På Fionia Banks generalforsamling tirsdag aften fik 1.440 aktionærer at vide, at banken har en fremtid. I salens mørke sad statens nye magthaver i banken og var tavs. Var det etisk forsvarligt? Efter få uger har regeringens nye bankpakke mødt sit første moralske dilemma. Og direktøren skændes med Lene Espersen

Selv om de var vrede, de mange aktionærer i Fionia Bank, så opførte de sig pænt tirsdag aften. De var taget til generalforsamling i Odense Congress Center, og stemningen var fredelig. Trods alt.

Efter måneders kamp for at redde banken måtte bestyrelsen kaste håndklædet i ringen for nylig. Det skete, da statens nye selskab – det såkaldte Finansiel Stabilitet – lånte banken en pose penge og til gengæld fik magten over banken. Det hedder sig, at ordningen er midlertidig. Hvis Fionia Bank kommer til hægterne igen, så kan aktionærerne få magten over deres bank tilbage. Det tror både bestyrelsen og direktionen på. Sagde de. Og det halmstrå valgte aktionærerne at klynge sig til.

Du kan læse formanden Bo Stærmoses mundtlige beretning her.

Du kan læse Fyens Stiftstidendes dækning af generalforsamlingen i Odense her.

Især direktøren, Jørgen Bast, gav udtryk for stærk tro på fremtiden. Undervejs læste Jørgen Bast aftalen mellem Fionia Bank og statens selskab Finansiel Stabilitet op (se aftalen her).

Da Jørgen Bast var færdig, slog han fast:

»Der er ingen skjult dagsorden«.

Og også:

»Begge parter tror på det«.

Den barske sandhed er imidlertid, at der gælder andre regler i den politiske jungle end i den fynske bankverden. I går udtalte den politisk ansvarlige for Finansiel Stabilitet, økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) til Dagbladet Børsen, at det er »… vores intention at se på, om ikke Fionia Bank kan blive solgt som en samlet bank videre til en anden bank«.

Og at:

»Fionia Bank, som vi kender den, kommer ikke til at fortsætte«.

En kontrolopringning til Lene Espersens sekretariat i går bekræftede, at hun var citeret korrekt. I går tog Jørgen Bast det usædvanlige skridt at gå i rette med Lene Espersen. I en pressemeddelelse (se her) lagde Jørgen Bast afstand til Lene Espersens udtalelser og sagde at de ikke er i overensstemmelse med aftalen med Finansiel Stabilitet.

Det er sjældent klogt for en direktør at skændes med sin ejer og da slet ikke i offentligheden. Og lige nu er Lene Espersen de facto ejer af Fionia Bank. For så vidt har Jørgen Bast ret, når det gælder aftalens indhold. Men som sagt: I denne sag handler det lige så meget om politik som om jura og økonomi. Jørgen Bast er sikkert en dygtig bankmand, men hans forståelse for det politiske spil er lille.

Få uger efter at statens aftale med Fionia Bank blev indgået, er Jørgen Bast og Lene Espersen på vej i hver sin retning. Hvem skal bankens aktionærer tro på?

Aktionærerne overså statens mand

Forløbet tirsdag aften i Odense viste, at aktionærerne i Fionia Bank tror, at de stadig ejer en normal virksomhed. De vrede aktionærer gik på talerstolen og skældte ud på formanden og direktøren, og de to forsvarede sig. Til sidst gik det i sig selv igen. Generalforsamlingen sluttede. Aktionærerne overså, at magten i deres bank ligger et andet sted end hos bestyrelsen.

Al magten ligger nu hos statens nye repræsentant i bestyrelsen. Han hedder Jørn Kristian Jensen, og han var til stede i salen tirsdag aften. Han sad på sin stol og tav pænt stille. Hvis aktionærerne havde kendt deres besøgelsestid, havde de ladet formanden og direktøren i fred og i stedet krævet at få Jørn Kristian Jensen på talerstolen, og så havde de stillet Jørn Kristian Jensen det livsvigtige spørgsmål:

Er du som statens magthaver over Fionia Bank enig i, at banken kan overleve som selvstændig bank?

Nu slap Jørn Kristian Jensen for at svare på det giftige spørgsmål. Selv om han – af gode grunde – mener det samme som hans øverste politiske chef, Lene Espersen, så betød hans tavshed, at formanden og direktørens optimistiske budskab til aktionærerne står til troende.

Derfor kunne 1.440 Fionia Bank-aktionærer forlade Odense Congress Center tirsdag aften i troen på, at deres bank kan overleve.

Chancerne er imidlertid små. Fordi banken er hårdt presset og skylder staten penge, som skal betales tilbage. Fordi dansk økonomi er på vej ned i et sort hul. Fordi staten vil ud af Fionia Bank, så hurtigt det kan lade sig gøre. Det er rå Christiansborglogik: Fionia Bank kan blive et kviksand af problemer for Lene Espersen, og det har hun et klart blik for som mangeårig politiker. Derfor vil staten være en ejer så utålmodig, som var staten en kapitalfond. Statens repræsentant Jørn Kristian Jensen vil sætte sig helt op på skulderen af direktør Jørgen Bast og presse ham til at slanke banken, så den kan blive solgt, eller gå ind i en fusion. I bedste fald.

Jørgen Basts pressemeddelelse mod Lene Espersen i dag kan kun have bekræftet Lene Espersens værste anelser: Statens ansvar for at drive Fionia Bank vil kun give hende problemer og kan hurtigt udvikle sig til en alvorlig politisk risiko. Hun vil ud hurtigst muligt.

Sådan ser regeringens politik ud - i øjeblikket

Med en overstået generalforsamling i Fionia Bank kan vi gøre status på regeringens politik, når det gælder danske banker. Politikken er ikke klart udtrykt af Lene Espersen og heller ikke af forhandleren af bankpakke 2, finansminister Lars Løkke Rasmussen (V), og den udvikler sig løbende.

Mens disse linjer skrives, ser regeringens politik sådan ud:

1) Banker i nød skal ikke afvikles, sådan som de skulle i efteråret. Det er for dyrt for samfundet.

2) I stedet overtager staten kontrollen med den nødlidende bank og styrer banken mod et salg, eller en fusion. Der gælder ingen klar tidshorisont, og det kan vare adskillige år.

3) Det er stadig regeringens officielle politik, at staten ikke vil drive bank. I praksis driver staten foreløbig to banker. Flere banker vil komme til, når krisen strammer til de næste måneder.

4) Den første generalforsamling i en statskontrolleret bank viste, at bestyrelsen og direktionen har lov til at tale aktionærernes humør op. Statens repræsentant og bankens magthaver har lov til at forholde sig tavs imens.

Sådan er politikken. Det forekommer ret indlysende, at hvis blot nogle få skeletter ryger ud af skabene hos Jørgen Bast i Fionia de kommende måneder, så kan regeringen få et alvorligt moralsk problem.