Om få dage udløber bankernes frist for at søge hjælp fra bankpakke 2. Den politiske magtkamp om bankerne vil fortsætte hen over sommeren. Her er en guide til magtkampens fem spilleregler.

Et hæsblæsende år med en galopperende finanskrise er omsider ved at slutte. Forude venter en hårdt tiltrængt sommerferie for de kriseramte banker. Og så alligevel ikke. I hvert fald ikke endnu.

På tirsdag udløber fristen for landets banker til at søge om hjælp fra statens bankpakke 2. Derfor sidder adskillige stressede bankdirektører i disse dage og bider i blyanten. De skal træffe en hård beslutning, og hvis man vil følge med i sommerens magtkamp blandt bankerne, bør man kende disse fem vilkår:

1. Det skarpe hjørne er på tirsdag

Ideen er, at kun de sunde banker får adgang til pengene i bankpakke 2.

De pressede bankdirektører skal derfor træffe et svært valg: Skal de ansøge og dermed stille op til eksamen, om de er sunde eller ikke sunde? Når bankerne søger, får de en nidkær undersøgelse hos Finanstilsynet, og hvis de dumper, ryger de direkte ud på den ydmygende glidebane, der fører dem hen til statens selskab Finansiel Stabilitet, hvor deres dage er talte.

Eller skal bankerne tage chancen og lade være med at søge om pengene og håbe, at de kan klare sig i gennem de næste barske år uden hjælp fra staten?

Et giftigt valg, og det skal træffes senest tirsdag.

2. Finanstilsynet er på krigsstien

Finanstilsynet fik ny direktør i januar. Han hedder Ulrik Nødgaard, og han har sendt et hårdt signal til bankerne: Hans tålmodighed er lille. Ulrik Nødgaard vil være en barsk chef, og det vil han især være oven på Rigsrevisionens rapport, som kom forleden. Rapporten var stærkt kritisk over for tilsynets slaphed forud for katastrofen i Roskilde Bank.

I Finanstilsynet er de godt tilfredse med deres nye image som nogle hårde drenge. De forsøger ganske vist at dysse det ned og fortæller, at det først er, når vi kommer ud på den anden side af finanskrisen, at de vil være rigtig barske. Det tror ingen på.

Ulrik Nødgaard kom fra en stilling som finansdirektør i departementet i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Han har lært det politiske håndværk på den hårde måde, og han har gået i skole hos departementschefen Michael Dithmer, som mestrer de politiske intriger på Slotsholmen.

Med andre ord: Oven på en kritisk rapport fra Rigsrevisionen forstår Ulrik Nødgaard utvivlsomt det politiske mandat, han har som ny direktør i Finanstilsynet: Bankerne skal i kort snor. Forleden åbnede Ulrik Nødgaard ligefrem muligheden for, at han kan afsætte en bankdirektør.

3. Husk Skælskør Bank og Fionia Bank

Inden for de seneste uger har landets banker fået to advarsler. Først kom Finanstilsynet på besøg i Skælskør Bank. Da folkene fra tilsynet rejste hjem igen, var banken blevet tvunget til at nedskrive ekstra på nogle af de store kunder. Det betød, at bankens direktør Carsten Roth må sætte et ydmygende til salg-skilt om sin hals eller i hvert fald finde en stærk partner. En rasende Carsten Roth skældte ud i pressen og i en fondsbørsmeddelelse, men lige lidt hjalp det.

I sidste uge måtte fynske Fionia Bank smide håndklædet i ringen. I tre-fire måneder forsøgte banken at overleve, men håbet er slukket, og budskabet er tydeligt: Når statens selskab Finansiel Stabilitet spænder et sikkerhedsnet ud under en bank i krise, er det ikke for at redde banken, men for at sætte den til salg.

I Odense var de tre-fire måneder om at forstå det, men nu er tiøren vist nok faldet.

4. Sommerens officielle dagsorden

Har vi en kreditklemme, eller har vi ikke en kreditklemme? I måneder har virksomhederne klaget over, at bankerne ikke vil låne dem penge, mens bankerne hævder, at det vil de da gerne.

Det var ellers meningen, at bankpakke 2 skulle løse op for kreditklemmen, men bankerne er forsigtige her i krisen, hvad man dårligt kan bebrejde dem.

Problemet for bankerne er, at de står svagt på Christiansborg. Historisk svagt. Det så man et eksempel på i forgårs: Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, krævede en ny bankpakke 3 med indgreb mod såkaldte finansielle supermarkeder. I realiteten et umuligt forslag at føre ud i livet, men alligevel måtte den konservative økonomi- og erhvervsminister, Lene Espersen (K), sige venlige ord til Henrik Sass Larsen, selv om forslaget går stik imod hendes egen politik.

Hvis virksomhederne og deres lobbyister i DI, Dansk Erhverv og Dansk Byggeri for alvor kan tænde diskussionen om en kreditklemme hen over sommeren, så kan Lene Espersen og regeringen få et alvorligt problem. Især fordi Dansk Folkeparti sidder løst i denne sag.

5. Sommerens skjulte dagsorden

Vi har alt for mange banker her i landet. Det synspunkt har de mange steder: hos politikerne, hos embedsmændene og hos de store banker. Ingen vil rigtig sige det åbent og da slet ikke, at de arbejder målrettet på at få presset de små banker ind i fusion med en større bank. Signalet fra Skælskør Bank er imidlertid ret tydeligt, og flere banker vil få samme skæbne de kommende måneder.

Det er Christiansborg-logik