Kulturen i de store danske virksomheder er i opbrud og vil snart blive en kolossal udfordring for politikerne på Christiansborg. Når regeringens økonomiske ministre mødes på Coloplast fredag for at tale om arbejdsløshed, venter et koldt budskab på dem.

Det er nye tider i det hæderkronede danske bryggeri Carlsberg på bakken i Valby. Ikke så meget på grund af regnskabet som blev sendt på gaden onsdag. Det var ganske vist et fornuftigt regnskab, absolut godkendt, når man tænker på finanskrisen (se her). Nej, den interessante nyhed stod i en ekstra fondsbørsmeddelelse som blev sendt ud en halv time efter regnskabet (se her).

Carlsberg får nu en international bestyrelse. Det sker når en irsk og en hollandsk erhvervsleder vælges på den næste generalforsamling. Det er slut med at tale dansk på bestyrelsesmøderne.

Nu bliver bryggeriet for alvor en international koncern. I forvejen er koncernsproget engelsk. Når to danske kolleger sender en mail til hinanden skriver de mailen på engelsk - fordi den måske senere havner hos en tredje kollega som er ukrainer og som sidder i Hong Kong. Titlerne er engelske. Det hedder ikke adm. direktør, det hedder CEO, det hedder ikke økonomidirektør, men CFO. For nogle år siden har en og anden sikkert moret sig over den slags udtryk, men i dag er det hverdag. Ikke kun i Carlsberg, men også i A.P. Møller-Mærsk, Danisco, Novo Nordisk, Novozymes, ISS, Lego og Vestas.

I mange år har man talt om den, internationaliseringen. Nu kommer den. Den kommer med stor styrke og det går hurtigt i disse år. De danske topledere opholder sig mindre i Danmark. De er nødt til at være hvor forretningen er og den ligger ude i verden. Esplanadens topchef Nils Smedegaard Andersen er mere ude end hjemme. Når topchefen hos Vestas, Ditlev Engel, offentliggør sit regnskab, så gør han det i New York, hvor de vigtigste analytikere er. Det seneste skridt er at bestyrelserne bliver internationale. For Carlsberg sker det i næste måned, for A. P. Møller - Mærsk skete det sidste år, hvor englænderen John Bond blev valgt.

Snart taler topchefen ikke dansk

Det er kun et spørgsmål om tid før en af de store danske virksomheder tager det næste symbolske skridt: Udnævner en topchef som ikke taler dansk.

Disse virksomheder og deres topchefer har et klart fokus. De arbejder globalt, de tænker kommercielt, deres aktionærer er internationale, deres kunder er internationale, de ansætter gerne udlændinge, når de skifter ud i deres ledelser, sådan som Carlsberg gjorde det for nylig. Hvis du er ung og vil gøre karriere som leder, så må du indstille dig på at kæmpe med rivaler fra hele verden.

Hvad betyder det? Herregud, at virksomhederne orienterer sig mod udlandet, er det nyt? Eller hvad? Svaret er at det vil få kolossal betydning. Tag Coloplast i Humlebæk som et aktuelt eksempel. Coloplast laver medicinsk udstyr og omsætter for knap ni milliarder kroner. Langt det meste i udlandet.

Fredag holder statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og hans økonomiske ministre et stort møde på Coloplast som et led i regeringens møderække for at blive klogere på hvordan det går med beskæftigelsen (se her). Presset på regeringen for at lave en vækstpakke er efterhånden massivt. På forhånd har Coloplast-chefen Lars Rasmussen imidlertid sendt et klart signal til sine politiske gæster. Han gjorde det på forsiden af dagbladet Børsen i dag. Lars Rasmussen ønsker ikke en dansk vækstpakke for at få flere i arbejde (se her).

Coloplast er imod en vækstpakke

Naturligvis er Coloplast imod en vækstpakke. Deres marked er ikke dansk, men globalt. De vil have noget helt andet. Lars Rasmussen har tre ønsker: Den danske krone skal med i euroen. Skatten skal sættes ned så det bliver billigere for de store virksomheder at trække højtlønnede eksperter til fra udlandet. Og vilkårene for frihandel skal gøres bedre. Hvorfor skulle Coloplast være med til at betale for en dyr og provinsiel vækstpakke som de ikke får noget ud af og som bare gavne de små byggefirmaer på det danske hjemmemarked?

Sådan tænker de store virksomheder. Det bliver Coloplast-chefens kolde budskab til regeringen i morgen - mens en presset statsminister kan se på at arbejdsløsheden stiger nærmest lodret. De øvrige store danske koncerner har samme holdning som Coloplast. Det er iøvrigt derfor at landets store erhvervsorganisation Dansk Industri er imod ideen om en hurtig dansk vækstpakke (se her), mens alle andre erhvervsorganisationer råber på den. Magten i Dansk Industri ligger hos de store koncerner. Og de har en helt anden international dagsorden end at holde arbejdsløsheden nede her i landet.

Med andre ord: Jo mere internationale de store danske virksomheder bliver, jo større konsekvenser får det. Ikke kun for deres aktionærer og ansatte, men også for det politiske liv på Christiansborg. Disse virksomheder vil øge deres pres på den danske regering. De vil have deres politiske krav opfyldt. Uanset om regeringen er sort, blå, rød eller grøn. Ellers rejser de bare. De forlader os og det er ikke en tom trussel. Hvis disse topchefer vurderer at det kan betale sig at have deres hovedsæde i London eller i Beijing, hvorfor så ikke bare gøre det?

Tag en global virksomhed som vindmølleproducenten Vestas (se her). Det er nærmest håbløst at bo i Danmark. De bor endda i Randers. Helt ærligt. Vestas vil bo bedre i USA, hvor præsident Obama vil styrke miljøpolitikken. Eller i Kina, hvor fremtidens marked er. Hvis nogen tror at Vestas har hovedsæde i Danmark om tre år, så send mig en mail. Jeg vædder gerne en flaske brændevin.