Esplanaden sendte et historisk dårligt regnskab på gaden i dag. Topchefen Nils Smedegaard Andersen varsler, at også årsregnskabet kan ende med et underskud. Dermed kan 2009 blive rederiets værste år nogensinde.

Landets største virksomhed er presset i knæ af den økonomiske krise. Regnskabet for årets første tre måneder kom i dag, og elendigheden kom helt bag på markedet. Aktien faldt som en sten i timerne efter offentliggørelsen. Senere rettede den sig. Du kan se topchefen Nils Smedegaard Andersens præsentation i powerpoint fra dagens telekonference her.

Det dårlige resultat burde imidlertid ikke komme bag på nogen. Alle fik et klart signal på generalforsamlingen i Bella Center for knap to uger siden. Bestyrelsens formand, Michael Pram Rasmussen, sagde det rent ud i sin mundtlige beretning:

»Vi oplever i dag et historisk ringe marked med faldende mængder i et niveau ikke tidligere set, samtidig med at høj tilgang af ny tonnage resulterer i et uhørt pres på raterne. Denne ubalance er uholdbar, men forventes ikke at ændre sig på den korte bane«, sagde han.

Sådan en trist udtalelse er uhørt fra en Mærskformand. Endda lige foran hovedaktionæren, Mærsk Mc-Kinney Møller, der sad på forreste række og lyttede sammen med striben af børnebørn. Se analyse af generalforsamlingen her og spinguide til formandens mundtlige beretning her.

Hvad kan man læse ud af regnskabet?

1) Livsnerven er i krise

Det dårlige resultat i containerforretningen Maersk Line skyldes den dybe økonomiske krise, som rammer en global transportvirksomhed med stor styrke. Rederiet transporterede hele 14 procent færre containere end i samme periode sidste år, og de såkaldte fragtrater var 24 procent lavere.

Problemet for Mærskfolkene er, at krisen ikke kun skyldes den økonomiske krise. Krisen i Maersk Line begyndte for flere år siden. Den opstod oven på købet af det store britisk-hollandske rederi P&O Nedlloyd i 2005. Ideen dengang var, at det var vigtigt at være stor for at opnå global dominans, men fusionen udviklede sig katastrofalt, som avisens chefredaktør Stig Ørskov skrev i dagens avis.

I den interne historieskrivning på Esplanaden er ansvaret for krisen placeret hos den tidligere ledelse med Jess Søderberg i spidsen. Sandheden er imidlertid langtfra sort-hvid.

Forløbet var, at den gamle ledelse – skibsrederne Jess Søderberg, Knud E. Stubkjær og Thommy Thomsen – forsøgte at få lov til at købe P&O Nedlloyd allerede i 2002, og de var tæt på at lande en aftale. Men bestyrelsen med Mc-Kinney Møller i spidsen sagde nej, før aftalen kunne skrives under. Derefter gik der tre år, før skibsrederne fik lov til at købe rederiet, og i mellemtiden var prisen blevet højere og markedet mere ugunstigt.

Hvis P&O Nedlloyd var blevet overtaget allerede i 2002 frem for først i 2005, kunne rigtig meget have set anderledes ud på Esplanaden, end det gør i dag. Hvorvidt ejeren Mærsk Mc-Kinney Møller føler et medansvar for det forløb i dag, det ved kun han selv.

2) Ingen redning fra olien

Den lukrative olieforretning har ofte reddet Esplanaden i trængte tider, men ikke nu. Olieprisen er faldet som en sten siden sidste år, og derfor hjælper det ikke, at omfanget af olie- og gasproduktionen voksede pænt.

3) Måske underskud hele 2009

Sidste gang A.P. Møller – Mærsk kom med regnskab, undlod de at sætte tal på deres forventninger til hele årets resultat. Alt er så usikkert i verdens økonomi, at det ikke giver nogen mening. Den slags usikkerhed svækker aktiekursen yderligere. I går fik kritikerne ingen indrømmelse. Blot hedder det nu sådan:

»Gruppens resultat for 2009 forventes at blive væsentlig lavere end for 2008 og kan blive negativt«.

4) Hvad stiller de op?

Har de overhovedet en plan i ledelsen, de seks skibsredere i det såkaldte Executive Board? Både ja og nej. I en historisk krise som denne findes der ikke noget columbusæg, ikke en spektakulær løsning. Eneste vej frem er hårdt arbejde. Det handler om at knytte næverne og stå uvejret igennem, i håb om at tingene gør endnu mere ondt på konkurrenterne. I dag udtrykte Nils Smedegaard Andersen planen på denne måde:

»Vi fortsætter vores initiativer for at forbedre Maersk Lines konkurrenceevne, forenkle vores organisation, øge vores kompetencer, reducere omkostninger og formindske vores miljøpåvirkning, hvilket alt sammen er med til at styrke gruppen både på det korte og på det lange sigt«.

5) Ruller der hoveder?

Flere tusinde ansatte er blevet fyret i år og sidste år. I Mærsktoppen er der derimod roligt. Både bestyrelsens formand, Michael Pram Rasmussen, og de seks skibsredere sidder tilsyneladende sikkert på deres poster. Presset må imidlertid være tungt. For eksempel på Michael Pram Rasmussen og i øvrigt også på en Eivind Kolding, topchefen i Maersk Line. De to var begge blandt de drivende kræfter i opkøbet af P&O Nedlloyd og i den opkøbsstrategi, som nu lægger et ekstra pres på virksomheden.

Hr. Møller er ikke en tålmodig mand.