Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 9. apr 14:48

Tænk, hvis Google skulle lave biler

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De dårlige nyheder strømmer ud fra erhvervslivet i disse dage. Krisen er hård, men måske kan krisen også give fornyelse. En amerikansk forfatter har skabt uro ved at rejse spørgsmålet: Hvad kan erhvervslivet lære af Googles succes?

Den største erhvervsnyhed i går kom fra USA. Den amerikanske bilgigant General Motors er nu så presset af den økonomiske krise at staten vil hjælpe virksomhedens underleverandører med 12 milliarder kroner (Se her). General Motors? Ak, den hæderkronede bilproducent i Detroit er kun en skygge af sig selv. General Motors har ryggen mod muren og overalt i verden diskuterer kloge mennesker den værste økonomiske krise siden 1930erne. De vil sætte gang i økonomien med vækstpakker og de vil undgå en ny krise med mere kontrol med bankerne. Sådan som vi så det forleden på G20-topmødet i London.

Fint nok.

Kriser bringer imidlertid også fornyelse. Nye tankegange vinder frem og nogle af dem vil måske vende op og med på erhvervslivet undervejs i krisen. I USA har bogen What Would Google Do? rejst en stor diskussion i erhvervslivet. Forfatteren Jeff Jarvis forsøger at se på søgemaskinen Googles succes og ser på om opskriften kan bruges i det traditionelle erhvervsliv. Du kan se Jeff Jarvis blog her  og et interview med ham her.

Åbenhed frem for alt

Hvad er det nye ved Googles forretningsmodel? Mere åbenhed. Okay, det har været populært at tale om åbenhed i mange år. Selv den største virksomhed her i landet, A.P. Møller - Mærsk, er ved at åbne sig, presset som de er af aktieanalytikere der vil vide besked før de fastsætter prisen på Mærsk-aktien.

Fremtidens krav til åbenhed bliver imidlertid endnu hårdere. Nettets natur er åbenhed og gennemsigtighed. Tag danske Lego. Den danske legetøjskoncern har skabt et rum for voksne Legofans, hvor de kan teste nye produkter. Kunderne bliver inviteret med ind i virksomhedens arbejde og naturligvis kigger konkurrenterne med, det er ikke til at undgå. Pointen er at på samme tid som Lego mister sine hemmeligheder, vinder Lego et tættere forhold til kunden. Måske ligefrem et tæt forhold til et fællesskab af kunder, et såkaldt community.

Hos bilproducenter som General Motors er det omvendt. Nye bilmodeller og deres design er stadig omgærdet af stort tys-tys. Det opfattes som hemmeligheder, selv om mange kunder formentligt er ligeglade. Der er iikke noget nyt i at virksomheder skal have fokus på kunden. Sådan har det altid været. Det er nye er at forholdet bliver tættere. Flere virksomheder har oprettet særlige sites på nettet, hvor kunderne kan foreslå nye ideer og diskutere med virksomhedens ledelse. Kaffekæden Starbucks gør det her og computergiganten Dell gør det her.

I øvrigt er det sådan, at hvis man går ind på en søgemaskine og skriver navnet på en virksomhed efterfulgt af ordet “Sucks”, så kommer man frem til virksomhedens allermest utilfredse og vrede kunder. Er det et problem for virksomheden? Tværtimod, lyder den nye tankegang. Det er en gave. En mulighed. Tænk, at du har så engagerede kunder at de gider skælde ud på dig. Omfavn dem.

Giv slip på kontrollen

Åbenhed og kundefokus? Måske lyder det ret banalt. Konsekvensen kan imidlertid blive voldsom, hvis man lærer af Googles succes: Virksomheden behøver ikke at eje hele den såkaldte værdikæde. Traditionelle virksomheder ønsker kontrol. Deres ide er at kontrollere et produkt som de beskytter og som de sælger til en pris som helst skal være så høj som mulig. Den nye tankegang er modsat. Det handler ikke om kontrol, det handler om at give slip på kontrol. Om åbenhed. Om nærhedtil kunderne. Om partnerskaber så man slipper for dyre investeringer. Kunsten er at udvikle en platform eller et netværk, hvor adgangen er åben og fri, men hvor virksomheden kan tjene på andre ting. Som bekendt tjener Google penge på reklamer, mens hovedproduktet - information - er gratis. I princippet kan den tankegang overføres til andre brancher.

Til bilbranchen? For General Motors ville det betyde en mere åben udvikling af nye biler, mere individuelle biler, bedre muligheder for at gøre bilen billigere ved at tjene penge på forskellig service til kunden og brug af bilen som en platform for salg af ydelser. Måske bør en General Motors ligefrem finde en helt ny identitet, sådan at deres forretning ikke længere går ud på at producere biler, men på noget helt andet, for eksempel at hjælpe kunderne med transport, uafhængigt af om det sker i en bil, tog, fly. Osv. Osv.

Vi har endnu til gode at se om denne tankegang kan gælde i traditionelle industrier. Måske er det blot tankespind. Dog ikke mere end at et af verdens førende erhvervsmagasiner BusinessWeek fornylig satte diskussionen om Google kunne redde bilindustrien på forsiden. I så fald vil det betyde en revolution i erhvervslivet. I modsat fald, hvad vil de så gøre i General Motors?

Fortsætte med at leve af skattekroner fra staten?

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.