Hvad har verdens største konsulentfirma og en dansk fagforening til fælles? Mere end man skulle tro. Torsdag og fredag diskuterede amerikanske Accenture og danske HK udfordringerne fra den økonomiske krise. De landede på næsten de samme tre temaer.

For nylig dumpede en indbydelse ind i brevkassen. En flot sag på tykt glittet papir. Kom med til Accenture High Performance Business Forum stod der. En slags træf for erhvervslivets topchefer.

Hvem er Accenture? Det er verdens største konsulentfirma. En amerikansk gigant med 186.000 ansatte (se deres danske hjemmeside her). Jeg var nysgerrig: Hvordan tænker sådanne folk, hvad taler de om, hvordan ser de på krisen?

Jeg tog af sted og mødte som ventet en verden så kommerciel, som det nu er muligt i vore dage. Oplægsholderne var fløjet ind fra udlandet, tunge drenge, trænede i at optræde på en scene. Et perfekt show.

Deres perspektiv var globalt. De talte om strategier, om konkurrenceevne,om it-løsninger, om kundefokus og om fremtidens konkurrence fra Kina og Indien. Et internationalt kommercielt univers.

Dagen efter, fredag, var jeg til en anden konference. Den foregik hos danske HK og handlede også om den økonomiske krise (se konferencens hjemmeside her). Jeg skulle være ordstyrer og mødte et helt andet miljø end hos Accenture, for nu at sige det mildt. Konferencen  foregik på dansk, oplægsholderne var danske, fokus var dansk og deltagerne var politikere, embedsmænd, forskere og organisationsfolk. Et udpræget dansk politisk miljø.

To steder så forskellige, som de kan blive. Amerikanske Accenture og danske HK. To verdener. To planeter i hver sin ende af solsystemet.

Eller hvad?

Tre udfordringer

Da jeg sad og lyttede til oplæggene og diskussionen hos Accenture, viste det sig, at de er optaget af tre udfordringer.

1. Talent. Deres globale it-boss var fløjet ind fra Californien for at tale om it-løsninger. Han holdt et langt indlæg, men hans budskab viste sig at være, at virksomhedernes største udfordring er at tiltrække talent og at udvikle talent.  Både hos medarbejdere og hos ledere.

2. Værdi. Erhvervslivet er optaget af at skabe værdi, først og fremmest for aktionærerne, naturligvis, men ambitionen rækker ud over det. De vil skabe værdi i bredere forstand, de er klar over, at virksomheder har et socialt ansvar. En oplægsholder fra managementskolen IMD i Schweiz brugte det gamle citat af erhvervsmanden Henry Ford: »A business that makes nothing but money is a poor business.« Ikke alle erhvervs8ledere tænker sådan, men nogle gør.

3. Miljø. Udfordringen fra klima og miljø er et globalt fænomen. Det er ikke kun her i Skandinavien, at vi har de emner højt oppe på dagsordenen. I erhvervslivet, også internationalt, er de klar over, at kravene til en grøn profil vokser, og at indsatsen mod CO2 bliver et grundvilkår for alle i fremtiden.

Konferencen hos HK dagen efter handlede også om krisen. Den havde også fokus på tre temaer:

1. Flere dygtige mennesker, især bør flere unge have en uddannelse

2. Velfærd til alle, vi skal tiltrække flere hænder og hoveder til at løfte velfærdsydelserne.

3. Erhvervsliv, der kan vokse, vi skal have bæredygtig vækst.

Selv om guderne skal vide, at der var forskel på de hårde drenge i mørke jakkesæt hos Accenture og de bløde  mennesker i mere løsthængende tøj hos HK, så ligger Accenture-temaerne og HK-temaerne ikke voldsomt langt fra hinanden.

Talent, værdi og miljø hos det ameri kanske konsulentfirma.

Uddannelse, velfærd og bæredygtig vækst hos den danske fagforening.

Naturligvis er der forskelle, indrømmet. Sandelig også, når det gælder motiver. Når det gælder mål. Måske også, når det gælder konklusion. Men alligevel: Tankevækkende var det at se, at krisens udfordringer ligner hinanden i et kommercielt amerikansk businessunivers og i en dansk fagforening.

Alle er i tvivl

Faktisk var der endnu flere ligheder. Statens rolle, for eksempel. Selv hardcore erhvervsledere anerkender, at politikerne har grebet resolut ind i den økonomiske krise, og at statens rolle i økonomien vil være varigt forandret. Det indretter de sig på nu: Staten får en stærkere rolle. Diskussionen hos Accenture gik ikke på, om det var godt eller  dårligt, rigtigt eller forkert, men på, hvordan erhvervslivet tackler det vilkår som en ny spilleregel.

I øvrigt er de også i tvivl. Hos Accenture har de heller ikke styr på krisen, de famler også. De gætter. De håber. De frygter. Ligesom alle andre forsøger de at vurdere, hvor dyb krisen bliver, og hvor længe den varer.

Imens har de blikket stift rettet mod Kina og Indien. Den økonomiske fremtid ligger hverken i Europa eller i USA, men i Asien. Modsat danske HK er det ikke noget problem for globale Accenture. De flytter bare. De flytter forretningen hen, hvor pengene er.

Det var den sidste iagttagelse hos Accenture – erhvervslivet flytter hen, hvor  væksten kommer. Og de sagde det rent
ud.

Lige præcis dér brister sammenligningen mellem HK og Accenture. Som velfærdssamfund kan vi ikke flytte – vi må håndtere fremtidens udfordringfra Kina og Indien med de ressourcer, vi nu engang har.

Den udfordring bliver i høj grad intellektuel. I det lys er det i det mindste interessant, at en diskussion af krisen blandt nogle danske organisationsfolk viser sig at kunne matche analysen hos det internationale erhvervslivs tungeste drenge.