Skibsrederne på Esplanaden ville sikkert gerne lukke det dødsdømte Lindøværft. Netop derfor har hr. Møller sat sin egen mand Lars-Erik Brenøe ind som bestyrelsesformand for Lindø.

Igennem årene har Mærsk Mc-Kinney Møller slidt en lang række personlige assistenter op. Hans krav til disse nære medarbejdere har været ekstreme og de fleste har kun holdt i nogle få år, men Lars-Erik Brenøe har holdt ud siden 1993.

Nye og yngre folk har ganske vist afløst ham, men modsat Brenøes forgængere som rejste til ledende job ude i organisationen, har Brenøe holdt fast i posten som Mærsk Mc-Kinney Møllers tætteste og mest fortrolige medarbejder i det daglige. Han har undervejs sikret sig en plads i bestyrelsen for den såkaldte Almenfond, og det betyder, at Lars-Erik Brenøe ikke kun er en ansat medarbejder, men at han også sidder med i ejerkredsen.

Indflydelsen er stor. Som hr. Møllers rådgiver eller stik-i-rend-dreng, hvordan man nu ser på det, kan Brenøe gøre, som det passer ham. Stort set. Hans indflydelse strækker sig fra at forberede beslutningsoplæggene til de afgørende møder i virksomhedens bestyrelse til at udtale sig til Ekstra Bladet om hr. Møllers nye veninde, den 77-årige lensgrevinde Bente Bernstoff-Gyldensteen. Intet er for stort. Intet er for småt. De to mænds livssyn passer til hinanden.

Esplanadens særlige kultur

Selv om hr. Møller hverken er direktør eller bestyrelsesformand længere, har han fortsat et kontor på sjette etage på Esplanaden. Ved siden af har Lars-Erik Brenøe sit kontor, og det er placeret sådan, at hvis bestyrelsesformanden Michael Pram Rasmussen og den daglige leder, Group CEO Nils Smedegaard Andersen, skal tale med hinanden, så må de passere hr. Møller og Brenøes kontorer for at mødes.

På den lange gang oppe på sjette etage ligger hr. Møllers og Brenøes kontorer i centrum, lige over for elevatoren, hvor gæsten træder ud, mens Smedegaard Andersens kontor ligger helt nede for enden af gangen. Et symbol, kan man vel kalde det. Et udtryk for den særlige kultur på Esplanaden, hvor ejeren stadig er særdeles synlig, og hvor Brenøe på vegne af hr. Møller arbejder uafhængigt af den daglige ledelse.

I denne specielle kultur lykkedes det aldrig for den tidligere topchef Jess Søderberg at få den autoritet, som en topchef normalt har brug for. Hvordan den nye topchef Nils Smedegaard Andersen har det med at have bestyrelsesformanden og hovedaktionæren og også hovedaktionærens magtfulde medarbejder gående rundt på samme etage i virksomheden, det holder han for sig selv.

Lindø må ikke lukke

Brenøes særlige position på Esplanaden kom til udtryk i denne uge, hvor Lindø-værftet på Fyn kom med en ny strategiplan. Det Mærsk-ejede værft har i flere år kæmpet en håbløs kamp mod lukning, og flere gange har skibsrederne på Esplanaden forsøgt at få ejeren, hr. Møller, til at se realiteten i øjnene: Lindø har ingen fremtid. Tung produktion af skibe og stål i stor skala her i landet er ikke længere muligt. Konkurrencen fra Asien er for hård.

For hr. Møller er Lindø imidlertid hjerteblod, værftet blev skabt af hans far, og det er utænkeligt for ham at lukke Lindø. Derfor satte hr. Møller sin mest betroede medarbejder, Lars-Erik Brenøe, ind som bestyrelsesformand efter den store udrensning i 2007, hvor Jess Søderberg og skibsrederne Tommy Thomsen og Knud E. Stubkjær forlod Esplanaden.
Lars-Erik Brenøe havde ganske vist ingen erfaring med ledelse af skibsværftsindustri, men han kunne bruges til at sende et klart signal til de unge skibsredere i den nye daglige ledelse: Lindø nyder hr. Møllers personlige beskyttelse og skal ikke lukke.

Brenøe får ny rolle i fremtiden

På Esplanaden venter folk på, hvilken rolle Brenøe vil få, når hr. Møller ikke længere lever.
Den ventede efterfølger som familiens overhoved er hr. Møllers datter Ane Uggla, og hun vil få en helt anden og langt mindre synlig rolle i virksomheden end faderen. Derfor står Esplanaden til at få en ordentlig rusketur, når makkerparret Michael Pram Rasmussen og Nils Smedegaard Andersen omsider får – eller tager – den handlefrihed, som en bestyrelsesformand og en direktør bør have i en stor børsnoteret virksomhed. De to vil næppe bryde sig om at have en magtfuld repræsentant fra ejerkredsen gående rundt på gangene i det daglige.

Den erkendelse har den strategisk begavede Lars-Erik Brenøe gjort sig for længst. Brenøe har et klart blik for politik og er mentalt forberedt på, at sandhedens time nærmer sig. Snart vil Lars-Erik Brenøe få at se, om de mennesker, som viser ham deres ærbødighed i det daglige, blot venter på, at hans beskytter er borte.

Lars-Erik Brenøe Brenøe sidder derfor ikke passivt og venter på, at faldlemmen går ned. Han har fået et godt og tillidsfuldt forhold til Ane Uggla, og hans plads i Almenfonden giver ham en stærk platform i forhold til skibsrederne.
Hvis ikke den nye ledelse vælger at benytte Brenøes uomtvistelige evner på den vigtige post som lobbyist over for regering og folketing, så forekommer det sandsynligt, at fremtiden ligger i et job som Møller-familiens rådgiver.
Det vil også være et interessant og magtfuldt job, bestemt. Man kan imidlertid ikke sammenligne det med Brenøes nuværende job og det skal blive interessant at se, om Brenøe forstår at klare sådan et skifte. Det er lang tid at gå 15 år lige bag landets mest magtfulde mand.

I længden kan den slags være risikabelt.