Selv om landets økonomi hviler på en knivsæg, så kan den i princippet godt ligge der et stykke tid. Hvis, altså, man har nerver til det.

Selv om regeringen høstede klapsalver fra næsten alle sider i går, så er kreditpakken på 61 milliarder kroner kun et lille skridt. Kreditpakken er en slags kassekredit til erhvervslivet. Bestemt ikke den vækstpakke som virksomhederne og fagbevægelsen har råbt på i flere måneder.

Alligevel vil de mange penge blive modtaget med kyshånd i virksomhederne, især i de små og mellemstore virksomheder. Nu får de lidt luft og presset i hverdagen letter et stykke tid. De vinder tid, simpelthen. Nogle fyresedler som skulle skrives under inden månedens udgang, vil blive lagt tilbage i skuffen. Det samme gør regeringen, vinder lidt tid. Nu kan regeringen fortælle vælgerne at de altså gør noget for at holde liv i økonomien som ellers er på vej ind i en alvorlig krise. Regeringen beholder samtidig sin handlefrihed. Den kan komme med flere initiativer, når den vurderer at det bliver nødvendigt.

Jeg fik mulighed for at kommentere kreditpakken i Deadline fredag aften (her).

Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde i går til TV2 News, at krisen skal løses ved en løbende indsats, ikke ved et enkelt stort og spektakulært initiativ. »Man kan ikke bare slå en lang aflevering og score et mål og så er kampen forbi,« sagde Løkke Rasmussen. Det ser altså ud til at regeringen vil forsøge at styre dansk økonomi igennem krisen skridt for skridt. De økonomiske lærebøger er lagt til side, det samme er ideologiske hensyn og fikse ideer. Nu handler det om krisestyring. Praktiske løsninger på praktiske problemer.

Situationen er præget af stor usikkerhed - ingen økonomiske modeller kan fortælle os hvad der venter på den anden side af 2009. Derfor tøver regeringens embedsmænd med at foreslå en stor vækstpakke. Det er fristende, naturligvis, men så længe usikkerheden er stor, så foretrækker de at vente. Selv om landets økonomi hviler på en knivsæg, så kan den i princippet godt ligge der et stykke tid. Hvis, altså, man har nerver til det.

Problemet er at initiativer som gårsdagens kreditpakke hverken skaber vækst eller løser fremtidens problemer. Trods den akutte krise med voksende arbejdsløshed, så er fremtidens store udfordring her stadig væk. Vi bliver flere pensionister og færre arbejdsdygtige. Vi kommer til at mangle arbejdskraft om ti år og det er den kæmpestore udfordring som en ny skattereform skal løse.

Foghs taktiske provokation

På pressemødet i går lovede statsminister Anders Fogh Rasmussen at regeringen kommer med et skatteudspil i næste uge. Anders Fogh Rasmussen kom samtidig med to overraskende og ultimative krav til en skattereform: Den skal være underfinansieret i starten. Og skattestoppet skal indføres igen, når reformen er vedtaget. Begge de to krav går stik imod holdningen hos Socialdemokratiet og SF. Statsministeren lægger dermed op til en politisk konfrontation med Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndahl (SF).

Det økonomiske synspunkt bag statsministerens krav er formentlig at hvis folk skal tage imod en skatteomlægning på den rigtige måde, så skal de bruge de ekstra penge til at øge forbruget, ikke til at polstre sig ved at spare op. Og hvis folk skal turde forbruge penge, så kræver det at folk føler økonomisk tryghed. Den tryghed skal et nyt skattestop give dem.

Dertil kommer et taktisk hensyn: Når skattereformen bliver underfinansieret, så bliver den mindre farlig at vedtage. Det bliver muligt at udskyde noget af den smertefulde finansiering. Og så en provokation: Hvis regeringen skal gøre sig håb om at slå en kile ind mellem Socialdemokratiet og SF, så er kravet om et nyt skattestop en mulighed.

På Christiansborg har de iøvrigt ikke ret meget tid her i foråret til at forhandle større initiativer på plads. I uge 10 holder Folketinget mødefri, senere kommer Påske-ferien og under valget til Europa Parlamentet lukker folketinget en uge. Jo længere vi kommer hen i foråret, jo mindre bliver handlefriheden.