Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 15. aug 13:45

Her er topchefernes dagsorden i efteråret

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Erhvervslivets topchefer har fem officielle ting på programmet i efteråret. Plus en ny og ubehagelig udfordring som de ikke taler så højt om.

Regnskaberne strømmer ud fra de store virksomheder i disse dage. Den nye sæson er i fuld gang og her er et bud på topchefernes dagsorden de næste måneder:

1. De skal hurtigt ud af krisen

Topcheferne skal først og fremmest styre deres virksomhed igennem krisen. De seneste dage har budt på en stribe nye regnskaber fra store virksomheder og de fortæller om topchefernes foretrukne metode til at stå imod den globale nedtur: De skærer ekstra hårdt ned i omkostningerne og kan på den måde holde deres indtjening oppe selv om omsætningen falder. Det er ikke specielt fantasifuldt, men krisen lægger ikke op til kreativitet eller nye sexede produkter.

Vejen gennem krisen går over blodige besparelser og fyringer. På den måde kan indtjeningen holdes oppe på trods af krisen.

2. De mødes til årets træf hos DI

De færreste topchefer går til receptioner. De hader nærmest den slags og er ofte blufærdige. Jo, en Asger Aamund elsker rampelyset, men han er ikke med blandt de tunge drenge.

En enkelt begivenhed kommer topcheferne imidlertid til: Det årlige topmøde i Dansk Industri som holdes tirsdag 29. september. Lige præcis dér gælder det om at blive set. En slags Roskilde Festival for topchefer. Derfor er topmødet et træf - og en demonstration af magt. Ved den lejlighed ønsker DIs topchef Hans Skov Christensen at sende et tydeligt signal: Han vil vise de andre erhvervsorganisationer at han er den tunge dreng. Bossernes boss.

3. Arbejdsløsheden skal overstås

Set med erhvervslivets briller er arbejdsløsheden et kærkomment pusterum. Den tager lidt af presset på lønudviklingen oven på de seneste års opsving. Alligevel er den voksende arbejdsløshed ikke kun et problem for de mennesker den rammer, men også for topcheferne fordi den gør deres politiske handlefrihed mindre.

Det store problem for samfundsøkonomien i fremtiden er ikke arbejdsløsheden, men at virksomhederne kommer til at mangle arbejdskraft.

På torsdag 20. august kommer en ny rapport fra Arbejdsmarkedskommissionen. Formanden Jørgen Søndergaard vil igen fortælle at vi bliver nødt til at stramme op i efterløn og dagpenge for at få flere mennesker til at arbejde, men lige nu spærrer arbejdsløsheden for den diskussion. Hvorfor skal vi straffe de arbejdsløse i en tid, hvor arbejdsløsheden vokser, vil folk spørge. Men for erhvervslivet haster det med at få Christiansborg til at presse folk til at arbejde noget mere.

4. Politikerne skal presses for penge

Erhvervslivets lobbyister har haft en travl sommer. Folkene i Dansk Industri, Dansk Erhverv og Dansk Byggeri har brugt mange kræfter på at hævde at virksomhederne ikke kan få lån i bankerne. De kalder det for en kreditklemme. Regeringen er presset af krisen og det vil erhvervslivet udnytte i efteråret til at få billigere adgang til kapital. Gerne nogle milliarder til billige lån og allerhelst en forlængelse af momsfristerne. Se analyse om erhvervslivets lobbyisme her.

5. De skal forhandle om løn

De næste forhandlinger om overenskomster er på vej. Denne gang står arbejdsgiverne i et svært dilemma. Dansk Industri har fusioneret med den mindre organisation HTS og det nye DI har dermed fået et stort såkaldt normallønsområde under sig.
Det betyder at DI skal forhandle for to store forskellige lønområder på samme tid og det kan hurtigt give uenighed internt blandt arbejdsgiverne om deres strategi over for fagbevægelsen:

Skal DI være hårde af hensyn til den tunge industri sådan som de plejer at være det fordi eksporten er sårbar overfor konkurrence i udlandet?

Eller skal DI være bløde af hensyn til transporten som har helt andre hjemlige vilkår end industrien har i udlandet?

Og kan arbejdsgivernes fællesskab - Dansk Arbejdsgiverforening - holde til sådan en mulig konflikt?

Og en ny og ubehagelig tendens…

Tidligere fik en topchef en fyreseddel, når hans resultater svigtede. Nu kan en topchef få en fyreseddel selv om hans resultater er fornuftige. I torsdags slog lynet ned i Esplanaden. Topchefen hos Mærsk Olie & Gas, skibsreder Thomas Thune Andersen, blev fjernet fra sin post. Ikke fordi han havde gjort det dårligt, men fordi kravene til Mærsk Olie & Gas ændrer sig. De næste olieinvesteringer kræver stor teknisk indsigt og den indsigt har Thune Andersen ikke. Ud med ham. Efter 32 år.

I foråret røg tre chefer ud af Carlsberg-toppen på samme måde. Fyringen af Jens Alder i TDC er endnu et eksempel. I gamle dage havde en Thune Andersen fået en chance til at vise om han kunne klare de nye krav eller i det mindste havde han fået lidt tid til at søge væk, så han kunne undgå en offentlig ydmygelse. Men den tålmodighed er der ikke plads til i disse krisetider.

For de fleste topchefer er tiøren faldet. Nu gælder det ikke om at få mere i løn eller en fed bonus til den næste lønforhandling med bestyrelsesformanden. Snarere gælder det om at få gjort sit opsigelsesvarsel så langt som muligt.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.