Erhvervslivets topchefer har fem officielle ting på programmet i efteråret. Plus en ny og ubehagelig udfordring som de ikke taler så højt om.

Regnskaberne strømmer ud fra de store virksomheder i disse dage. Den nye sæson er i fuld gang og her er et bud på topchefernes dagsorden de næste måneder:

1. De skal hurtigt ud af krisen

Topcheferne skal først og fremmest styre deres virksomhed igennem krisen. De seneste dage har budt på en stribe nye regnskaber fra store virksomheder og de fortæller om topchefernes foretrukne metode til at stå imod den globale nedtur: De skærer ekstra hårdt ned i omkostningerne og kan på den måde holde deres indtjening oppe selv om omsætningen falder. Det er ikke specielt fantasifuldt, men krisen lægger ikke op til kreativitet eller nye sexede produkter.

Vejen gennem krisen går over blodige besparelser og fyringer. På den måde kan indtjeningen holdes oppe på trods af krisen.

2. De mødes til årets træf hos DI

De færreste topchefer går til receptioner. De hader nærmest den slags og er ofte blufærdige. Jo, en Asger Aamund elsker rampelyset, men han er ikke med blandt de tunge drenge.

En enkelt begivenhed kommer topcheferne imidlertid til: Det årlige topmøde i Dansk Industri som holdes tirsdag 29. september. Lige præcis dér gælder det om at blive set. En slags Roskilde Festival for topchefer. Derfor er topmødet et træf - og en demonstration af magt. Ved den lejlighed ønsker DIs topchef Hans Skov Christensen at sende et tydeligt signal: Han vil vise de andre erhvervsorganisationer at han er den tunge dreng. Bossernes boss.

3. Arbejdsløsheden skal overstås

Set med erhvervslivets briller er arbejdsløsheden et kærkomment pusterum. Den tager lidt af presset på lønudviklingen oven på de seneste års opsving. Alligevel er den voksende arbejdsløshed ikke kun et problem for de mennesker den rammer, men også for topcheferne fordi den gør deres politiske handlefrihed mindre.

Det store problem for samfundsøkonomien i fremtiden er ikke arbejdsløsheden, men at virksomhederne kommer til at mangle arbejdskraft.

På torsdag 20. august kommer en ny rapport fra Arbejdsmarkedskommissionen. Formanden Jørgen Søndergaard vil igen fortælle at vi bliver nødt til at stramme op i efterløn og dagpenge for at få flere mennesker til at arbejde, men lige nu spærrer arbejdsløsheden for den diskussion. Hvorfor skal vi straffe de arbejdsløse i en tid, hvor arbejdsløsheden vokser, vil folk spørge. Men for erhvervslivet haster det med at få Christiansborg til at presse folk til at arbejde noget mere.

4. Politikerne skal presses for penge

Erhvervslivets lobbyister har haft en travl sommer. Folkene i Dansk Industri, Dansk Erhverv og Dansk Byggeri har brugt mange kræfter på at hævde at virksomhederne ikke kan få lån i bankerne. De kalder det for en kreditklemme. Regeringen er presset af krisen og det vil erhvervslivet udnytte i efteråret til at få billigere adgang til kapital. Gerne nogle milliarder til billige lån og allerhelst en forlængelse af momsfristerne. Se analyse om erhvervslivets lobbyisme her.

5. De skal forhandle om løn

De næste forhandlinger om overenskomster er på vej. Denne gang står arbejdsgiverne i et svært dilemma. Dansk Industri har fusioneret med den mindre organisation HTS og det nye DI har dermed fået et stort såkaldt normallønsområde under sig.
Det betyder at DI skal forhandle for to store forskellige lønområder på samme tid og det kan hurtigt give uenighed internt blandt arbejdsgiverne om deres strategi over for fagbevægelsen:

Skal DI være hårde af hensyn til den tunge industri sådan som de plejer at være det fordi eksporten er sårbar overfor konkurrence i udlandet?

Eller skal DI være bløde af hensyn til transporten som har helt andre hjemlige vilkår end industrien har i udlandet?

Og kan arbejdsgivernes fællesskab - Dansk Arbejdsgiverforening - holde til sådan en mulig konflikt?

Og en ny og ubehagelig tendens…

Tidligere fik en topchef en fyreseddel, når hans resultater svigtede. Nu kan en topchef få en fyreseddel selv om hans resultater er fornuftige. I torsdags slog lynet ned i Esplanaden. Topchefen hos Mærsk Olie & Gas, skibsreder Thomas Thune Andersen, blev fjernet fra sin post. Ikke fordi han havde gjort det dårligt, men fordi kravene til Mærsk Olie & Gas ændrer sig. De næste olieinvesteringer kræver stor teknisk indsigt og den indsigt har Thune Andersen ikke. Ud med ham. Efter 32 år.

I foråret røg tre chefer ud af Carlsberg-toppen på samme måde. Fyringen af Jens Alder i TDC er endnu et eksempel. I gamle dage havde en Thune Andersen fået en chance til at vise om han kunne klare de nye krav eller i det mindste havde han fået lidt tid til at søge væk, så han kunne undgå en offentlig ydmygelse. Men den tålmodighed er der ikke plads til i disse krisetider.

For de fleste topchefer er tiøren faldet. Nu gælder det ikke om at få mere i løn eller en fed bonus til den næste lønforhandling med bestyrelsesformanden. Snarere gælder det om at få gjort sit opsigelsesvarsel så langt som muligt.