Flere års opgør mellem danskeren Poul Nyrup Rasmussen og de internationale kapitalfonde kulminerer i disse dage. I dag brød det løs i Financial Times, og i næste uge kommer et politisk indgreb fra EU Kommissionen.

Danskeren Poul Nyrup Rasmussen (S) får skældud i erhvervsavisen Financial Times i dag. En talsmand for de britiske kapitalfonde, Simon Walker, beskylder Nyrup for at være ude i et »økonomisk korstog« (se her).

Kritikken mod Poul Nyrup skyldes danskerens kamp for at få indført en skrappere kontrol med de udskældte kapitalfonde. Nyrup er ude efter både de store fonde i udlandet og de danske fonde som Polaris og Axcel. Og Nyrup ser ud til at have fået fat i den lange ende. På onsdag i næste uge kommer et forslag til direktiv fra EU Kommissionen i Bruxelles, og fondene frygter det værste.

Fondene er i knæ

Det er et langt og opslidende slagsmål, der nærmer sig sin afslutning. De udskældte kapitalfonde forsøgte i flere år at gemme sig for kritikken. De lod politikere som Poul Nyrup Rasmussen råbe op, mens de tav stille og tjente masser af penge. En klassisk fejl.

Når man tier stille, overlader man banen til modstanderen. Sådan er det i politik, hvor Nyrup er på hjemmebane, og først sent forstod fondene, at skyerne trak sammen. Her i landet kom de danske fonde med et overraskende udspil, hvor de foreslog nogle regler om åbenhed. Det skete sidste sommer. Til almindelig overraskelse lykkedes det for fondenes brancheforening at få LO’s formand, Harald Børsting, til at sige venlige ord. Smart.

Faktisk fik fondene på den måde gjort Poul Nyrup tavs for en stund. Men så kom finanskrisen, og nu kommer indgrebet fra EU-kommissionen. Forslaget skulle være kommet på onsdag 22. april, men blev i dag udsat til onsdag 29. april.

Kapitalfondene står svagt. Den ansvarlige EU-kommissær, Charlie McCreevy, er ganske vist imod et indgreb, men han kan ikke længere stå imod det politiske pres fra Europaparlamentet.

Oven i det har krisen svækket fondenes forretningsmodel. De historisk lave aktiekurser betyder, at fondene ikke kan sælge deres virksomheder. Det er ellers netop, hvad kapitalfondenes forretning går ud på: De overtager en virksomhed, de øger virksomhedens værdi, og efter nogle få år sælger de virksomheden via en børsnotering med en stor fortjeneste.

I stedet brænder fondene inde med deres virksomheder, hvoraf nogle er købt for dyrt. I den kommende tid vil det derfor vælte ud i medierne med virksomheder, som bliver presset til nye fyringsrunder, og kapitalfonde, som kæmper mod bankforbindelsen.

Et eksempel på problemerne så vi for nylig, da ejerne af møbelkæden Biva, de to fonde Odin Equity og Dania Capital, ikke kunne enes med bankerne. De endte med at smide nøglerne, så den gamle familievirksomhed Biva havnede hos islandske Straumur som senere krakkede. Ikke noget kønt syn (se her og her).

I øvrigt forlader flere kendte profiler fondene i denne tid. Bjørn Høi Jensen har forladt EQT, og i fredags oplyste direktør Christian Dyvig i en meddelelse, at han forlader Nordic Capital.

Kapitalfondenes strategi

Fondenes strategi forud for det kommende opgør er klar: De vil have den politiske dagsorden skilt ad i to.

De erkender, at diskussionen om gældsætningen er ved at være tabt. Den politiske overmagt er blevet for stor, og en regulering kan ikke undgås. Senest kom et klart signal fra G20-topmødet for tre uger siden hvor slutdokumentet varslede indgreb mod både kapitalfonde og hedgefonde. Det skaber især frustration hos de danske fonde, som ikke har gældsat deres virksomheder så meget, som de store udenlandske fonde har gjort det. Nye skrappe regler kan imidlertid ramme alle fonde.

Til gengæld har fondene en anden og måske god sag, som de vil satse på i den politiske diskussion: deres aktive ejerskab.

De har været et frisk pust. Fondene har udfordret det traditionelle erhvervsliv. Især her i landet. De har gjort op med sløvhed og indspisthed mange steder. Endnu i dag kan man opleve virksomheder, hvor direktøren bestemmer alt, mens bestyrelsen sidder med hænderne i skødet, og aktionærerne er uden for indflydelse. Skrækeksemplet er danske banker. Allerværst Roskilde Bank.

Fondene er aktive ejere og stiller hårde krav til direktøren. Det kan være sundt. Vi så det i onsdags, da EQT fyrede direktøren Jan Stig Andersen fra BTX Group for manglende resultater.

Derfor vil fondene sige til politikerne, lad være med at kvæle os. Hjælp os hellere med at udvikle vores model. Det er sundt for erhvervslivet at have flere ejerskaber at vælge imellem. Vores model er et godt alternativ til et familieejerskab eller en børsnotering.

Kort sagt: et klassisk ideologisk opgør om den økonomiske magt i samfundet er på vej. Det skal blive interessant at følge.

Se iøvrigt Poul Nyrup Rasmussens hjemmeside her, den danske brancheorganisation for kapitalfondes hjemmeside her og den europæiske brancheorganisation for kapitalfondes hjemmeside her.