Når G20-topmødet slutter i eftermiddag vil verdens topledere komme smilende ud og fortælle at mødet har været en succes. Men hvad skal man tro? Det afhænger af hvad der står i slutdokumentet. Her er tre for skellige bud på hvordan slutdokumentet kan se ud
  
Dagens topmøde i London kan blive den vigtigste økonomiske begivenhed i en generation. Store ord, men sandt er det. G20-mødet kan afgøre om den værste økonomiske krise i årtier skal fortsætte ned i et sort hul eller om vi kan begynde at se en vej igennem krisen.

Du kan se tidligere udgaver af Økonomisk analyse om G20-topmødet her:

Obanma klar til et moralsk opgør - det er Fogh ikke

Den økonomiske krise skal løses om 17 dage

Historiens pendul svingede på G20-topmødet

 Syv mennesker skal stoppe krisen i dag

I går startede toplederne med en drink hos dronning Elizabeth og i aftes var de til middag hos den britiske premierminister Gordon Brown. Her til morgen går det så løs og det er hurtigt overstået. Topmødet slutter allerede sidst på eftermiddagen og selv om de kun er sammen i få timer, så udgør toplederne i dag et usædvanligt forum. Et skæbnefællesskab af mennesker som er vidt forskellige, men som alle er under et stort pres.

I forgårs kom en ny rædselsfuld prognose fra OECD som endda er lavet efter at en række vækstpakker er sat i værk. Det går stadig den forkerte vej med verdens økonomi. Trods det kolossale pres er toplederne imidlertid uenige indbyrdes.

Især USA vil have europæerne til at lave flere vækstpakker, mens europæerne omvendt synes at de har gjort nok. Europæerne lægger vægt på at få en stærkere regule ring af finansverdenen, hvad USA har været skeptisk over for.
På det seneste ser det dog ud til at uenigheden om det med reguleringen er ved at tage af, mens uenigheden om flere vækstpakker eller ej stadig er stor.

Den umiddelbare forklaring på uenigheden er at europæerne frygter at yderligere vækstpakker blot vil svække deres
økonomier og at den slags iøvrigt risikerer at skabe inflation. En frygt som har historiske rødder i Europa tilbage fra 1920erne og den ødelæggende inflation i Tyskland. I USA spiller den økonomiske historie også en rolle, men på en anden måde. Frygten i USA gælder ikke inflation, men lav vækst og arbejdsløshed, sådan som de oplevede krisen i 1930erne. Derfor er USA mere bange for lav vækst end for inflation. Men uenigheden er også politisk. Den ansete kommentator Martin Wolf skrev i Financial Times i går, at den økonomiske krise ikke kan løses før at G20-landene tager hånd om at lande som Kina, Tyskland og Japan har et stort handelsoverskud, mens andre lande har et stort underskud. Den ubalance må løses og det bliver næppe på mødet i dag, skrev Wolf.

Under alle omstændigheder vil mange økonomer mene, at krisen er så historisk dyb, at den udfordring trumfer alle andre udfordringer, herunder frygten for både inflation og gæld.

Så hvad kan vi vente os i dag?

Tre forskellige scenarier tegner sig. En slags checkliste til om man kan tage de brede smil for pålydende i eftermiddag.

Det afgørende bliver, hvor konkret slutdokumentet bliver.

Scenarie 1: G20 slutter som ventet

Toplederne fortæller samstemmende at mødet har været præget af stor enighed og at mødet er begyndelsen til et nyt internationalt økonomiske samarbejde. I slutdokumentet vil lederne tale om viljen til at skabe vækst og om at landene allerede har gjort en masse. De vil underspille det forhold at de mange vækstpakker indtil nu er gennemført af landene hver for sig og ikke i fællesskab. De vil også tale om behovet for at tage yderligere initiativer til at stimulere landenes økonomier. Men slutdokumentet rummer ikke nogen forpligtelser og heller ikke konkrete mål.

Til gengæld vil slutdokumentet være konkret, når det gælder IMF, den internationale monetære fond. Fonden vil få flere penge. Måske en fordobling. Det bliver IMF som får en central rolle i at håndtere svage lande i de kommende års krise.

Slutdokumentet rummer også forslag til en øget regulering af bankerne og også konkrete tiltag til kontrol med de såkaldte hedgefonde og med eksotiske skattely. G20-topmødet vil også slå fast, at protektionisme skal undgås for enhver pris og også komme med nogle konkrete bud på hvordan protektionisme undgås.

Scenarie 2: G20 slutter som succes

Hvis mødet skal overgå forventningerne så vil det mest sandsynligt ske ved at slutdokumentet fortæller at IMF styrkes endnu mere end forventet. Først og fremmest kan det ske ved at IMF tilføres ekstraordinært mange penge, for eksempel en tredobling som USA har foreslået. Og ved at flere lande får indflydelse i IMF, som en synlig indrømmelse fra de gamle rige lande til de nye lande i G20.

Mødet vil blive opfattet som en uventet stor succes hvis slutdokumentet viser sig at indeholde forpligtende formuleringer om landenes vilje til at stimulere deres økonomier. Måske endda ligefrem et tal for hvor meget det vil være ønskeligt. Og så er der klimaet. Mange frygter at G20-landene er under så stort et økonomisk pres, at viljen til at holde fast i de høje klimaambitioner vil være mindre. Hvis slutdokumentet rummer forpligtende udtalelser om landenes mål for klimatopmødet i København til december vil det være en positiv overraskelse.

Scenarie 3: G20 slutter som fiasko

G20-topmødet kan sagtens ende som en fiasko. I forgårs raslede franskmændene med sablen og truede med at den franske præsident Nicolas Sarkozy måske ikke vil skrive under på slutdokumentet. Det forekommer dog usandsynligt.
En mere sandsynlig fiasko vil det være hvis landene måske nok fremstår som enige, men at slutdokumentet ikke bliver
konkret. Det kan faktisk nemt ende sådan og det vil udløse nye forfærdelige fald i kurserne på verdens børser fredag morgen.