Alt klappede perfekt hos Dansk Erhvervs store årsmøde i Bella Center i går. Sandheden er imidlertid at det private erhvervsliv er ved at miste indflydelse på den politiske dagsorden. Hvad vil lobbyisterne i Dansk Industri, DA og Dansk Erhverv gøre ved det?

De klør sig i hovedet i denne tid, lobbyisterne i erhvervslivet. Det handler om dagsordenen. Den store dagsorden som afgør hvad politikerne på Christiansborg tænker og siger. Den dagsorden som hen over tid fører frem til de beslutninger som politikerne træffer.

For en lobbyist er det vigtigt at sætte dagsordenen. Hvis man er med til at bestemme hvad politikerne taler om, så får man indflydelse. Lige præcis den udfordring kniber det med i denne tid for lobbyisterne i Dansk Industri, i Dansk Arbejdsgiverforening og i Dansk Erhverv. Og i Finansrådet. Deres opgave er at sætte en tung sag øverst på dagsordenen på Christiansborg: Om behovet for vækst i de private virksomheder. Om fremtidens mangel på arbejdskraft.

Ved festlige lejligheder taler de om det. For eksempel ved Dansk Erhvervs store årsmøde i Bella Center i går. Overskriften for årsmødet var globalisering og både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) mødte frem. Se deres taler her: Lars Løkke og Lene Espersen.

De to ministre talte og folk klappede, men de tunge emner bider sig ikke rigtigt fast. På forsiden af Børsen og erhvervstillæggene hos Jyllands-Posten og Berlingske var årsmødet nærmest fraværende i dag. For den sags skyld var det heller ikke en erhvervsvenlig dagsorden der prægede de tre store morgenavisers forsider. For nu at sige det mildt. Deres tophistorier i dag handlede om mobning i skolerne (Politiken), om arbejdsgange i kommunerne (Jyllands-Posten) og om fagbevægelsens krav om ligeløn (Berlingske Tidende).

Erhvervslivets synspunkter fylder simpelthen ikke ret meget. Slet ikke som i USA, hvor den nye præsident taler om at samfundet skal tilbage til de værdier der skabte USA og at folk bør hylde de mennesker der skaber vækst og velfærd.

Hvordan er den situation opstået? Svært at sige. Måsker er erhvervslivet ved at løbe tør for synspunkter. Måske bruger erhvervslivet en ny strategi for deres lobbyisme, hvor de i stilhed påvirker de politiske partier og undlader at markere sig offentligt. Snarere er forklaringen en anden: Erhvervslivet er blevet for gode venner med regeringen.

Regeringen er glad for arbejdsro

Et tæt forhold til regeringen giver stor indflydelse nede i maskinrummet. Det er værdifuldt for en lobbyist i DI eller DA eller Dansk Erhverv at kunne ringe til en minister eller departementchef og få pillet en ubekvem sætning ud af et lovudkast. Erhvervslivet får en effektiv snor i det daglige lovarbejde på den måde. Risikoen er at erhvervslivet ikke længere har en kant til regeringen, de lægger ikke pres på regeringen.

Man ser det for sig, når en frustreret formand for Dansk Erhverv skal gå i kødet på en borgerlig statsminister: Uha, hvis jeg skælder ud på Lars Løkke, bliver han sur på mig? Vil han så ikke komme og kaste glans over mit årsmøde?

Da de vigtige forhandlinger om en dagpengereform brød sammen i november var det et kæmpestort nederlag for den vigtige dagsorden om fremtidens mangel på arbejdskraft. Trods stor frustration holdt erhvervslivet deres knyttede næver i bukselommerne og udtalte sig behersket. Tag skattereformen for nogle måneder siden. Virksomhederne fik ikke de lettelser som de havde håbet og oven i skuffelsen fik de en bunke nye afgifter. Alligevel slog DIs topchef Hans Skov Christsensen ud med armene og sagde venlige ord.

Selv i de økonomiske ministerier undrer embedsmændene sig over det. De har det nemt. De bliver ikke presset af det private erhvervsliv.

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holdt sin store tale på Venstres landsmøde i søndags, talte han mere om at alt det gode han vil gøre for de offentligt ansatte end om at skabe vækst i de private virksomheder. Nærmest en provokation mod det private erhvervsliv. Alligevel blev statsministeren modtaget med åbne arme og uden den mindste kritik af vennerne på Dansk Erhvervs årsmøde i går.

Hvor er erhvervslivets kant til regeringen?

Skarpt hjørne 20. august

Det næste skarpe hjørne kommer torsdag 20. august. Den dag kommer Arbejdsmarkedskommissionen med deres ventede brutale forslag: Indgreb mod dagpenge og efterløn. En svær sag. Hvorfor skal vi straffe de arbejdsløse, når arbejdsløsheden stiger, vil folk spørge. På Christiansborg vil de holde rapporten ud i to strakte fingre, ingen vil røre ved den upopulære sag på denne side af et valg, bortset fra Det Radikale Venstre. Netop derfor bliver det interessant at se hvad DI, DA og Dansk Erhverv gør torsdag 20. august. Det er de private virksomheders absolut vigtigste dagsorden i disse år, hvordan vil de forberede forløbet op til 20. august?

Hvordan ser erhvervslivets dagsorden i øvrigt ud i efteråret? Noget spredt fægtning? Noget om klima? Noget om kvinder i ledelse? Noget om virksomhedernes sociale ansvar? Noget om forskning? Intet tyder på at det private erhvervsliv vil kunne sætte en fælles og tung dagsorden, der kan presse regeringen til nye reformer.

Hvis det private erhvervsliv fortsætter med at give regeringen arbejdsro, vil det utvivlsomt passe regeringen fint. I så fald slipper Lars Løkke & Co. for at tænke på de private virksomheder og så kan regeringen i stedet bruge kræfterne på at jagte stemmer blandt de offentligt ansatte.