Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

SKREVET AF Niels Lunde 7. feb 16:26

Læs her hvad nationalbankdirektøren i virkeligheden mener

tekst 16 Kommentarer del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I Nationalbanken stiger nervøsiteten i denne tid. Nu har de omsider fået skabt ro om den danske krone efter krisen i efteråret, og så begynder politikerne at tale om en vækstpakke. Mandag holdt nationalbankdirektør Nils Bernstein en dundertale. Han udtrykte sig høfligt, så læs her, hvad Nils Bernstein i virkeligheden mener.

I mandags holdt nationalbankdirektør Nils Bernstein en større tale om sit syn på landets økonomi. Du kan læse talen her. Nils Bernstein holdt talen ved det såkaldte VL-døgn i København, som er årets træf for de tungeste ledere i dansk erhvervsliv. Talen fik kun beskeden omtale i pressen, sikkert fordi den druknede i den helt store begivenhed mandag: Skattekommissionen lagde sit forslag frem (se her), få timer før Nils Bernstein holdt sin tale.

Talen var imidlertid interessant. Den rummer Nationalbankens syn på landets økonomi, og eftersom sådan en tale er vejet på en guldvægt, er den ikke kun vigtig, den kan også være svær at forstå. Når en nationalbankdirektør udtrykker sig, så gør han det høfligt. Trods alt. Derfor er talen velegnet til at blive oversat til et let forståeligt dansk.

Kort sagt: en spinguide. (Du kan læse tidligere spinguider her og her og her)

Nils Bernstein: »Danmark er et af verdens rigeste lande. Men det er ingen naturlov, at vi fortsat skal være det. Faktisk er vor position, når der måles materiel velstand per hoved, udhulet over de seneste ti år – fra nummer 13 i verden i 1999 til nu nummer 24 efter Verdensbankens seneste opgørelse«.

Spinguidens oversættelse: Hør efter, venner. Det er vigtigt dette her. Det er også lidt indviklet.

Nils Bernstein: »Den danske finanspolitik har traditionelt været kontracyklisk, det vil sige bidraget til at dæmpe konjunktursvingningerne. Under den seneste højkonjunktur har det imidlertid været omvendt. Finanspolitikken har skubbet yderligere til opsvinget og er dermed en medvirkende årsag til, at økonomien er blevet presset op over sin kapacitetsgrænse. Det har godt nok bragt arbejdsløsheden ned til det laveste niveau siden begyndelsen af 1970’erne, men det er samtidig et niveau, som er så lavt, at det ikke er holdbart«.

Spinguidens oversættelse: VK-regeringen har hældt benzin på økonomien de seneste år. Tingene har fået alt for meget fart på. Jeg ved godt, at den slags er populært hos vælgerne, men det er altså også usundt. Økonomen Anders Fogh Rasmussen må ryste på hovedet ad politikeren Anders Fogh Rasmussen.

Nils Bernstein: »I den nuværende situation, hvor arbejdsløsheden nok er stigende, men fortsat meget lav, er det hensigtsmæssigt i første omgang at lade de automatiske stabilisatorer virke. Og se tiden an. Når det kommer til stykket, er der ikke så meget, vi meningsfuldt kan gøre lige nu for at ændre billedet«.

Spinguidens oversættelse: Hold nu op, inde på Christiansborg, med at tale om en vækstpakke. Hvis I skubber til den danske økonomi nu, så risikerer I at skabe flaskehalse og inflation. Det vil svække dansk økonomis troværdighed og åbne for spekulation mod kronen.

Nils Bernstein: »Bygge- og anlægssektoren var nået op på et uholdbart højt aktivitetsniveau. Det vil være uklogt at modvirke den tilpasning, som sker i øjeblikket«.

Spinguidens oversættelse: Har I prøvet at ringe efter en håndværker? De gider dårligt nok møde op, så travlt har de. Nu klynker de i bygge- og anlægsbranchen over, at tingene ser ud til at gå lidt i stå, men det er på høje tid. Vi har brug for, at den branche kommer ned i et normalt tempo. Selvfølgelig hyler de op, lobbyisterne i Dansk Byggeri og i fagbevægelsen. Det får de deres løn for. Lad dem hyle. Lyt ikke til dem. De tænker på sig selv og ikke på samfundet som helhed.

Nils Bernstein: »Hvad vi kan og bør gøre, er at begrænse skaderne af konjunkturnedgangen – og undgå selv at forstærke den – indtil det begynder at gå langsomt fremad igen, formentlig til næste år. Et eksempel på det er at sikre tilstrækkeligt med uddannelsespladser, nu hvor arbejdsløsheden begynder at stige«.

Spinguidens oversættelse: Jeg siger det lige én gang til for arveprins Knud og i øvrigt også, så både Kristian Thulesen Dahl (DF) og Villy Søvndal (SF) forstår, hvad jeg mener: Hold op med at tale om en vækstpakke.

Nils Bernstein: »En eller anden vil måske skeptisk spørge, hvordan det så kan være, at andre lande, for eksempel USA, Storbritannien, Tyskland og Kina gennemfører vækstpakker. Svaret er, at det er, fordi deres arbejdsløshed ikke har været nær så lav som vores her i Danmark«.

