Efter næsten hundrede år er det slut med at bygge skibe på Lindøværftet. Flere end 2.000 ansatte kan miste deres arbejde og for ejeren, Mærsk Mc-Kinney Møller, må det være den hårdeste beslutning i hans liv.

Se de seneste Mærsk-analyser her:

Puha, det bliver værre og værre hos Mærsk (12. maj).

Sådan tænker Mærsk-formanden i virkeligheden (2. maj)

Lindøværftet indstiller bygningen af nye skibe. Det er et personligt nederlag for ejeren, Mærsk Mc-Kinney Møller, og for mange mennesker bliver det en tragedie. Et sving med historiens pendul.

Beslutningen har været undervejs i flere år. Nu gik den ikke længere, og på sin vis er lukningen af værftet i Munkebo udtryk for et personligt mod. Mc-Kinney Møller er 96 år og i sin livsaften. Han kunne have trukket tiden ud og overladt beslutningen til efterkommerne. Nu tog han ansvaret på sig og traf beslutningen selv.

Lyder det underligt? Lindøværftet er noget helt særligt. Her er forklaringen.

Værftet blev skabt af hans far, A.P. Møller, i 1918 og sønnen, Mærsk, har haft sin gang på værftet, fra han var en lille dreng. Først lå værftet ved Odense Kanal, siden i Munkebo. Værftet var rygraden i rederiet. Her byggede de deres egne skibe, og her har Mc-Kinney Møller oplevet sine stolteste stunder, når de nye skibe fik deres navn.

I en virksomhed, hvor følelser og historie udgør en væsentlig del af identiteten, har Lindø indtaget en særlig plads, og siden Mærsk Mc-Kinney Møller overtog ledelsen af virksomheden efter faderens død, har han følt sig forpligtet over for faderens livsværk. I takt med at konkurrencen blev hårdere og hårdere, blev hans opbakning til Lindø nærmest stærkere og stærkere. Det var hjerteblod.

Selv om skiftende chefer på Esplanaden forsøgte at overbevise ham om, at Lindøs fremtid var håbløs, så holdt han fast. Især den tidligere topchef Jess Søderberg forsøgte flere gange at få Mærsk til at se de barske realiteter i øjnene: Produktion af skibe i stor skala her i landet er udsigtsløs, fordi konkurrencen fra Asien er for stærk.

Til sidst – for et par år siden – sendte Mc-Kinney Møller et klart signal til Jess Søderberg og de øvrige skibsredere om at holde fingrene fra Lindø: Han satte sin personlige assistent Lars-Erik Brenøe ind som formand for bestyrelsen i værftet.

Med Lars-Erik Brenøe som formand har de forsøgt alt. Bogstavelig talt. Sparerunder, ny teknologi, effektiviseringer, udlejning af arealer og samarbejde med andre virksomheder. Lige lidt har det hjulpet. I går kom så den uundgåelige meddelelse, og senere i går kom en ganske kort kommentar fra Mc-Kinney Møller. Den lød sådan:

»Det er trist, og for mig er det meget trist, men der er ingen anden udvej«.

Et nederlag for hr. Møller og en ulykke for de mange mennesker i Munkebo, som mister deres arbejde. Ud over det, så rummer nyheden tre perspektiver.

1. Esplanaden er hårdt presset
Lukningen er et udtryk for, at landets største virksomhed er hårdt presset af den økonomiske krise. Kræfterne rækker simpelthen ikke længere til at holde liv i et værft, som ikke kan tjene penge. Den globale økonomiske krise har ramt Maersk Line særligt hårdt. Tilbage i 2005 købte de et stort britisk-hollandsk rederi, P&O Nedlloyd, og opkøbet endte i noget nær et mareridt, fordi it-systemerne brød sammen. Efter et hårdt arbejde var Maersk Line på vej tilbage – og så kom den nye økonomiske krise og ramte containerbranchen med forfærdelig kraft.

Faktisk kom Michael Pram Rasmussen, bestyrelsesformanden for A.P. Møller – Mærsk, med en uhørt selvkritisk udtalelse på virksomhedens generalforsamling i april. Han sagde:

»Vi oplever i dag et historisk ringe marked med faldende mængder i et niveau ikke tidligere set, samtidig med at høj tilgang af ny tonnage resulterer i et uhørt pres på raterne. Denne ubalance er uholdbar, men forventes ikke at ændre sig på den korte bane.«
Sådan har en Mærskformand ikke udtalt sig i mange år. Måske ikke engang under de to verdenskrige.

2. Smedegaards livssyn
Da den nuværende topchef på Esplanaden, Nils Smedegaard Andersen, trådte til i 2007, blev han af en avis spurgt om sit syn på Lindøværftet. Nils Smedegaard Andersen svarede:

»Lad det være helt krystalklart, værftet skal tjene penge. Overlevelsen baserer sig ene og alene på en økonomisk betragtning, det vil sige evnen til at tjene penge«.

Det var en typisk Smedegaardudtalelse. Han driver sin virksomhed ud fra kommercielle hensyn, ikke ud fra følelser. Det lyder brutalt, hvad det også er, men det var den filosofi, Smedegaard brugte til at rette bryggeriet Carlsberg op oven på en alvorlig krise. Undervejs lukkede han det historiske bryggeri i Valby, fordi det nye bryggeri i Fredericia var mere effektivt.

Man må tolke gårsdagens nyhed sådan, at Nils Smedegaard Andersens livssyn fylder mere på Esplanaden. Folkene omkring Mærsk Mc-Kinney Møller vil bestride, at det er sådan, men vi kan i hvert fald konstatere, at Smedegaards tålmodighed med tabsgivende virksomheder er tæt på nul. Og at presset fra krisen styrker Smedegaards livssyn, som går ud på at træffe kolde, men rationelle beslutninger. Følelserne må vige nu.

3. Opbrud på Esplanaden
Landets største virksomhed hviler på et paradoks. Det paradoks består i, at virksomheden ikke har en samlet og overordnet strategi. A.P. Møller – Mærsk består af indbyrdes meget forskellige virksomheder: containerdriften i Maersk Line, olieforretningen i Mærsk Olie & Gas, aktieposten i Danske Bank, ejerskabet af Dansk Supermarked og produktion af skibe på Lindø. Plus det løse.
Det meste stammer tilbage fra tiden, hvor Arnold Peter Møller levede, og alene det forhold har været nok til, at Mærsk Mc-Kinney Møller har holdt sammen på tingene. Der er ingen indbyrdes sammenhæng og derfor har mange aktieanalytikere igennem årene opfordret til at sælge noget af det fra. Svaret fra Mc-Kinney Møller har været et blankt nej. Loyaliteten over for faderens livsværk har været monumental.

Men nu presser krisen.

Er presset på virksomheden så stort, at hensynet til faderens livsværk må vige for kortsigtede beslutninger i form af frasalg?
For få år siden ville sådan et spørgsmål være utænkeligt, men det er det ikke længere.

Næste regnskab kommer fredag 21. august.