Onsdag starter sagen mod Stein Bagger og dommen falder allerede på fredag. Omsider får vi Stein Baggers egen forklaring, så vi kan begynde at forstå hvordan én mand kunne forblænde sine omgivelser i åresvis

Stein Bagger-sagen starter i overmorgen klokken 9.00 og den bliver et tilløbsstykke. Tilhørerne vil stå på nakken af hinanden i Lyngby ret og medierne har fået udstukket kvoter for at alle kan komme ind. Herregud, vil en og anden måske spørge, hvorfor egentlig? Manden har tilstået, så tilbage er bare at få afsagt dommen. Det sker i øvrigt allerede på fredag.

Svaret er at Stein Bagger er et symbol. Hvis nogen skulle have glemt det, så brød sagen løs i starten af december, dengang finanskrisen var på sit højeste. Se eventuelt min analyse fra den allerførste dag her. Stein Bagger blev det ultimative udtryk for finanskrisen og dens grådighed, dens amokløb i forbrug og gældsætning og varm luft.

Se en tidligere analyse om Stein Bagger som symbol på tidsånden her og to diskussioner i Jersild Live, denne her sammen med bankmanden Jesper Ihlemann fra torsdag 18. december og denne her sammen med it-bloggeren Dorte Toft fra torsdag 2. april.

Måske er vi allerede ved at glemme finanskrisen, nu er vi mere optaget af dens smertefulde resultat i form af en regulær økonomisk krise med arbejdsløshed og konkurser og tvangsauktioner. Men for en stund vil vores opmærksomhed igen være optaget af finanskrisen og Stein Baggers dyre biler, armbåndsure, malerier og yachten til 17 millioner kroner.

Her er et bud på hvilke spørgsmål tilhørerne især vil møde frem med:

1. Hvordan er han, Stein Bagger?

Selv om Stein Bagger er landets mest omtalte person i gennem et halvt år, så har vi ikke hørt ham sige et ord siden skandalen brød løs Vi har kun set ham på billeder mens han er kørt til og fra retten i Lyngby. Nu får vi omsider hans egen forklaring. Hvordan virker han? Karismatisk? Rolig? Udbrændt? Knækket?

Vi ved nu en masse om Baggers baggrund. Han var bodybuilder og rejseguide. Han var en platugle der blev erhvervsleder, ikke omvendt. Se en tidligere analyse af det aspekt her. Alligevel lykkedes det Stein Bagger at bedrage og forblænde en masse mennesker. Selv om den økonomiske del af sagen er fuldt belyst, så er dette stadig sagens mysterium.

Forklaringen? I en tv-udsendelse på DR ( se udsendelsen her) for nylig trådte IT Factorys finansdirektør Jeanette Lorenzen for første gang frem. Hun fortalte at Stein Bagger brugte det gamle trick med del og hersk. Blandt andet fik Jeanette Lorenzen at vide at formanden Asger Jensby ikke kunne lide hende og derfor skulle hun ikke deltage i bestyrelsens møder.

Utroligt at det bedrag kunne virke, men det gjorde det og i sidste ende må en væsentlig forklaring ligge i Stein Baggers personlighed. Han må virke ualmindeligt overbevisende. Det skal blive interessant at høre ham udtrykke sig i retten. Se en tidligere analyse af Asger Jensbys rolle i sagen her.

2. Angrer han?

Stein Bagger har hjulpet politiet med opklaringen. Hvorfor egentlig? Skyldes det et oprigtigt ønske om at få gjort rent bord, så han kan få renset sin samvittighed og komme videre i sit liv? Eller ser han det som vejen til en mild straf, så han kan komme hurtigt ud og fortsætte hvor han slap?

Det forekommer at være et åbent spørgsmål.

Når man læser anklageren Per Justesens såkaldte retsmødebegæring med de 61 forhold, så er det rystende læsning. Det er ikke kun en alvorlig økonomisk forbrydelse, det er også et bedrag af mange menneskers tillid. Hvad vil Stein Bagger sige til dem? Det får vi et bud på i morgen.

3. Hvorfor kun tre retsdage?

Stein Bagger har tilstået og derfor skal de tre retsdage kun bruges til at dommerne forstår sagen. Og til at dommerne bliver overbevist om at tilståelsen er reel. Til gengæld venter en mulig sag om det voldelige overfald på partneren Allan Vestergaard.

 4. Hvorfor er anklageren så hård?

Anklageren vil have Stein Bagger 12 år i fængsel. Ingen forventer for alvor at han skal 12 år i fængsel, men alt taler for at han får en straf i den høje ende. Vores erhvervsliv hviler på en grundlæggende tillid mellem mennesker og økonomisk kriminalitet kan ødelægge denne tillid og dermed skrider grundlaget for samfundets velfærd. Det er forklaringen på at folk som Kurt Thorsen, Rasmus Trads og Klaus Riskær Pedersen fik så høje straffe. Det er i øvrigt også forklaringen på at en forbrydelse som falskmøntneri får en meget hård straf.

5. Hvad har erhvervslivet lært?

Alle har fået en lærestreg og har strammet op på forskellige procedurer og arbejdsgange. Der er imidlertid ikke nye
regler på vej fra Christiansborg og holdningen er at hvis man strammer reglerne yderligere, så gør man mere skade
end gavn. I et frit erhvervsliv må man leve med risikoen for at blive snydt, forudsat naturligvis, at straffen falder tungt på den der misbruger andre menneskers tillid.