Spinguidens oversættelse: Når vores arbejdsløshed kommer over 100.000, så kan I begynde at drømme om en vækstpakke.

Nils Bernstein: »Trods en forholdsvis lav vækst i produktiviteten over en længere årrække har vi danskere bevilget os selv større lønstigninger end de fleste af vore konkurrenter. Det har medført en højere vækst i danske producenters lønomkostninger per produceret enhed«.

Spinguidens oversættelse: Vores lønninger er for høje. Jeg beklager. Der er ingen vej udenom: De private overenskomster skal forhandles i foråret 2010, og de skal være billige af hensyn til vores konkurrenceevne. Hvis fagbevægelsen vil strejke, så lad dem strejke.

Nils Bernstein: »I dag kommer så Skattekommissionens rapport. Uden endnu at have haft mulighed for at studere forslagene vil min anbefaling være at bevare fokus på de tiltag, som kan øge arbejdsudbuddet«.

Spinguidens oversættelse: Vi skal have flere folk ud på arbejdsmarkedet, så arbejdsgiverne får noget billig arbejdskraft at tage af. En glemt økonom, Karl Marx, brugte engang et andet udtryk end ’billig arbejdskraft’, han kaldte det for »industriens reservearmé«. Karl Marx kom frem til en forkert konklusion, men fyrens analyse var sådan set rigtig nok. Billig arbejdskraft er godt for konkurrenceevnen. Carsten Koch fra Skattekommissionen ser ud til at have fat i noget af det rigtige.

Nils Bernstein: »Hvis det vælges – som det har været antydet – at underfinansiere skattelettelser for at stimulere samfundsøkonomien under indfasningen, så er det vigtigt, at der lovgives her og nu om den langsigtede finansiering. Det bør ikke udskydes til senere, hvor det kan være sværere at finde et flertal for det sure!«.

Spinguidens oversættelse: Det skulle lige passe, at politikerne laver en skattereform uden at turde finde pengene til at betale for den. Så går det da først for alvor galt. Kors.

Nils Bernstein: »Med disse ord vil jeg afslutte mit indlæg med håb om, at det kan give stof til dagens diskussioner«.

Spinguidens oversættelse: Fik I den, kære politikere inde på Christiansborg? Hvis I slipper håndtaget i jeres økonomiske politik, så svinger jeg med min forhammer: Jeg hæver renten. Kan I huske hvor ondt det gjorde på jer, da jeg gjorde det i efteråret? Jeg gør det igen.

Regn trygt med det.

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR

KOMMENTARER

 
 
BEMÆRK Din email bliver ikke offentliggjort på Politiken.dk
Læsernes kommentarer 16
Af Thorup 01:53 8. FEB

Fin oversættelse og jeg er 98% enig. Jeg syntes dog lige at en enkelt ting er overset. Når Nils Bernstein siger:

Nils Bernstein: »Hvad vi kan og bør gøre, er at begrænse skaderne af konjunkturnedgangen – og undgå selv at forstærke den – indtil det begynder at gå langsomt fremad igen, formentlig til næste år. Et eksempel på det er at sikre tilstrækkeligt med uddannelsespladser, nu hvor arbejdsløsheden begynder at stige«.

Så der det altså ikke kun en gentagelse af den forrige pointe. Jeg tror faktisk at han også mener at man skal bruge ledighedsperioderne til at opkvalificerer sig og at politikkerne har et ansvar for at det er muligt.

Af P 08:34 8. FEB

Nu er det jo vanskeligt at være uenig i konklusionen, da det er det samme, mange af os faktisk har sagt i snart meget lang tid.

Det som dog fortsat irriterer mig, er hvorfor talen og oversættelsen ikke er bragt for lang tid siden.

for bare kort tid siden, fandt hverken Lunde eller Nils Baggerstein det betænkeligt, at aktier og boliger steg til fantasihøjder - Hvor var i henne, i hu-hej hvor det går perioden?

Af Nielsen 13:49 9. FEB

Oversætte4lse af det første punkt er jo ikke bare, at det er indviklet. Den rigtige oversættelse er at kursen er gal! Hvor er det Danmark afviger fra omverdenen? Det er ved verdens højeste skatter, verdens største offentlige sektor og verdens højeste grad af lighed. Det fører os længere og længere ned ad velstandsstigen, og det vil det blive ved med, indtil omfordelingscirkuset og den stadigt voksende appetit på "gratis velfærdsydelser" ophører.

Af list 16:50 9. FEB

@Olav Nielsen

Din tilgang til problemerne er forsøgt og forsøges til stadighed mange steder i verden uden succes.

USA er da et glimrende eksempel på hvordan lav skat og liberalisme og høj ulighed fører til bankerot;-)

Den eneste grund til at Danmark har klaret sig bedre, er jo at man har gjort det anderledes.
Men Det er er desværre meget snart sat over styr igen, af AFR og co's jagt på dynamiske effekter via ulighed.

Af Nielsen 17:15 9. FEB

Ja, men Danmark har jo ikke klaret sig bedre! Det er jo det nationalbankdirektøren gør opmærksom på!

