Gisela Dulko jubler over sin sejr over Maria Sharapova i Wimbledon. Kampen mellem to af turneringens dårligste spillere fandt sted på den fornemme Centre Court, mens stjernen Serena Williams måtte spille på en ydmyg bane ved siden af.
.

Hvorfor optrådte de dårlige spillere på den fineste bane under Wimbledon, mens de dygtige spillere måtte ud på de ydmyge baner? Når økonomer holder fri, diskuterer de stadig økonomi. I disse dage handler diskussionen om kvindelige tennisspillere.
.

I morgen skal den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki forsøge at nå finalen i den svenske tennisturnering i Båstad. Forhåbentlig kan Caroline Wozniacki gå hele vejen oven på skuffelsen i Wimbledon, og mens vi venter på danskerens kamp, så lad os et øjeblik holde fast i begivenhederne i Wimbledon forleden.

Faktisk diskuteres turneringen i Wimbledon flittigt blandt internationale økonomer i disse dage. De er optaget af et forhold, som utvivlsomt snart vil gælde tilsvarende i Båstad.

Økonomerne undrer sig over, at flere af de dårligste kvindelige spillere i Wimbledon fik lov til at spille på den fornemme Centre Court. Omvendt måtte de bedste spillere flere gange nøjes med at optræde på de mere ydmyge baner. Både den topseedede Dinara Safina og den senere vinder Serena Williams måtte spille på banerne uden for Centre Court. Det var så uvant for Williams, at hun ligefrem kom for sent til en kamp, fordi hun ikke kendte vejen.

Mest opsigtsvækkende var det, at først den useedede Maria Kirilenko og senere den 28-seedede Sorana Cirstea fik lov at spille kampe på Centre Court. Se fordelingen af kampene her.

Forklaring? De er kønne. Faktisk ret kønne.

Da to af de dårligste spillere stødte sammen i et regulært bundopgør, så blev den kamp minsandten også spillet på Centre Court. Den kamp stod mellem den useedede Gisela Dulko og den 24-seedede Maria Sharapova. Af indlysende grunde blev kampen markedsført som Battle of the Babes og placeret på Centre Court – hvor kampen trak masser af tv-seere.

Hos herrerne var det derimod, som det plejer at være. De bedste herrer spillede på Centre Court, og den senere vinder Roger Federer spillede alle sine kampe på banen.

Hvorfor denne forskel?

Et pænt udseende betaler sig

Wimbledons favorisering af de kønne tenniskvinder diskuteres blandt andet på det populære amerikanske site freakonomics.com, hvor professorer og forskere i økonomi holder frikvarter og diskuterer hverdagens oplevelser ud fra et akademisk perspektiv. En kamp som Battle of the Babes mellem Dulko og Sharapova er oplagt til en diskussion af såkaldt skæv økonomi. En lækkerbisken for økonomiske nørder.

Favoriseringen af de kønne spillere er logisk i en tid, hvor krisen presser alle.

Jo højere seertallene er, jo bedre kan BBC stå imod konkurrencen fra de kommercielle tv-stationer, selv om disse bliver mere aggressive på grund af krisen. Tilsvarende kan arrangørerne bruge seertallene til at presse turneringens sponsorer, der ellers ville bruge krisen som undskyldning for at betale mindre for et sponsorat.

I første omgang ville hverken Wimbledon eller BBC indrømme, at de kønne spillere simpelthen blev placeret på Centre Court for at lokke husarerne til.

Efterhånden voksede presset, og først kom en indrømmelse fra en anonym BBC-kilde i avisen The Daily Mail:

»Det er Wimbledons spillerudvalg, ikke os, der bestemmer rækkefølgen af kampene, men det er indlysende fordelagtigt for os, hvis der er kønne kvindelige spillere på Centre Court«.

Senere sagde arrangørernes talsmand Johnny Perkins: »Det er ikke tilfældigt, at de (på Centre Court) er attraktive«. Se også denne historie på Sky News, her.

En af deltagerne i diskussionen, professor Dan Hamermesh fra University of Texas, skriver, at det lønner sig at have et pænt udseende. Det er videnskabeligt bevist flere gange. Et eksempel: Jo pænere tænder, jo højere indkomst.

Se en tidligere analyse her i bloggen med relevante links her.

I det lys forekommer det naturligt, at økonomerne ser roligt på det nye fænomen hos den ærværdige turnering. Som en debattør på freakonomics.com bemærker, så baserer al professionel sport sig på, at underholdningen er vigtigere end selve den sportslige disciplin.

Prioriteringen lykkedes

Nuvel. De kvindelige spilleres kampe placeres altså ud fra, om spillerne er kønne eller ej. Spørgsmålet er derefter: Hvordan gik det så i Wimbledon?

Det viste sig, at publikum reagerede, som den økonomiske teori ville forvente. Markedet tænker rationelt. Der var tomme pladser til kampene mellem de kønne spillere på Centre Court, mens der var udsolgt til kampene mellem topspillerne på banerne ved siden af. Det mønster viser, at de tennisfans, som mødte frem og købte billet til stadion, havde blik for spillets kvalitet og derfor valgte de bedste kampe. Imens valgte mange tv-seere hjemme i stuerne at følge kampene, hvor der var mere at kigge på end blot tennis.

Den udgang på affæren har utvivlsomt bekræftet både arrangørerne og BBC i, at de valgte rigtigt i deres prioritering.

Krisen flytter de ideologiske hegnspæle i økonomien. Gamle spilleregler er på vej ud, nye spilleregler er på vej ind.