Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 16. mar 07:36

Den økonomiske krise skal løses om 17 dage

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Nedtællingen er startet til et af de vigtigste topmøder i efterkrigstiden. I weekenden blev de sidste forberedelser gjort forud for det økonomiske topmøde torsdag 2. april i London, men USA og Europa er uenige om dagsordenen

Toppen af verdensøkonomien mødtes i den lille sydengelske by Horsham i weekenden. De 20 finansministre og deres centralbankdirektører kom fra verdens største økonomier og de skulle gøre de sidste forberedelser forud for det uhyre vigtige G20-topmøde i London torsdag 2. april.

Du kan læse mødets sluterklæring her og dagsordenen for G20-topmødet 2. april her.

På mødet i London skal stats- og regeringscheferne følge op på det globale krisemøde som blev holdt i Washington tilbage i november (se min analyse fra dengang her). Dengang var krisen endnu »kun« en finanskrise, men siden har krisen udviklet sig til en rigtig økonomisk krise som tåler sammenligning med recessionen i 1930erne. Mødet i London vil vise om verden kan samles om at tackle den globale økonomiske krise. Kan de 20 mægtigste lande i verden se bort fra deres egne interesser?

Dagsordenen for mødet i London rummer tre punkter:

1. Finansmarkederne skal stabiliseres, så husholdninger og virksomheder kan komme gennem krisen,
2. Det internationale finansielle system skal moderniseres og styrkes,
3. Den globale økonomi skal styres mod en sund vækst.

Efterhånden som krisen er blevet værre har det vist sig at verdens mægtigste lande har svært ved at samles om den dagsorden. Hvad er vigtigst?

I dagene op til weekendens møde i England blev det tydeligt at der er store indbyrdes uenigheder. Uenigheden står især mellem USA på den ene side og de store EU-lande, Tyskland og Frankrig på den anden side. Kort fortalt, så presser USA på for at G20-landene skal være endnu mere offensive i deres kamp mod krisen, for eksempel ved at pumpe flere penge ud i deres økonomi. I stedet, mener den franske præsident Nicolas Sarkozy og den tyske bundeskansler Angela Merkel, har vi allerede gjort meget for at bekæmpe krisen. Nu bør vi koncentrere os om at sikre at ulykken ikke kommer igen, derfor er det vigtigste at sikre en effektiv regulering af finansverdenen.

Konflikten er logisk

Konflikten skyldes, at USA er hårdere ramt af krisen end Europa. Oven i kommer at USA ikke har samme tradition som Europa for at regulere de finansielle virksomheder.

I slutdokumentet fra weekendens møde forsøgte parterne at slå den forsonlige tone an. Tilsyneladende er finansministrene enige om at,

»…tage et hvilket som helst nødvendigt skridt indtil økonomisk vækst er genskabt.«

Det hedder også at den vigtige prioritet nu er at genskabe bankernes udlån blandt andet ved at fortsætte med at støtte med likviditet, ved at rekapitalisere bankerne og ved at håndtere dårlige lån. Sådanne formuleringer var imidlertid hvad man som minimum måtte forvente i et slutdokument fra et møde hvor verdens stærkeste finansministre er samlet. Intet tyder på at den fundamentale uenighed er ryddet af vejen.

Centralbankcheferne udtalte sig også oven på mødet. I de seneste måneder har centralbankerne rundt om i verden forsøgt at hjælpe politikerne med at imødegå krisen. Det har de gjort ved at sætte deres renter ned, så det bliver billigere at låne penge for virksomheder og forbrugere. I erklæringen fra mødet udtalte centralbankcheferne at at de ville fastholde deres ekspansive politik så længe den er nødvendig. Det er en stærk erklæring, men i praksis, hvad betyder den så?

Centralbankerne rundt om i verden kan dårligt gøre mere end de allerede har gjort, snarere er den ubehagelige sandhed at deres værktøjskasse - rentenedsættelser - er ved at være udtømt.

Topmødet kan forlænge krisen

Der er godt to uger til G20-topmødet i London. Allerede nu følger økonomer og finansverdenens topchefer intenst med i det politiske slagsmål om mødets dagsorden. Vækst eller regulering?

Hvis uenigheden mellem USA og Europa får lov at fortsætte op til topmødet torsdag 2. april, vil det svække mødets muligheder for at blive en succes. Resultatet kan blive at den globale økonomiske krise bliver forværret og forlænget.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.