Krisen har udløst et indædt slagsmål i dansk erhvervsliv. Nu går regeringens top ind i slagsmålet. Her er en hurtig guide til de skjulte dagsordener hos erhvervslivets lobbyister og de seks konkrete forslag, som regeringen kommer med i dag.

Klokken 13 i dag tørner de mest magtfulde mennesker i dansk økonomi sammen. Fra regeringen kommer økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) og finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), og fra erhvervslivet kommer alle de tunge organisationer med Dansk Industri i spidsen. Plus det løse.

Mødet holdes i den smukke Rentekammersal i Finansministeriet med store gamle spejle på væggene, og det bliver startskuddet til nogle hektiske måneder.

Krisen har bragt regeringen i defensiven. Den er nødt til at gøre noget, og det er en gunstig situation for folk, der lever af at påvirke politikerne. Erhvervslivets lobbyister har været flittige i sommer, og mødet i dag er deres foreløbige belønning.

Virksomhederne vil have penge …

Dagsordenen for mødet er den såkaldte kreditklemme, altså at de trængte banker ikke vil låne penge ud til virksomhederne. Lobbyister som direktør Ole Krog i Dansk Industri, direktør Jens Klarskov i Dansk Erhverv og direktør Lars Storr-Hansen i Dansk Byggeri har brugt rigtig mange kræfter her i sommer på at sige, at virksomhederne ikke kan få lån i bankerne. Se for eksempel her og her og her og her og her og her.

Problemet er, at de ikke har kunnet bevise, at kreditklemmen findes.

Ganske vist er bankernes udlån til virksomhederne faldet, men det kan skyldes naturlige ting, for eksempel at virksomhederne har færre kræfter til at investere her i krisen. Fidusen er imidlertid, at hverken bankerne eller regeringens embedsmænd kan modbevise påstanden om en kreditklemme. Derfor må regeringen forlade sig på de undersøgelser, som DI, Dansk Erhverv og Dansk Byggeri laver, når de stiller deres virksomheder det enfoldige spørgsmål: Har I fået sværere ved at låne penge i banken?

Ja, svarer virksomhederne, sådan som de har gjort det i hundreder af år, når de er blevet spurgt sådan. Ergo: Vi har en kreditklemme her i landet, og derfor skal det gøres nemmere for virksomhederne at låne penge.

Det er effektiv lobbyisme.

Som alle spindoktorer ved, så behøver man ikke at have ret. Langt vigtigere er det, at man har et klart budskab, som man hamrer løs med igen og igen.

I forbifarten er det endda lykkedes lobbyisterne i Dansk Industri at skjule deres akilleshæl: Deres topchef, Hans Skov Christensen, er ikke kun direktør for DI, men også formand for FIH-banken, som låner penge ud til mindre virksomheder. I DI’s hovedbestyrelse sidder i øvrigt også formanden for landets største bank, Danske Bank. Han hedder Alf Duch-Pedersen.

Når tingene strammer til, og vi nærmer os et politisk indgreb, så skal det blive interessant at se, om DI-toppen får lov at opretholde den dobbeltrolle i fred og ro.

… men bankerne vil ikke låne mere ud

Til dagens møde sender bankerne deres to topfolk: Finansrådets formand, Peter Schütze fra Nordea, og Finansrådets direktør, Jørgen A. Horwitz. Krisen har gjort bankerne venneløse på Christiansborg, og de har svært ved at få påstanden om en kreditklemme til at gå væk. I Finansrådet har de forsøgt - se for eksempel her og her - men det er svært stof og et svært budskab at sælge i pressen.

Foreløbig er Schütze og Horwitz imidlertid sluppet billigt fra sommerens trusler.

Hvis regeringen vil forære fem milliarder kroner til erhvervslivet, så kan bankerne være ret ligeglade. Skatteyderne betaler jo. Hvis derimod spinnet om kreditklemmen ender med en slags statsbank, som Socialdemokratiet har foreslået, så vil det være en helt anden snak. En statsbank vil give bankerne en ubekvem konkurrent.

For bankerne er problemet, at lobbyisterne hos DI, Dansk Erhverv og Dansk Byggeri helt sikkert vil fortsætte med at tale om kreditklemmen. Hvorfor ikke? Det er spil til ét mål, og med lidt held kan virksomhederne hente endnu flere penge fra en regering, som er presset af krisen.

På dagens møde bliver budskabet fra Peter Schütze og Jørgen A. Horwitz, at det ikke nytter at presse bankerne til at låne penge ud til usikre projekter. Budskabet fra de to er økonomisk logik, men umuligt at sælge til en regering, som er nødt til at gøre et eller andet for at vise handlekraft. Og så gør bankerne det ikke nemmere for sig selv. Da Jyske Bank kom med regnskab for nogle uger siden viste det sig, at banken tjener masser af penge.

»Forholdene taget i betragtning er det et af de bedste regnskaber, jeg har fremlagt for Jyske Bank. Og jeg har immervæk fremlagt 49 af slagsen«, sagde direktør Anders Dam.

En fantastisk udtalelse. Bankernes lobbyister i Finansrådet må have revet sig selv i håret i frustration over Anders Dam. De kæmper for at tegne et billede af ydmyge banker, som slider og slæber under presset fra krisen. Og så kommer sådan et jubelskrig fra deres eget bagland. Endda lige midt i slagsmålet om kreditklemmen.

Lene Espersens seks forslag

Forleden luftede Lene Espersen og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nogle ideer til at skaffe flere penge til erhvervslivet. På mødet i dag vil Lene Espersen først og fremmest lytte, men hun ventes at komme med de konkrete forslag, der ligger til grund for ideerne fra sidste uge.

Der er tale om seks forslag, som til sammen giver virksomhederne bedre mulighed for at få adgang til kapital, især til at finansiere projekter, som kan styrke den danske eksport.

Det bliver disse forslag:

1. Bedre muligheder for eksportkredit

1.1.  Indførelse af mulighed for fast rente i eksportlåneordningen. I dag gælder en variabel rente for ordningen, men i de fleste OECD-lande gælder en renteudligning og erhvervsorganisationerne mener at der vil være stor søgning efter lån med en fast rente.

1.2. Kautionsordning for drifts- og oparbejdskapital til mindre virksomheder. En sådan kaution vil kunne aflaste en del af bankernes risiko for udlånene.

2. Bedre muligheder til de mindre virksomheder

2.1. Styrkelse af Vækstkaution. Man kan i en kortere periode udvide de mindre virksomheders adgang til at bruge den såkaldte ordning for vækstkaution i Vækstfonden. Der vil kunne ydes nye kautioner for op til 1 milliard kroner ekstra om året.

3. Mere kapital til nye virksomheder

3.1. Flere penge til Vækstfonden.  Der er stort ønske om risikovillig kapital til at starte nye virksomheder op. Især virksomheder med et stort kapitalbehov. Forslaget fra erhvervene går på 1,5 - 2 milliarder kroner til nye investeringer.

3.2. Nyt indskud i iværksætterfond i Øst- og Vestdanmark. Med hjælp fra regionerne kan det gøres muligt, at rejse en iværksætterfond i Vestdanmark på 300 millioner kroner. Det samme kan måske gøres i Østdanmark suppleret med kapital fra Vækstfonden.

3.3. Indførelse af såkaldte mezzaninlån til små virksomheder. Ideen er et finansielt produkt, hvor et ansvarligt lån har en grundrente og en ekstra betaling hvis projekterne får succes. En særlig fordel er at lånet ikke koster ejeren indflydelse i form af mistet ejerandel.