Kampen om rederiet Nordic Tankers er slut. Den tidligere rigmand Steen Bryde trak sig i dag få timer før han ville være blevet smidt ud af en generalforsamling. Kampen var ikke kun kulørt, den var også et opgør mellem to livssyn i dansk erhvervsliv. 

Kampen om rederiet Nordic Tankers sluttede i dag. Efter et års indædt slagsmål kastede spekulanten Steen Bryde håndklædet i ringen.

Se dagens nyhed her.

Se eventuelt mine tidligere analyser af slagsmålet om Nordic Tankers her og her og her. Eller et lille indslag på politiken-tv i dag her.

Det var et nederlag i mere end én forstand. Ikke blot tabte Steen Bryde kampen om Nordic Tankers, han står også tilbage som fallent. Han er erklæret personligt konkurs. Steen Bryde er ikke kun en tidligere rigmand. Han er et symbol. Han er et eksempel på et livssyn og et netværk, som stortrives i opgangstider, og som falder tungt i en krisetid. Som en slags uformelt centrum i netværket er den lille bank Capinordic i Hellerup, og folk i bankens cirkler er til de hurtige forretninger, de er kreative, og de vil gerne tjene nemme penge.

Imidlertid har finanskrisen været hård ved dem og i går tabte dette livssyn. Derfor var kampen om Nordic Tankers ikke kun kulørt. Den var også principiel. To slags værdier, to livssyn i erhvervslivet stødte sammen. De små aktionærer vandt. De hurtige spekulanter tabte.

Har slagsmålet nogle perspektiver ud dette? Ja. I hvert fald disse:

1. Børsnotering af bagdøren

Brydes oprindelige ide med kuppet mod Nordic Tankers er faktisk lovlig. Det er et kendt trick, at nogle rigmænd tager magten over et børsnoteret selskab. De leder typisk efter et lidt støvet selskab, som ligger inde med en stor pengekasse. Straks efter at spekulanterne har fået kontrollen, laver de selskabets vedtægter om, hvorefter de kan gå i gang med at boltre sig.

I miljøet kalder de tricket for en børsnotering af bagdøren, og Bryde havde ikke fået ideen fra fremmede. Hans gamle partner i Capinordic-banken, Lasse Lindblad, havde brugt tricket før. Lasse Lindblad og en anden rigmand fra netværket, Peter Forchhammer, tog kontrol over trævirksomheden ITH og lavede virksomheden om til et energifirma. Senere solgte Lindblad og Forchhammer deres fælles energiselskab til netop ITH for et svimlende beløb. Den manøvre kommer vi til at se igen.

2. Bryde opfandt et nyt trick

Steen Bryde fik magten over Nordic Tankers ved – i hemmelighed – at love en række øvrige aktionærer en senere bonus, hvis de ville give ham deres stemme på generalforsamlingen. Med i manøvren var partneren Erik Damgaard. Da Finanstilsynet undersøgte affæren, viste det sig, at Steen Bryde rådede over 33,28 pct. af stemmerne og dermed lige akkurat ikke den kritiske trediedel af stemmerne. Hvis Bryde havde rådet over 33,33 pct. af stemmerne, skulle han have givet alle aktionærer et såkaldt indløsningstilbud. Det havde ødelagt regnestykket. Steen Bryde fik på den måde magten over virksomheden billigt.

3. Bryde kunne have fået succes

Hvis ikke finanskrisen havde knækket Steen Bryde, hvad så? Alt tyder på, at så kunne Steen Bryde have kørt manøvren til ende og tjent kassen. Fuldt lovligt. Han kunne have lavet vedtægterne for Nordic Tankers om, hvorefter han kunne bruge rederiet til at købe op blandt hans egne ejendomme.
Den gamle bestyrelse og mange små aktionærer i Nordic Tankers ville have råbt og skreget fra sidelinjen i protest, men Steen Bryde kunne have gjort det.

4. Nultolerance mod spekulanter

Forløbet med Nordic Tankers viser, at der er grænser for, hvad myndighederne vil stå model til. Når kendte spekulanter udfordrer reglerne for børsnoterede virksomheder, så får de ikke noget foræret. De forskellige vagthunde – Finanstilsynet, Fondsrådet, Fondsbørsen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen – sætter sig helt op på nakken af disse mennesker. En slags nul-tolerancepolitik. Spekulanterne bliver kørt i stram snor.

Formentlig har myndighederne i forvejen et godt øje til kulørte navne som Steen Bryde, Lasse Lindblad, Erik Damgaard og Peter Forchhammer. Som en topembedsmand udtrykker det: »Vi læser også aviser.«