Nu skal en ny strategi redde det trængte Mærsk-skibsværft Lindø. Bag onsdagens glade nyhed om værftets foreløbige overlevelse, gemmer sig en hård sandhed: Lindøværftet overlever, så længe Mærsk Mc-Kinney Møller er i live.

Landets største virksomhed kæmper for at holde liv i det historiske værft på Fyn, Lindø med knap 5.000 ansatte. I flere år har truende skyer hængt lavt over værftet, men trods flere sparerunder, har Lindø fået lov at leve videre. I den seneste tid har rygterne svirret om tiden var kommet, hvor værftet ville få dødsstødet. I går fik de ansatte vished, de overlever et stykke tid endnu. Nogle af dem i hvert fald.

På et bestyrelsesmøde vedtog Lindø-værftets ledelse en ny strategi. Værftet skal skrue ned for produktionen af de store skibe og i stedet lave anden form for stålproduktion. Gerne i samarbejde med andre virksomheder som kan leje sig ind på arealet ved Kerteminde.

»Vi ønsker at bevare et skibsværft på Lindø, og derfor har vi vedtaget en forretningsmodel, der er kreativ og fremadrettet, men også realistisk og nødvendig,” sagde værftets bestyrelsesformand Lars-Erik Brenøe i går. Se pressemeddelelsen her. Se også Lars-Erik Brenøe i TV2 News her og pressens omtale her og her.

Hvis A. P. Møller - Mærsk var en normal virksomhed og hvis Lindøværftet var et normalt datterselskab, så var der næppe tvivl: Værftet var på Fyn var blevet lukket for længst. Tung stålproduktion i stor skala her i landet, glem det.
A. P. Møller - Mærsk er imidlertid ikke en normal virksomhed og Lindøværftet er ikke et normalt datterselskab. Derfor får det fynske værft lov til at overleve. I hvert fald så længe Mærsk Mc-Kinney Møller lever.

Det har sin særlige forklaring.

Mærsk Mc-Kinney Møller har ledet familiens virksomhed i mere end en menneskealder og han har gjort det med en blanding af forretningsmæssig brutalitet og følelsesmæssig omsorg. I mange år har virksomhedens størrelse og rigdom gjort det muligt at træffe beslutninger som ikke kun var rationelle, men som også var følelsesmæssige og som lod sig påvirke af historien og især af faderen Arnold Peter Møllers beslutninger. Sønnen har følt sig forpligtet over for faderens livsværk og resultatet er at virksomheden i dag er en rodebutik, groft sagt. Eller pænere udtrykt: Et konglomerat. I dag rummer virksomheden containerdrift, olieboring, skibsbyggeri, bankvirksomhed og detailhandel. Plus det løse.

Hr. Møllers hjerteblod

Det mest tydelige eksempel på at Esplanaden tager hensyn til hovedaktionærens temperament og livssyn er Lindø-værftet. Selv om tiden er løbet fra værftet og selv om værftet i de senere har år har givet frygtelige underskud og burde være lukket for længst, så har værftet været fredet. Værftet - Odense Staalskibsværft - blev skabt af faderen og hr. Møller har haft sin gang på værftet fra han var en lille dreng. Han har oplevet de store skibe blive sat i søen fra Lindø, han sad i bestyrelsen i årtier. Lindøværftet er hr. Møllers hjerteblod.

De er da også dygtige, folkene på Lindø. De har stor kompetence, de bygger flotte skibe og især bygger de store skibe. Den utrolige bedrift med gigantiske Emma Mærsk er stadig ikke overgået og bliver det sikkert aldrig. Det nytter blot ingenting i tid, hvor værfterne i Kina og Sydkorea er billigere og hvor finanskrisen har ødelagt markedet.

I flere omgange har Esplanadens topchefer forsøgt at gøre noget grimt ved Lindø. De ville stoppe de store underskud. Den tidligere formand, Bent Erik Carlsen prøvede først. Det seneste forsøg kom fra den tidligere skibsreder Jess Søderberg, men han slap også dårligt fra det. Da Jess Søderberg røg ud i 2007, gjorde Mærsk Mc-Kinney Møller kort proces: Han satte sin personlige assistent ind som bestyrelsesformand på Lindø: Lars-Erik Brenøe. Det var det stærkest tænkelige signal til den daglige ledelse på Esplanaden, skibsrederne i det såkaldte Executive Board: Lindø nyder ejerens beskyttelse.

Krisen presser Esplanaden

Det særlige vilkår for Lindø har derfor været at værftet ikke behøvede at leve op til normale afkastkrav, sådan som de andre forretningsområder skulle. Hvis Lindø blot kunne undgå at give underskud, ville det være til at leve med.

Men selv for Lindø er der grænser.

Den globale økonomiske krise presser hele Esplanaden og den livsvigtige containerforretning i Maersk Line går ind til et
ekstremt krævende 2009. Læg dertil at den nye topchef Nils Smedegaard Andersen har det rigtig dårligt med økonomisk langmodighed. Da Nils Smedegaard Andersen havde sat sig i stolen på Esplanaden sidste år udtalte han sig om Lindø-værftet i pressen:

»Lad det være helt krystalklart, værftetskal tjene penge. Overlevelsen baserer sig ene og alene på en økonomisk betragtning, det vil sige evnen til at tjene penge.«

I går bakkede Nils Smedegaard Andersen den nye strategi fra Lindø op (se her). Der er dog næppe tvivl om, at Nils Smedegaard stadig mener, hvad han sagde i efteråret 2007. Iøvrigt var det Nils Smedegaard Andersen, der i sin tid som topchef for Carlsberg stod bag den usentimentale beslutning om at nedlægge Carlsbergs historiske bryggeri i Valby.

Meddelelsen i går viser at hr. Møller ikke er enig. Efter flere sparerunder på Lindø, senest i foråret 2008, er hr. Møller stadig ikke klar til at tage konsekvensen. Nu får Lindø endnu en chance. En ny forretningsmodel, kaldes det.
Og uanset om den nye forretningsmodel lykkes eller ej, så vil Lindø overleve så længe hr. Møller lever.