I erhvervslivet bliver topchefens troværdighed mere og mere vigtig. Fem eksempler fra de seneste dage viser, hvordan Vestas, B&O, Jyske Bank, Lundbeck og Danske Bank bruger topchefens troværdighed. Vi sætter en test op for dem.

Troværdighed er vigtig. Og værdifuld. Og krævende. Sådan har det været altid, men kravet til troværdighed skærpes og det gælder ikke kun i politik. Det gælder også i erhvervslivet og for en topchef ligger der store muligheder i at have en høj personlig troværdighed. Aktionærer viser folk tillid når de investerer i virksomheder og i sidste ende bliver tilliden til et krav til troværdigheden hos virksomhedens topchef.

De sidste dage tilbyder gode muligheder for at se nærmere på dette interessante emne. Her er fem konkrete eksempler som endda har den fordel at de snart vil kunne testes i praksis.

1. Vestas

Ditlev Engel, topchef for den danske vindmølleproducent Vestas, pryder forsiden på det kommende nummer af det amerikanske magasin Forbes. Større anerkendelse kan en dansk topchef dårligt få. Ditlev Engel har da også udrettet store ting hos Vestas de senere år. Virksomheden er vokset kolossalt og den er efterhånden blevet en global leder inden for vindkraft.

Selv om det tilsyneladende går fantastisk godt for Vestas, så er tilliden til Ditlev Engels troværdighed blevet udfordret på det seneste. Trods den globale økonomiske krise, hævder Vestas at kunne præstere en vækst på 20 procent i år. Det er branchens mest ambitiøse mål og målet fastholdes mens alle andre i vindbranchen har droslet ned for ambitionerne.

Derfor har mange investorer længe ventet en nedjustering fra Ditlev Engel, men han fastholder sine høje forventninger for Vestas. I forbindelse med Vestas generalforsamling for nogle uger siden, undrede den store aktionær Claus Wiinblad fra ATP sig. Han gættede på at Vestas måske ikke har den nødvendige fleksibilitet til at tilpasse sine investeringer på kort sigt.

Trods kritikken afviser Vestas-chefen Ditlev Engel at nedjustere virksomhedens forventninger. Hvis han kan fastholde dem, så er det imponerende. Hvis Ditlev Engel derimod må give en indrømmelse, så haster det hvis ikke hans troværdighed skal lide skade.

Vestas kommer med sit næste regnskab om en god uges tid, tirsdag 28. april. Hvis Ditlev Engel skal komme med den ventede nedjustering, bliver tirsdag 28. april sidste frist, hvis han skal opretholde sin troværdighed. Vi får se.

2. Bang & Olufsen

Det danske nationalklenodie i Struer kom med et elendigt regnskab i tirsdags. Ikke blot var regnskabet rigtig dårligt, det indeholdt også en nedjustering, så B&O nu forventer at få et underskud på en halv milliard kroner i dette regnskabsår. Alt sammen efter et rædselsfuldt år, hvor B&O har mistet flere topchefer og hvor aktionærerne har måttet tåle flere smertefulde nedjusteringer af ledelsens forventninger til indtjeningen.

Alligevel steg aktiekursen oven på regnskabet. Ret usædvanligt oven på sådanne dårlige nyheder, men det lykkedes den nye B&O-topchef Kalle Hvidt Nielsen at sælge et optimistisk budskab.

Kort fortalt lød budskabet fra Kalle Hvidt Nielsen sådan: Ja, vi har det svært, men det skyldes krisen hvor folk holder op med at købe luksusvarer som vores og så skyldes det at vi i B&O har udviklet for få nye produkter og det er vi i fuld gang med nu. Derfor regner B&O med at få en kraftig fremgang og at komme op på et rundt nul til næste år.

Så vidt Kalle Hvidt Nielsen.

Det løfte troede ikke alle aktieanalytikerne på, men det gjorde investorerne. Derfor steg B&O-aktien i tirsdags. Skal man tro på Kalle Hvidt Nielsen eller på aktieanalytikerne? Svært at sige. Kun kan man konstatere at Kalle Hvidt Nielsen nu har afgivet sit første alvorligt forpligtende løfte som ny B&O-direktør og at testen for hans troværdighed har fået en dato. Testen finder sted når årsregnskabet kommer. Det sker tirsdag 11. august.

3. Jyske Bank

Jyske Banks topchef Anders Dam har haft en stærk profil i finanskrisen. Anders Dam har flere gange trodset de øvrige kriseramte banker og hævdet at Jyske Bank ikke var under pres. Det gjorde han især i den følsomme diskussion om den såkaldte Bankpakke 2.

Da forhandlingerne startede udtalte Anders Dam sig helt modsat de andre banker. Han sagde:

»Jyske Bank har rigelig kapital og rigelig likviditet. Det, vi mangler, er gode projekter«. (Berlingske Tidende 23. december).

Og da Bankpakke 2 var blevet vedtaget, sagde Anders Dam:

»Vi mangler hverken solvens eller likviditet, så hvis vi skulle svare her og nu, ville vi takke nej til bankpakke 2. Vi vil selvfølgelig helst klare os uden statsstøtte,« (Børsen i forbindelsen med årsregnskabet i februar).

