårlige nyheder fra udlandet sendte bankaktierne tilbage i minus (se her). Hør eventuelt dette indslag i P1 mandag morgen, hvor jeg talte om bankpakken her.

Det vil vare nogle uger og måneder før vi for alvor ser om pakken får den ønskede virkning. Under alle omstændigheder betyder bankpakken højst at de finansielle markeder virker normalt. Ikke at vi undgår en økonomisk krise. Det betyder at den store økonomiske dagsorden står åben igen. Henover julen overvejede regeringen om bankpakken skulle udvides til en stor vækstpakke. Den ide blev droppet og man nøjedes med bankpakken.

Nu vokser presset på regeringen dag for dag. Alt går den gale vej. Mandag kom en katastrofal prognose fra EU-Kommissionen (se her) og erhvervslivets organisationer og fagbevægelsen råber højere og højere (se her). De vil have en økonomisk vækstpakke.

I realiteten er der ingen tvivl: Vækstpakken kommer. Regeringen er blot i tvivl om hvornår og hvordan. Selv om alle kan se at landets økonomi er ved at gå i stå og selv om de økonomiske lærebøger fortæller at det kan være en god ide at hælde noget benzin på tingene i den situation, så er det lettere sagt end gjort.

Fremtiden er usikker

Internt på Slotsholmen lyder der alvorlige advarsler mod at give efter for oppositionens, erhvervslivets og fagbevægelsens pres. De embedsmænd som skal rådgive regeringens topministre ser koldt på tingene. Især på disse fire kendsgerninger:

1. Den danske konkurrencevene er blevet svækket i de senere år.
2. De danske lønninger er vokset hurtigere end lønningerne i landene omkring os.
3. Den danske rente ligger smertefuldt højere end euro-renten og advarer om at presset mod den danske krone kan vende tilbage.
4. Selv om det er dejligt, at vi har en historisk lav arbejdsløshed, så er det ikke sundt i længden, at arbejdsløsheden er langt under den såkaldt strukturelle arbejdsløshed.

Hvis Danmark skal komme helskindet ud på den anden side af krisen, så kræver det at vi benytter krisen til at styrke vores konkurrenceevne. Vi skal - lyder den kolde analyse - gerne have lidt flere arbejdsløse og ad den vej presse vores lønstigninger ned. Lidt det samme synspunkt som nationalbankdirektør Nils Bernstein var ude med sidste år og som han fik læsterlige klø for.

Hvad venter der os iøvrigt ude i fremtiden? Vi ved alle, at 2009 bliver et rigtigt sort år. Men hvis de mange bankpakker rundt omkring i verden viser sig at virke og hvis nu præsident Barack Obama får sat fut i USAs økonomi, hvad så? Vi ved meget lidt om fremtiden og derfor kan det være risikabelt at give økonomien et ordentligt los bag i lige nu. Skrækscenariet er at vi får hældt så meget benzin på økonomien at vi buldrer ind i overenskomstforhandlingerne i foråret 2010 med 200 km/t. Men omvendt: Det kan udmærket vise sig at en vækstpakke er fornuftig. Pointen er tvivlen. 

Såvidt regeringens embedsmænd.

Sådanne overvejelser er selvsagt ikke særligt velkomne hos politikerne. Heller ikke i en borgerlig regering. Heller ikke selv om de økonomiske vismænd har lignende synspunkter (Se her). Sådanne overvejelser vil nyde større popularitet en diskussionsaften i Nationaløkonomisk Forening end i det daglige politiske hundeslagsmål på Christiansborg. Alle politikere er sårbare over for truslen om en voksende arbejdsløshed. Derfor: Vækstpakken er på vej. Det er politisk logik.

Forårets køreplan

I disse uger skal regeringen så have lagt en køreplan. Det mest sandsynlige ser ud til at være at Skattekommissionen
kommer med sit udspil som planlagt mandag 2. februar (se en tidligere analyse af Skattekommissionen her). Hurtigt derefter vil regeringen komme med et udspil som nemt kan blive en kombination af et skatteudspil og en vækstpakke. Oppositionen vil komme med deres udspil og derefter bliver kalenderen presset på Christiansborg. I uge syv holder skolerne vinterferie, i uge 10 holder Folketinget mødefri og i uge 15 er der Påskeferie.

Især Skattekommissionen ventes med spænding. Interessant var det at se forløbet forleden, hvor et foreløbigt udspil fra Skattekommissionen slap ud i dagbladet Børsen. Det dybt fortrolige udspil blev straks skudt ned, men det bemærkelsesværdige var at nogle få, men vigtige nøglepersoner stod imod fristelsen.
Toppolitikerne fra SF, S og DF holdt deres mund. Det skyldtes at Skattekommissionens formand Carsten Koch har brugt
måneder på at gøde jorden hos politikerne på Christiansborg og tavsheden forleden dag hos en Helle Thorning-Schmidt (S), en Villy Søvndahl (SF) og en Kristian Thulesen Dahl (DF) tyder på at lobbyismen har båret frugt.

Naturligvis vil oppositionen kritisere Skattekommissionen sønder og sammen, når dens udspil kommer, men hvis regeringen hoster op med en Væktpakke undervejs i forløbet, kan foråret måske føre til en forståelse. Måske ligefrem
til en ny økonomisk krisepolitik.