Landets største virksomhed kommer med et elendigt regnskab fredag morgen. Fem ting er værd at holde øje med hos A. P. Møller – Mærsk forud for regnskabet.

Næppe nogen branche rammes så hårdt af en global krise som rederier, der sejler rundt om jorden med containere. Når alting går i stå, så er der ikke nogen varer at sejle med. Derfor er presset stort på landets suverænt største virksomhed. Her er en hurtig status forud for fredagens regnskab fra A. P. Møller – Mærsk.

Se også analysen her i bloggen fra sidste gang Mærsk kom med regnskab 12. maj her.

1. Regnskabet kommer tidligt

Regnskabet kommer tidligt, formentlig lige før klokken 8.00. Det er nyt. Hidtil har Esplanaden først offentliggjort regnskabet midt på dagen og uden et bare nogenlunde præcist klokkeslæt. Til frustration for aktieanalytikere over hele verden. Det tidlige tidspunkt er endnu et lille skridt i Esplanadens forsøg på mere åbenhed over for omverdenen og et opgør med fortidens arrogance.

2. Regnskabet bliver slemt.

Vi får røde tal at se fredag. Reuters har talt med en stribe aktieanalytikere og har på den baggrund skruet en forventning til fredagens regnskab sammen. Den lyder på et underskud i første halvår på 2,9 mia. kroner i nettoresultat. I samme periode sidste år var resultatet et overskud på 11,6 mia. kroner efter skat. For en virksomhed med en omsætning i omegnen af 260 mia. kroner er det et katastrofalt resultat.

3. Esplanadens budskab fredag

På telekonferencen, som topchefen Nils Smedegaard Andersen holder på nettet klokken 9.30, vil budskabet være: Ja, vi er presset af krisen, men vi har styr på tingene.

Nils Smedegaard og topchefen i Maersk Line, Eivind Kolding, knokler på med at ruste virksomheden til de nye vilkår ude på den anden side af krisen. De forfølger især to mål:

For det første at få en slank organisation. Der skal være færre ansatte og færre lag. De ansatte ude i verden skal kunne sige ja og nej til kunden med det samme uden at skulle spørge hjemme i København først.

For det andet handler det om præcision i forhold til kunderne. Skibene skal sejle til tiden, og det lyder ret indlysende, men det er sværere, end det lyder, når det drejer sig om et gigantisk netværk af skibe rundt om jorden. Da Maersk Line fik problemer med deres it-systemer for nogle år siden, sejlede skibene forkert, og containerne havnede forkerte steder. Det var faktisk sådan, krisen startede i Maersk Line.

4. Smedegaard får mere magt

Han får mere og mere at skulle have sagt, Nils Smedegaard. Sådan må man tolke de sidste ugers to store nyheder fra Esplanaden.

Først lukningen af Lindøværftet og så sidste uges fyring af chefen for Mærsk Olie & Gas, Thomas Thune Andersen.
Lindøværftet var hjerteblod for Mærsk Mc-Kinney Møller, men efter et årelangt pres fra de forskellige chefer på Esplanaden gav han efter. Der er ingen penge i at bygge store skibe i Vesteuropa længere.

Thomas Thune Andersen sidder i en såkaldt VL-gruppe sammen med Nils Smedegaard. Endda VL 3 som er en af de tunge VL-grupper med blandt andre hofmarskallen Ove Ullerup og Statsministeriets departementchef Karsten Dybvad. Men lige lidt hjalp det.
Nils Smedegaard ville have en stærkere faglig profil i toppen af Maersk Olie & Gas, og han benyttede den metode, som er på mode i erhvervslivet her i krisen: Han brugte et øksehug.

Når man i dag stiller nye krav til et job i toppen af virksomheden, så giver man ikke indehaveren tid til at vise, om han kan honorere de nye krav eller i det mindste tid til at søge et andet job i al diskretion, så han slipper for den offentlige ydmygelse. Man fyrer ham straks og fortæller det offentligt. Det sparer kostbar tid, og så sender det et signal indadtil i organisationen: Her hos os er det mere vigtigt at træffe hurtige beslutninger end at vise hensyn.

Thomas Thune Andersens temperament har næppe hjulpet ham. Thune Andersen er kendt for sit forsonlige gemyt, han plejer omhyggeligt sit store personlige netværk, og han søger gerne konsensus i sin ledelsesstil. Ikke nogle egenskaber, som man kommer langt med i det rå og uhøjtidelige miljø hos ingeniørerne i Maersk Olie & Gas, og da slet ikke nogle egenskaber, som en Nils Smedegaard forstår at værdsætte.

5. … og hvad med hr. Møller?

Mc-Kinney Møller har ingen rolle fredag, når det handler om regnskabet. Hans indflydelse er efterhånden ganske lille i hverdagen, men Mc-Kinney Møller er stadig inde over de store beslutninger.

I tirsdags blev han spottet på Rigshospitalet med en synlig forbinding på hovedet, og straks løb rygtet blandt byens erhvervsjournalister om, at han måske var blevet indlagt. Det var ikke tilfældet, det var blot en banal sag, men opstandelsen var stor i nogle timer tirsdag eftermiddag. Selv om Mærsk er 96 år, så er han stadig hovedaktionær og lige så synlig, som han altid har været.