Selv om arbejdsløsheden vokser med stor hast, afviser Nationalbanken stadig en vækstpakke. Både bankens topchef Nils Bernstein og regeringens embedsmænd har en klar dagsorden: Selv om det kommer til at gøre ondt, så skal krisen bruges til at give dansk økonomi en hestekur. Imens vokser det politiske pres på regeringen.

Selv om arbejdsløsheden vokser med stor hast, så bør politikerne på Christiansborg sidde på deres hænder. Lad være med at gå i panik, lad være med at lave en stor og spektakulær vækstpakke. I har allerede sat nogle ting i gang, især den underfinansierede skattereform. Lad nu den få lov til at virke før I går i panik.

Det var budskabet fra Nationalbankens topchef Nils Bernstein i går. Nationalbanken kom med sin såkaldte kvartalsoversigt (se her) og opretholder dermed sit kølige synspunkt i diskussionen om en dansk vækstpakke eller ej.

Efterhånden står Nationalbanken temmelig alene med sit synspunkt. Mange politikere er uenige. Mange økonomer er uenige. Fagbevægelsen ryster på hovedet.

Alligevel har Nationalbankens synspunkt også sine tilhængere. De råber bare ikke så højt. De er heller ikke så mange, men deres indflydelse er til gengæld stor. Det gælder især regeringens embedsmænd i de økonomiske ministerier.

Den kolde økonomiske analyse fra Bernstein og embedsmændene lyder sådan:

Vi er i en alvorlig økonomisk krise, det ved vi alle. Det vigtige er imidlertid at landets økonomi kommer styrket ud på den anden side af krisen. Også selv om det betyder at krisen bliver smertefuld undervejs. Vores konkurrenceevne skal gøres
stærkere, vores usunde virksomheder skal ned med nakken og vores grådige banker skal renses ud.

Kort sagt: En hestekur.

Foreløbig lytter regeringen til Nationalbanken og embedsmændene, mens det politiske pres vokser og vokser.

Her er nogle eksempler på den politisk ukorrekte tankegang hos Nils Bernstein og embedsmændene:

1. Vi har brug for flere arbejdsløse

Sidste år kom Nils Bernstein for skade at sige at det ville være sundt med nogle flere arbejdsløse. Umiddelbart en håbløs udtalelse set med politiske briller. Og hjerteløs. Mange økonomer var imidlertid enige: En meget lav arbejdsløshed fører til lønpres og det svækker vores konkurrencevene.

Nils Bernstein fik læsterlige klø den gang, men prognoserne fra Nationalbanken hviler stadig på det samme synspunkt. I prognosen fra i går hedder det:

»Der er (…) udsigt til, at timelønnen i industrien trods den stigende arbejdsløshedfortsat vil vokse hurtigere end i udlandet.«

Derfor er Nils Bernstein stadig imod en vækstpakke. Han vil hellere have en stærkere konkurenceevne.

2. Konkurser er sundt

I går slap en af regeringens topembedsmænd, Konkurrenstyrelsens direktør Agnete Gersing, håndtaget og sagde til dagbladet Børsen:

»Det er faktisk godt for økonomien, at de mindst effektive virksomheder lukker, og at nye etablerer sig. Erfaringer fra udlandet viser, at en væsentlig del af den økonomiske vækst kommer ved, at nye virksomheder tager over fra gamle.«

Lige som med Nils Bernsteins udtalelse dengang, blev Agnete Gersings udtalelse i går mødt med hændervridende forargelse fra politikerne på Christiansborg.

Regeringens embedsmænd på Slotsholmen er derimod enige.

3. De grådige banker skal straffes

En hel stribe danske banker har været grådige og udygtige i de seneste år. Sådanne banker har gjort sig sårbare og i regeringskontorerne er holdningen at de banker må konsolidere dig. Nogen må ned med nakken, nogen må fusionere. Det vil de stritte imod, de mange bankdirektører, men der hjælper ingen kære mor. Da statens selskab Finansiel Stabilitet tog kontrollen over kriseramte Fionia Bank for nylig, sagde formanden Henning Kruse:

»Denne løsning rummer også muligheden for, at Fionia Bank forbliver en aktiv spiller i konsolideringsprocessen i den
danske banksektor.«

Altså: Vi skal have færre banker.

4. Byggeriet skal køles ned

Nogle brancher må indstille sig på at de skal ned i tempo. Det gælder især i byggeriet. I de seneste år har byggeriet været
overophedet og det er gået som de økonomiske lærebøger siger: Den slags giver lønpres og det er usundt.

I kvartalsoversigten fra Nationalbanken i går siges det sådan:

»Lønstigningstakten i bygge- og anlægssektoren har de seneste 5 år været markant højere end på resten af det private arbejdsmarked (…). Det afspejler et stort kapacitetspres i denne sektor under højkonjunkturen.«

Derfor, lyder den uofficielle analyse, bør der ske en tilpasning. Det er ikke meningen at byggebranchen skal starte forfra på
et nyt boom. Nej, meningen er at en stor del af de ansatte i byggebranchen skal ud af branchen. Ikke for at disse mennesker skal sendes ud i mørket, men for at de via efteruddannelse kan vandre over i andre brancher.

Ingen tvivl om at regeringen foretrækker at følge rådene fra Nils Bernstein og embedsmændene. Jo værre krisen bliver de næste måneder, jo sværere vil det blive.