Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 4. maj 18:01

Hold øje med Danske Bank tirsdag klokken 8.00

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Landets største bank kommer med regnskab klokken 8.00 tirsdag morgen. Før regnskabet er usikkerheden stor og ingen ved om Peter Straarup & Co. er ovre det værste eller om banken har brug for mere hjælp.

danskebankaktien

Landets største bank runder et skarpt hjørne i morgen når regnskabet for årets første kvartal kommer. Spændingen er stor. Ingen ved noget som helst om hvordan Danske Bank har det.

1. De første regnskaber ser ok ud….

Bankernes regnskaber er kommet i en lind strøm den seneste uge. Faktisk ser det samlede billede fornuftigt ud. Bankerne er ved at få styr på driften, de tjener penge igen på deres traditionelle forretning med indlån og udlån af penge. Det skyldes blandt andet at bankerne har øget rentemarginalen, det vil sige forskellen på indlåns- og udlånsrenten.

2…men krisen er langt fra ovre

Bankerne presses dog stadig af to store udgifter. Den ene er prisen for at være med i Bankpakke 1 og den anden er at tabene på udlån stadig er voldsomme. Dertil kommer den økonomiske krise med arbejdsløshed, konkurser og tvangsauktioner. Den slags rammer bankerne hårdt.

3. Hvad med Danske Bank?

Usikkerheden er kolossal. Forud for regnskabet har en stribe analytikere udtalt sig om deres forventninger. For »resultatet før skat« svinger forventningerne mellem et plus på knap tre milliarder kroner og et minus på cirka tre mia kroner. Gennemsnittet ligger omkring et lillebitte plus på cirka 184 millioner kroner. Alt over nul vil nærmest være en triumf for Peter Straarup & Co.

4. Bliver staten aktionær?

Faktisk kan tirsdagens største nyhed vise sig at blive en helt anden nyhed end bankens regnskab. I forbindelse med Bankpakke 2 bad Danske Bank regeringen om at det skal være muligt for en bank at konvertere lånet fra staten til aktiekapital. En regulær Lex Danske Bank. Det vil betyde at staten bliver aktionær. Overvejelserne i banken er hyllet i dybeste mørke, men en sådan udgang på krisen vil trods alt være en tvungen nødløsning for banken og intet tyder på at den kommer i morgen.

5. Overlever Peter Straarup?

De seneste års urørlige topchef i den danske bankverden, Peter Straarup, gennemlever i disse måneder en historisk ydmygelse. Aktien er faldet som en sten og tabene har været kolossale. I lørdags bragte den svenske erhvervsavis Dagens Industri et rygte om at banken vil sælge sine svenske forretninger. Peter Straarup rykkede ud med et omgående dementi, men blot det forhold at rygtet fik ben at gå på, viser at banken er presset.

Alt dette har ført til spekulationer om krisen kan presse Peter Straarup væk fra posten før tid. Forleden nåede diskussionen om tilliden til banken helt op på det øverste niveau, nemlig generalforsamlingen hos bankens store aktionær A.P. Møller - Mærsk.

Hvis Danske Bank har et ledelsesproblem kan problemet imidlertid lige så godt ligge hos bestyrelsen som hos direktøren. Bankens bestyrelse har været involveret i alle vigtige beslutninger og bestyrelsen har kun haft en lille udskiftning undervejs. Det fik bestyrelsens formand Alf Duch-Pedersen hård kritik for på generalforsamlingen i marts, men intet er sket siden. Presset på bestyrelsen må være tungt efterhånden, især fordi hovedaktionæren A.P. Møller - Mærsk også er under pres i øjeblikket. Danske Bank-toppen har hårdt brug for at komme med en positiv overraskelse i morgen tidlig.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.