Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 30. maj 16:55

Det talte topcheferne om i denne uge…

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Får A.P. Møller - Mærsk omsider en kvindelig skibsreder? Hovsa, så I hvad der skete i Danisco?

Selv om regnskaberne for årets første kvartal netop er overstået, så er der stadig fuld fart på i virksomhederne. Især disse fem profiler prægede avisernes erhvervssider i denne uge:

 1. Ugens sladder

Hanne B. Sørensen er den mest magtfulde kvinde i det maskuline miljø i landets største virksomhed. Hun er kommerciel direktør i den kæmpestore containerforretning hos A.P. Møller - Mærsk. Sladderen i erhvervslivet udnævner i disse dage Hanne B. Sørensen til en af favoritterne til at få det ledige job som finansdirektør på Esplanaden. Det er et kæmpestort job, faktisk er det nummer to i hierarkiet umiddelbart under topchefen Nils Smedegaard Andersen.

Her i Politikens lille bookmakerfirma får Hanne Sørensen imidlertid ikke ret gode odds. Det kunne ganske vist være et stærkt signal, hvis Esplanaden omsider fik sin første kvindelige skibsreder og faktisk er Nils Smedegaard optaget af at ledelsen bør matche de nye tider i virksomheden.

Formentlig vejer et hensyn dog endnu tungere. A.P. Møller - Mærsk er i realiteten en global virksomhed og derfor vil det være logisk hvis Nils Smedegaard leder efter en udlænding, i øvrigt også et synspunkt han blev tillagt da Carlsberg skulle finde hans efterfølger som topchef i Valby for to år siden. Den næste skibsreder på Esplanaden kan udmærket blive en person som ikke taler dansk.

2. Ugens øksehug

Anders Knutsen forlader posten som formand for Danisco. I onsdags kom nyheden om at Danisco rydder op i bestyrelsen. Både formanden Anders Knutzen og de to bestyrelsesmedlemmer Peter Højland og Matti Vuoria ryger ud. Det skyldes stærk utilfredshed med Danisco-aktien hos den store aktionær ATP. Normalt holder man holde facaden i de kredse, men denne gang sendte ATP et klart signal. Danisco klarer sig rigtig dårligt og ansvaret ligger især hos de bestyrelsesmedlemmer der har siddet i lang tid.

Det er samtidig et koldt signal til andre store industrivirksomheder. Gad vide om de fangede den i Danske Bank-bestyrelsen, hvor ATP også er stor aktionær og hvor ancienniteten i bestyrelsen er endnu højere end i Danisco?

3. Ugens spin

Anders Eldrup, topchef hos energikoncernen Dong Energy var deltager og sponsor på erhvervslivets klimatopmøde i København forleden. I tirsdags sluttede topmødet med at deltagerne sendte et »erhvervslivets forslag« til det rigtige klimatopmøde i København til december. Det var især virksomheder som har stærke kommercielle interesse i klimadagsordenen der var med til mødet. Mange af dem benyttede topmødet som platform til at markedsføre politiske synspunkter til gavn for deres virksomheder. For eksempel brugte Anders Eldrup mødet til at kæmpe for politisk opbakning - og skattekroner - til Dong Energys gigantiske projekt med at bygge elbiler:

»Det er meget, meget vigtigt, at der hurtigt kommer en afklaring, der fører til, at elbilerne bliver afgiftsfavoriseret en årrække frem, for vi skal bygge en kostbar infrastruktur«, sagde Anders Eldrup i pressen.

Helt legitimt, man skal blot være opmærksom på at erhvervslivets topchefer i vore dage er lige så dygtige til at kommunikere som politikerne og deres spindoktorer er det. Og Anders Eldrups job er ikke at redde verdens klima, men at tjene penge. Min analyse forleden kan læses her.

4. Ugens provokation

Peter Birch Sørensen og de øvrige økonomiske vismænd gav politikerne på Christiansborg klar besked i torsdags. Især regeringen, men også oppositionen fik hård kritik for deres økonomiske politik. Den hårdeste principielle kritik fra vismændene gælder politikerne over en bred kam i Folketinget og rettes mod den økonomiske politik hen over de seneste år. Den har været for slap og politikerne har ikke turdet tage de upopulære beslutninger som for eksempel at bruge opsvinget til at få lavet en dagpengereform så flere mennesker kommer til at arbejde noget mere.

»Vi har gentagne gange anbefalet, at den økonomiske politik blev strammet i de gode tider. Nedturen var blevet mere blid, hvis man i tide havde lyttet,« sagde overvismand Peter Birch Sørensen.

På Christiansborg valgte politikerne sædvanen tro at vride hænder over de politisk tonedøve vismænd. Metoden er velkendt: Udadtil roste politikerne vismændene for de synspunkter som passede netop deres parti og så overhørte politikerne de ubehagelige ting.

5. Ugens oversete magtkamp

Hans Skov Christensen, topchef i Dansk Industri tog imod vismændenes rapport med kyshånd i torsdags. I hvert fald et kapitel blev arbejdsgiverne - og fagbevægelsen - glade for. I den brede offentlighed opdagede ingen rigtigt at vismændene pustede nyt liv i et langt og indædt slagsmål. Det er en magtkamp som kæmpes i en lille kreds af embedsmænd og den handler om hvem der skal bestemme over den lokale arbejdsmarkedspolitik.

I rigtig mange år har arbejdsgiverne og fagbevægelsen siddet på magten, men nu er regeringen ved at flytte magten over til kommunerne. Det er hjerteblod for både arbejdsgivere og fagbevægelse. Det er imidlertid også en teknisk meget kompliceret proces. Derfor foreslår vismændene at udsætte manøvren og det blev godt modtaget:

»Det er ikke i en krisetid, som den nuværende, at man skal eksperimentere med indsatsen over for de ledige og virksomhederne,« sagde Hans Skov Christensen.

Kampen var ellers tabt, men nu får både arbejdsgivere og fagbevægelse ny ammunition. Men hos kommunerne har de drømt om dette her i årtier. De vil kæmpe til sidste blodsdråbe i denne sag og topchefen hos Kommunernes Landsforening Peter Gorm Hansen modtog da også vismændenes forslag med en sjældent hidsig pressemeddelelse:

»Det er vi lodret uenige i«.

Bare vent: Når arbejdsløsheden nærmer sig 150.000, så kommer vi til at høre meget mere til den magtkamp.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.