Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 27. maj 19:45

Torsdag kl. 12 kommer landets mest troværdige økonomer på banen

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Torsdag klokken 12 kommer et troværdigt bud på hvordan landets økonomi har det. I månedsvis har vi hørt på politikere, arbejdsgivere, fagforeninger og banker som plejer deres egne interesser. Nu går de uafhængige vismænd ind i det eksplosive opgør om den økonomiske krise.

Landets økonomer sidder spændt og venter tordag formiddag. Klokken 12 kommer de økonomiske vismænd med deres nye skøn for landets økonomi. Hvor slemt står det til? Hvad bør vi gøre ved det?I dag holdt folketinget den store afslutningsdebat og i går kom den såkaldte Økonomisk redegørelse fra regeringen. Kulsort, altsammen. Men også forudsigeligt.

(Jeg var i Deadline på DR2 tirsdag aften om Økonomisk  redegørelse, indslaget kan ses her).

Vi vil hellere høre hvordan vismændenes vurdering lyder. De har en særlig status. En høj troværdighed. De er uafhængige. De ligger ikke under for nogen, hverken politikere, arbejdsgivere, fagforeninger eller banker. Derfor lander deres nye rapport tungt i den eksplosive diskussion om krisen.

Du kan se filmen med Politikens spinguide til landets økonomer her.

Mens vi venter på at klokken bliver 12 torsdag, så lad os samle op på den økonomiske krise som den ser ud lige her og nu.

1. Status for dansk økonomi?

Produktionen falder, eksporten falder og overskuddet på de offentlige finanser er væk. Krisen er historisk dyb. Det sidste nye er at nu skruer også regeringen op for sit skøn for arbejdsløsheden. Arbejdsløsheden ventes at vokse helt ind i 2010. Den gode nyhed er at krisen måske er ved at nå bunden. Og at det går opad næste år. Langsomt og slidsomt, men opad.

2. Kan vi regne med det?

Nej. Vi kan håbe på det, men vi kan ikke være sikre på det. Usikkerheden er voldsom og regeringens økonomer skriver det nærmest rent ud i Økonomisk redegørelse. Det kan gå bedre og det kan gå værre end deres skøn. Lige så stor usikkerhed er der i de nye regnskaber fra store virksomheder som A. P. Møller - Mærsk og Danske Bank. De er simpelthen ude af stand til at give nogle præcise bud på årets resultat. Det irriterer aktieanalytikerne fordi usikkerhed giver utryghed, men sådan er vilkårerne lige nu. Ikke kun for økonomer, men også for aktieanalytikere. Og for Fondsbørsen.

I udlandet er usikkerheden også stor. Kommer de mange bankpakker til at virke og får præsident Obama skabt ny optimisme i USA? Vi håber det, vi ved det ikke. I det mindste er vi på vej ind i mere kendt terræn. I efteråret var alt i uorden og de økonomiske lærebøger rakte ikke til at forstå hvad der skete: Flyverdragter til børn kom på udsalg i november. Markedet hvor bankerne låner penge til hinanden frøs til is på få dage. Når jeg var på udsalg var jeg mutters alene. Finanskrisen eksploderede, men alligevel faldt arbejdsløsheden ned til et historisk lavt niveau som økonomerne ikke troede kunne lade sig gøre. Og så begyndte den pludselig at stige.

Kaos.

Nu ser det ud til at de kendte sammenhænge er tilbage. Folk som kan deres økonomiske historie husker imidlertid læren fra depressionen i 1930erne: Op imod seks gange så det ud som om krisen var slut oget opsving på vej - hver gang viste det sig at være et falsk håb.

3. Hvad kan vi gøre?

Vi kan pumpe flere penge ud i økonomien, så flere mennesker kommer i arbejde. Der er allerede milliarder af kroner på vej ud i økonomien i kraft af skattereformen, SP-manøvren og eksportkreditter, men de mange penge er ikke begyndt at virke endnu. Vi har en robust økonomi i forhold til andre lande og derfor har vi mulighed for at gøre endnu mere. Alligevel er regeringens politik at vente - de vil først se om de mange initiativer begynder at virke før de bruger flere penge.

Faktisk overvejede regeringen tilbage i januar at lave en stor vækstpakke (se analyse her), men opgav det senere (se analyse her).

4. Hvorfor tøver regeringen?

Den økonomiske krise har givet os et pludseligt og stort underskud på de offentlige finanser. Et overskud på cirka 60 milliarder kroner er blevet spist op af hjælpepakker og udgifter til dagpenge til flere arbejdsløse. Nu er overskuddet pist væk og afløst af et underskud på cirka 60 milliarder kroner. Hvis vi bruger flere skattekroner og lader underskuddet vokse endnu mere, risikerer vi at svække vores økonomiske troværdighed over for udlandet.

Vi så i efteråret at den danske krone er sårbar i en krise og det er dyrt at forsvare kronen. Den kamp kæmper de i Nationalbanken og deres våben er at hæve renten. Det er et effektivt, men smertefuldt våben. I efteråret blev angrebet på kronen slået tilbage, men den høje rente blev en ekstra møllesten om halsen på os alle.

Ude i horisonten kan vi i øvrigt begynde at skimte de næste overenskomstforhandlinger på industriens område. De starter straks efter nytår. De danske lønninger er vokset hurtigere end lønningerne i udlandet de seneste år og det har svækket vores konkurrenceevne. Derfor vil det sikkert passe regeringen fint at få skruet fagbevægelsens lønkrav ned til et minimum. Et kulsort krisehumør og en frygt for en fyreseddel kan være med til at dæmpe lønkravene rundt omkring. Regeringens økonomer afviser pure at de tænker så skummelt. Men man ved jo aldrig.

5. Status i den korte version?

Landets økonomi hviler på en knivsæg. Det lyder ikke rart, men der kan en økonomi i princippet godt ligge et stykke tid, hvis altså man har nerver til det. Det bliver interessant at se hvordan vismændenes nerver har det.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.