Af list 18:38 9. FEB

Danmark klarede sig bedre, indtil AFR fik det hele sat over styr.

Af Nielsen 19:49 9. FEB

Nej! Danmark klarede sig ikke bedre før! Dokumentation findes på OECD-factbook over økonomisk vækst. Danmark (og Sverige) har været på en 30 år lang nedtur i forhold til andre lande. Vores økonomiske langtidsvækst er dårligere end de fleste andres (ikke alle, men næsten!). Og Danmark og Sverige ligner hinanden i deres offentlige overforbrug. som nationalbankdirektøren siger, så er vort system kontracyklisk, og det betyder, at vi klarer os bedre i dårlige tider end andre, men dårligere i gode tider. Og på langt sigt er der flere år med gode tider end dårlige. Derfor synker vi ganske langsomt nedad. Sådan var det ikke i tresserne, hvor vi kom op på vort relativt høje niveau. Da var de offentlige udgifter i Danmark ganske rimelige. Og vores dårlige præstationer har tilmed været, mens landet har været forgyldt af ekstraordinære gode indtægter fra Nordsøolien. Den dag den slutter, ser det skidt ud. Det er kun glædeligt, at den har betalt vores gæld, så helt ad helvede til bliver det nok ikke i min levetid - men så!!!!

Af Jensen 04:38 16. FEB

Danmark har nogle enestående muligheder som et land hvor der er stor tiltro til det offentlige system (lav korruption, ringe adgang til bagdøre i systemet). Til gengæld har vi det problem at omfordelingspolitikken er blevet så abstrakt, at den har mistet forbindelsen til at fremme samfundsgavnlig adfær.

For mange almindelige lønmodtagere, som jo skaber langt de fleste af landets værdier, står staten som en hensynsløs skatteopkræver. Når man så har brug for de offentlige ydelser står man igen overfor et hensynsløst og ufleksibelt system, som har måttet udvikle sig sådan, fordi det i Danmark er muligt at gøre det til en karriere at malke det offentlige. Vi almindelige lønmodtagere er med andre ord amatører i konkurrence med professionelle når det gælder om at modtage service fra det offentlige.

Globalt set står vi med det problem, at Danmark objektivt set er et skidt land for hårdtarbejdende og værdiskabende mennesker, men et godt land for mennesker med manglende evne eller vilje til at arbejde. Det kunne være interessant at se en statistik over levestandarden for en højtuddannet lønmodtager i forskellige lande. Mit gæt er, at Danmark vil ligge endog meget langt fra toppen.

Vi må derfor tilbage til at se på hvad der er formålet med den offentlige sektor. I hovedtræk,
1. At sikre at samfundet kan foretage fælles investeringer og drift på områder som for eksempel uddannelse, sygebehandling og håndhævelse af loven.
2. At danne sikkerhedsnet for arbejdsmarkedet med henblik på at sikre et fleksibelt arbejdsmarked. På dette punkt er de nordiske lande verdensmestre.
3. At danne sikkerhedsnet for mennesker uden arbejdsevne. Dette fremmer social stabilitet specielt og samfundets stabilitet generelt. Dette punkt er blevet klart overfortolket og overdimensioneret i de nordiske lande hvor det er kommet til i princippet at dække hele befolkningen.

Af J. E. Vig 13:18 9. FEB

Nej, den er helt gal:
Dit første her-link henviser til talen for et år siden, bare lige så du ved.

J. E. Vig

Af Dominic Torress 19:01 6. JUN

Hey there, I think your website might be having browser compatibility issues. When I look at your website in Safari, it looks fine but when opening in Internet Explorer, it has some overlapping. I just wanted to give you a quick heads up! Other then that, great blog!

Af moncler 09:50 31. AUG

I most definitely will have a really tiral with this idea right away although have aggravated by these individuals a lengthy time.Thank you really considerably to your continously submit in useful tips and hints.Anybody total us an excellent favor.<a href="http://www.ohmoncler.com/moncler-vest-men-c-28.html" rel="nofollow">Moncler Down Vest</a>

Af a1507733 21:48 4. NOV

I've said that least 1507733 times. The problem this like that is they are just too compilcated for the average bird, if you know what I mean

Suffice to say, regardless of how sound that you making use of treating any kind of a platform, ultimately you are able to discover an example in places need to have a quantity of tutorial holding; and as properly subject to how old you're abilities, using the body-weight of ones own caravan it may possibly be a some what strenuous punch. motor movers

Af Flora Gilles 09:18 29. NOV

Hello there, I found your site via Google while looking for a similar topic, your website got here up, it appears to be like great. I've bookmarked it in my google bookmarks.

Af download missing dll 22:17 16. DEC

I came across your site by accident. Subscribed and have found this to be the best value on the net to solve PC driver problems. What a fantastic, helpful site here. Many thanks for updating my computer so effortlessly!

Af Moto Allegro 22:22 4. JAN

This is really interesting, You're a very skilled blogger. I've joined your feed and look forward to seeking more of your wonderful post. Also, I have shared your web site in my social networks!

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.