I onsdags lød der andre toner fra Anders Dam. Han udtalte til Reuters, at Jyske Bank overvejer at søge hjælp hos staten. Anders Dam forklarer sin nye holdning med at udgifterne til den første bankpakke har vist sig at være meget store.

Disse udgifter må man imidlertid gå ud fra at Jyske Bank kendte allerede i februar og der er ikke øvrige tegn på at krisen skulle være blevet forværret hos Jyske Bank siden årsregnskabet kom på gaden.

Jyske Bank kommer med sit regnskab for første kvartal på tirsdag 28. april og forventer samme dag at fortælle om banken vil sende ansøgningen til staten om hjælp. Anders Dam er kendt som en usædvanlig dygtig kommunikator og det skal blive interessant at se ham håndtere denne udfordring af hans troværdighed. Vi noterer datoen 28. april i kalenderen.

4. Lundbeck

Forleden skulle et rådgivende udvalg under den amerikanske Sundhedsstyrelse tage stilling til et nyt produkt fra den danske medicinalkoncern Lundbeck. Det nye produkt hedder Serdolect og er rettet mod patienter med skizofreni.

Serdolect er en af de første store udfordringer for Lundbecks nye topchef Ulf Wiinberg. Lundbeck havde håbet på en såkaldt bred godkendelse så virksomheden ville få adgang til et stort marked i USA. I stedet fik virksomheden kun en smal godkendelse fordi myndighederne var skeptiske over for Lundbecks data.

Man skulle have troet at afgørelsen var en skuffelse for Lundbeck. Der er stor økonomisk forskel på en bred og en smal godkendelse. Alligevel jublede de nærmst i Lundbeck over afgørelsen og fortalte at den smalle godkendelse var hvad de havde håbet på.

Den modsatte vurdering havde medicinalanalytiker Lars Hatholt hos Nordea:

»De har helt sikkert håbet på meget mere, men de vil jo ikke fremstå som de rene tabere, så de prøver at fremstille tingene i en forholdsvis positiv tone,« sagde Lars Hatholt til nyhedsbureauet Direkt.

Taler Ulf Wiinbergs folk i Lundbeck sandt, når de siger at de er glade eller forsøger de at tale aktiekursen op? Et realistisk svar på det spørgsmål får vi når den næste afgørelse om stoffets godkendelse foreligger i USA. Det sker senest fredag 15. maj.

5. Danske Bank

Danske Banks topchef, Peter Straarup, har taget imod frygtelige stryg de seneste måneder. Landets største bank er under et historisk hårdt pres og bankens slogan »Gør det du er bedst til, det gør vi,« er blevet latterliggjort utallige gange.

Senest er det kommet frem, at Bankpakke 2 er blevet skruet sammen så den giver bankerne mulighed for at få lånet fra staten omdannet til aktiekapital. Det er foregået bag lukkede døre i Økonomi- og Erhvervsministeriet, men i fredags fortalte Peter Straarup om forløbet her i avisen.

Han fortalte at det var Danske Bank der gjorde regeringen opmærksom på behovet for at kunne omlægge lånet fra staten til aktiekapital. Og netop sådan endte reglerne med at blive. En regulær Lex Danske Bank.

Peter Straarups udtalelser her i avisen har næppe givet ham mange point i Økonomi- og Erhvervsministeriet, men udtalelsen styrker nærmest Peter Straarups troværdighed. Han siger blot det vi havde gættet og løfter i øvrigt sløret lidt for politikernes hemmelighedskræmmeri i sagen om Bankpakke 2.

Det næste skarpe hjørne for Danske Bank og Peter Straarup kommer, når banken offentliggør om de vil have staten ind som aktionær. Set ud fra ideologiske briller vil det være en historisk ydmygelse, men grundet Peter Straarups kommunikation forud, kan hans troværdighed måske forblive intakt. Vi får se når ansøgningen om lånet kommer.

Og udenfor kategori…

Troværdighed kræves ikke kun hos de børsnoterede virksomheder som de fem ovenfor. Det kræves også andre steder i erhvervslivet. Blot er pressen ikke helt så kritisk og nidkær når virksomhederne ikke er børsnoterede. Tag rejsebranchen for eksempel.

»Vi har solgt 20 procent flere rejser til sommeren, end vi gjorde i påsken 2008, som var vores bedste nogensinde, og på den baggrund ser det ret fantastisk ud.« Det fik en presseansvarlig hos Apollo Rejser lov til at sige uimodsagt i Berlingske Tidende i torsdags. Det samme jublende budskab kommer fra andre rejsebureauer.

Herregud. Midt i den alvorligste økonomiske krise i mange år og med en hastigt voksende arbejdsløshed, så skulle danskerne bruge markant flere penge på rejser end nogensinde? Snarere forsøger rejsebranchen at tale humøret op hos kunderne i en krisetid. Sandheden må vi vente på til vi ser de kolde tal i rejsebureauernes regnskaber.