I følge en ny liste over magten i dansk erhvervsliv, så er A. P. Møller - Mærsk helt dominerende. Landets største virksomhed er imidlertid hårdt ramt af den økonomiske krise og det kan føre til et opbrud i magten.

Magten i dansk erhervsliv er stadig tungt forankret i landets største virksomhed, A. P. Møller - Mærsk. Hvis nogen skulle have været i tvivl, så sender den nye liste over magten i det danske samfund et tydeligt signal.

Listen laves hvert år af Berlingske Nyhedmagasin og de seks mest magtfulde erhvervsledere på listen er disse:

1. Mærsk Mc-Kinney Møller, hovedaktionær i A.P. Møller - Mærsk.
2. Michael Pram Rasmussen, formand for A.P. Møller - Mærsk
3. Nils Smedegaard Andersen, koncernchef for A. P. Møller - Mærsk
4. Peter Strarup, ordførende direktør i Danske Bank.
5. Ane Mærsk Mc-Kinney Møller Uggla, næstformand for A. P. Møller - Mærsk
6. Alf Duch-Petersen, formand for Danske Bank.

Altså fire personer fra Esplanaden og to personer fra den bank som Esplanaden kontrollerer via en stor aktiepost. Naturligvis skal den slags lister tages med et forbehold. Magt er en flertydig størrelse og hvilken indsigt har de samfundsforskere som står bag listen i erhvervslivets forhold?

Men okay: A. P. Møller - Mærsk er stadig i en vægtklasse for sig selv. Nærmest uden for kategori. De har stor indflydelse i den daglige forretning og Esplanaden udøver sin magt på yderligere to måder: Politisk og personligt.

Stor politisk indflydelse

I kraft af virksomhedens størrelse er Esplanaden vant til at have en direkte adgang til de økonomiske ministerier. Som regel foregår den slags uformelt og mundtligt, for eksempel over en frokost eller ved en diskret telefonopringning. For år tilbage så jeg ved en tilfældighed hvor stor gennemslagskraften er:

Jeg sad en morgen hos en departementschef og fik en kop kaffe, mens vi sludrede om løst og fast. Ved en fejl blev en telefon fra en Mærsk-lobbyist stillet direkte ind og departementschefen sprang nærmest op i retsstilling da han hørte hvem der var i den anden ende. Lobbyisten ville have et møde med departementschefen samme formiddag og det fik han.

Et nyligt eksempel er forårets lovarbejde i Folketinget om en ny selskabslov. Politikerne tillod endnu en gang rederibranchen at opretholde en særregel: Kun i rederibranchen er det tilladt at et medlem af ledelsen kan være et selskab, frem for en person. Så vidt vides er det kun Esplanaden der bruger den model - ledelsen udgøres af det såkaldte Firma A. P. Møller - og reglen kan dårligt tolkes anderledes end at hr. Møller ønsker det sådan, fordi sådan har det været altid.

Netærket er stort

De stærkeste danske erhvervsledere mødes på Esplanaden. Det gælder først og fremmest formanden Michael Pram Rasmussen som sidder i en række andre bestyrelser, for eksempel Coloplast. Fra den post ekspederede Pram Rasmussen topchefen i Coloplast, Sten Scheibye, ud i mørket i efteråret. Et eksempel på at de ikke skåner hinanden i netværket, hvor man kun er med så længe man leverer resultater.

Det gælder Niels Jacobsen som til daglig er topchef hos Demant og formand for en anden af landets magtfulde virksomheder, legetøjskoncernen Lego. Og det gælder Eivind Kolding som er chef for Maersk Line - og næstformand for Danske Bank.

Spørgsmålet er imidlertid om Esplanaden kan opretholde sin magt. Hvad sker der, når hr. Møller ikke lever længere? Hovedaktionæren er 95 år og alderen er for alvor begyndt at blive synlig. Til generalforsamlingen i Bella Center i april måtte han støttes af en ledsager.

Der er utvivlsomt sørget for at bestyrelsen ikke blot kan gøre som de har lyst til med hr. Møllers livsværk, når han er væk. I pengeskabet ligger testamentet og tager højde for hvad der skal ske. Det afgørende for ham er at værne om faderens virksomhed og at holde sammen på den rodebutik som Esplanaden er med containervirksomhed, detailhandel, bankdrift og olieudvinding.

Helt på tværs af det ønske kommer imidlertid den økonomiske krise som har ramt Esplanaden med forfærdelig kraft. Det seneste regnskab fra 12. maj var nærmest katastrofalt og i går kom endnu en fyringsrunde på det Mærsk-ejede Lindøværft. Esplanaden må være under hårdt pres for at træffe nogle store beslutninger, måske i form af frasalg af et af de store forretningsområder.

Hvis det sker vil det betyde opbrud påEsplanaden og det danske samfund vil omsider kunne se frem til at Mærsk-indflydelsen bliver mindre.