Skat og politi bruger i disse dage den såkaldte Al Capone-model i jagten på kriminelle på Nørrebro. Hvis indsatsen skal være effektiv, må den tage højde for økonomisk teori

Kan man bekæmpe voldskriminalitet med økonomiske våben?

I disse dage foretager myndighederne razziaer på Nørrebro som led i kampen mod skyderierne mellem bander og rockere. Ideen er at ramme de kriminelle på deres økonomi og metoden kendes fra udlandet, hvor den kaldes Al Capone-modellen.
Hvis det er sandt at skyderierne på Nørrebro handler om markedet for hash, så kan det være interessant at se på razziaerne i lyset af økonomisk teori.

Markedet for hash på Nørrebro kan beskrives i den tænkte figur her:

Det er klassisk økonomisk teori. Nogle mennesker udbyder hash og nogle andre mennesker efterspørger hash. Udbud og efterspørgsel kan man udtrykke ved hjælp af to kurver. De to kurver krydser hinanden og i krydset mellem de to kurver sætter markedet prisen.

Al Capone-modellen går ud på at stresse banderne og rockerne ved at ramme dem økonomisk. Jo hårdere presset på dem bliver, jo mindre hash får de kræfter til at udbyde. Det betyder at udbudskurven rykker mod venstre i figuren. De to kurver krydser så hinanden et nyt sted, hvor prisen på hash er højere og hvor mængden af hash på markedet er mindre. Det lyder umiddelbart som et fornuftigt resultat, men så enkelt er det ikke.

Risiko for øget omsætning

Resultatet afhænger af om efterspørgselskurven er stejl eller mere flad. Hvis efterspørgselskurven er stejl (folk er afhængige og skal have deres hash, koste hvad det vil), så opnår man ikke ret meget. Man får måske nok presset udbuddet - mængden - ned, men prisen stiger endnu mere fordi kunderne er villige til at betale hvad det koster. Dermed øges omsætningen for de kriminelle.

Hvis, derimod, efterspørgselskurven er mere flad (folk er ikke så afhængige og køber mindre hash, når udbuddet falder), så virker Al Capone-modellen. Prisen stiger kun lidt og mængden af hash på markedet falder meget. Det rammer de kriminelle på pengepungen.

En mere radikal måde at kæmpe imod banderne og rockerne på vil være at legalisere hash. Det betyder at udbudskurven rykker kraftigt mod højre. Det vil ødelægge markedet for de kriminelle, og det vil især være effektivt hvis efterspørgselskurven er stejl. Forleden anbefalede det britiske erhvervsmagasin The Economist den model, endda ikke kun over for hash, men overfor narko (se her).

Man kan imidlertid også se på Al Capone-modellen fra en anden synsvinkel. Hvad sker der på hashmarkedet, hvis man bruger modellen mod den anden side af markedet, altså ikke kun over for udbuddet af hash, men også over for efterspørgslen efter hash? Hvordan ser regnestykket så ud?

Opgaven er at rykke efterspørgselskurven til venstre (for at få folk til at købe mindre hash) og der er to veje at gå.

Man kan gå den modsatte vej af en legalisering, det vil sige at man øger straffen for at besidde hash i selv små mængder. Formentlig er der blandt køberne af hash såkaldt pæne mennesker som ikke vil bryde sig om at forklare ægtefælle og arbejdsgiver at man skal i fængsel. Det vil få efterspørgslen til at falde. Man kan også appellere til køberne af hash om at holde op med at købe hash fordi de indirekte er med til at skabe det økonomiske grundlag for markedet som skyderierne handler om. Det vil have en sikker økonomisk effekt. Både pris og mængde vil falde.

Al Capone-modellen kan være et effektivt værktøj i kampen mod skyderierne på Nørrebro. Mest effektiv vil indsatsen
blive, hvis myndighederne får styr på hvordan udbud og efterspørgsel forholder sig til hinanden på hashmarkedet.

PS:
Iøvrigt har mange økonomer analyseret kriminalitet i tidens løb. Ikke mindst økonomerne hos Freakonomics (se her). Et sjovt foredrag af professsor Steven Levitt, Chicago kan overværes her.