I løbet af de kommende uger vil direktørerne i erhvervslivet opdage at skattereformen rummer et skjult budskab: Vækstpakken er aflyst. Når tiøren falder, så bliver der ballade internt i erhvervslivet

Mens politikerne på Christiansborg skændes om skatte-reformen, trækker det op til et lige så indædt slagsmål i erhvervslivet. Et internt opgør. Rigtig mange penge står på spil og fronterne vil blive tydelige i løbet af de kommende uger og måneder, når det skjulte budskab fra skattereformen begynder at gå op for direktørerne i erhvervslivet:

Vækstpakken er aflyst.

Erhvervslivet må nøjes med de penge som er med i skatte-reformen (se her). Bevares, i aftalen fra søndag aften er der penge til renovering og det såkaldte loft over anlægsinvesteringer skal hæves. Læg dertil at folk kan hæve penge fra den såkaldte SP-ordning. Men mere får de ikke.

En stor forkromet vækstpakke til mange milliarder kroner? Glem den. Nu har regeringen lavet to bankpakker, en kreditpakke og en underfinansieret skattereform. Holdningen i regeringen og blandt regeringens embedsmænd er at det må være nok.

Sammen med Nordeas cheføkonom Helge J. Pedersen diskuterede jeg sagen og især SP-forslaget i P1 torsdag morgen. Du kan høre indslaget her.

Dansk Industri mod resten
 
Så snart skattereformen var lagt frem søndag eftermiddag og aften, strømmede det ind med kommentarer. Især fra erhvervslivet. Deres kommentarer var forskellige. Størst må skuffelsen have været hos Dansk Industri som havde satset hårdt på flere lettelser i toppen, men DI-topchefen Hans Skov Christensen valgte at tage pænt imod resultatet. Næppe fordi han mente det, men snarere ud fra en professionel vurdering: Nu er forliget en kendsgerning og så nytter det ikke noget at skælde ud på vennerne i regeringen. I stedet benyttede Skov Christensen lejligheden til at sende et klart signal til politikerne: Vi ønsker ikke en hurtig vækstpakke (se her). Mandag kom et endnu mere tydeligt signal fra Dansk Industri (se her).

De øvrige erhvervsorganisationer Dansk Erhverv, Dansk Byggeri, Håndværksrådet og Finansrådet kom med forskellige signaler søndag aften, men de er enige om at nu må vi have en vækstpakke. Hurtigt. Se for eksempel her og her.

Hvorfor vil de tunge drenge i Dansk Industri ikke have en vækstpakke? Fordi, siger de, en dansk vækstpakke vil kun
gavne de hjemlige brancher og resultatet vil blive at de høje danske lønninger vil blive presset endnu højere opad. Det
vil være gift for de danske virksomheder der kæmper fra hus til hus i udlandet i denne tid. Tag blot Tyskland. I Tyskland
har de en langt højere arbejdsløshed end vi har her i landet og den vil tyskerne udnytte til at presse de tyske lønninger nedad. Hvis vi tillader vores danske lønninger at kravle opad imens, så skader det vores eksport. Faktisk vil det kun være sundt med en højere arbejdsløshed her i landet. Lyder analysen hos Dansk Industri.

Hos regeringen og også hos regeringens embedsmænd hælder de til Dansk Industris synspunkt. De siger det ikke højt, dertil er sagen alt for følsom. De holder vejret og håber at arbejdsløsheden ikke går helt amok. En regering skal genvælges, som bekendt.

Diskussionen på Coloplast

Imens noterer de sig en interessant diskussion på det lille topmøde hos Coloplast i Humlebæk for nogle uger siden. De tunge ministre med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i spidsen mødtes med folk fra arbejdsmarkedet.
Regionsdirektør Jan Hendeliowitz lagde en ny undersøgelse frem om hvordan virksomhederne ser på beskæftigelsen (se her).

Resultatet og diskussionen gjorde indtryk: De små virksomheder forventer at ansætte folk igen, når krisen er forbi. De store virksomheder, derimod, nedlægger job og flytter dem til udlandet. Disse job vil ikke opstå igen, når krisen er forbi. I stedet vil nye job - i et mindre antal - blive skabt i de store virksomheder, især hvis topskatten bliver sat ned så det bliver billigere at hente højtlønnede folk ind fra udlandet. Den lukkede diskussion på Coloplast viser forskellen på hvordan små og store virksomheder ser på verden.

Erhvervslivets dagsorden er nærmest ved at brække over i to: De store virksomheder i industrien har intet ønske om en vækstpakke, de har ikke noget at bruge den til. Den koster endda penge. De vil hellere have skattelettelser, så de kan tiltrække højtlønnede nøglemedarbejdere. De mindre virksomheder - især i byggeriet - har derimod hårdt brug for en vækstpakke.

Dermed er banen kridtet op til noget der kan blive et rigtigt giftigt slagsmål: De vigtige overenskomstforhandlinger i de første måneder af 2010. I løbet af nogle måneder vil vi se de første træfninger internt hos arbejdsgiverne. Den indbyrdes solidaritet hos arbejdsgiverne over for fagbevægelsen kommer på en hård prøve næste gang.

Solidariteten blandt arbejdsgiverne er et fornuftsægteskab. Det er skruet sammen sådan:

Når det gælder forhandlinger om nye overenskomster holder arbejdsgiverne sammen selv om byggeriet og detailhandlen egentlig kunne tage afslappet på det med lønnen. De hjemlige brancher konkurrerer kun mod hinanden og kun her i landet. Alligevel står de skulder ved skulder med eksportvirksomhederne i industrien som har hårdt brug for en lav lønudvikling. Som tak for hjælpen under overenskomstforhandlingerne, kan de politisk svage organisationer forvente opbakning fra bomstærke Dansk Industri, når de skal lave politisk lobbyisme på Christiansborg.

Denne nøje afstemte magtbalance hviler på at modsætningerne ikke bliver for store. Den økonomiske krise som er brudt ud nu, vil blive en trussel mod solidariteten. Krisens voldsomhed og hurtighed er kommet bag på alle og de hjemlige erhverv vil fortsætte kampen for at få luft i form af en vækstpakke.

Jo mere krisen strammer til, jo mere desperate vil de blive, jo stærkere vil kravet om en vækstpakke lyde. Men hele vejen vil Dansk Industri være imod - med støtte fra regeringen. Det skal blive interessant at se om solidariteten kan rumme sådan en magtkamp. Endda helt frem til de næste overenskomstforhandlinger.