Klokken 11 kommer den kontroversielle rapport fra Arbejdsmarkedskommissionen. Så snart rapporten er på gaden, vil nogle af landets mest magtfulde lobbyister forsøge at sætte dagsordenen. Når man kender lobbyisternes motiver, kan man forudsige deres budskaber. Her er en hurtig guide.

Klokken 11 går det løs. Den rapport, som mange politikere og økonomer har ventet på i lang tid, bliver offentliggjort. Af alle steder har formanden for Arbejdsmarkedskommissionen, Jørgen Søndergaard, lagt pressemødet i Rundetårn.

Hvorfor lige i Rundetårn? Svært at sige. Måske er det en protest mod de politikere, der på forhånd har lagt rapporten død. Måske er det bare en spøg. Jørgen Søndergaard har faktisk en glimrende humor, og den får han brug for i dag.

Sagen er politisk død

Selv om vi først får de konkrete forslag klokken 11, så kender vi rapportens pointe:

Vi skal arbejde mere, hvis vi skal have råd til vores velfærd i fremtiden. Derfor skal flere mennesker ud på arbejdsmarkedet, og det skal gøres på den hårde måde: stramninger i adgangen til efterløn, dagpenge og førtidspension.

Allerede i går lagde finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) rapporten død. Der kommer ingen reformer foreløbig, sagde han og fik straks svar på tiltale: Hjort løber fra sit ansvar, lød det fra den tidligere økonomiske vismand, professor Jan Rose Skaksen.

Den politiske analyse er imidlertid kold: Det er umuligt at lave sådanne reformer, mens arbejdsløsheden vokser. Et eksempel kunne man se mandag aften i Deadline på DR 2. Studieværten Nikolaj Sommer havde de to arbejdsmarkedsordførere Torben Hansen (S) og Jens Vibjerg (V) i studiet. Ren rygsvømning. Ikke en gang da Nikolaj Sommer kaldte dem for tøsedrenge, lod de to politikere sig provokere. Større indgreb er udelukket.

Alligevel er sagen eksplosiv. Milliarder af kroner står på spil, og manglen på arbejdskraft bliver kun værre og værre. Derfor vil landets mest magtfulde lobbyister bruge dagen på at få deres budskab ud.

1) Arbejdsgivernes budskab i dag …

Budskabet fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bliver, at de støtter de barske forslag fra Arbejdsmarkedskommissionen.

DA vil dog pakke begejstringen ind i høflige vendinger. Det skyldes et taktisk hensyn til fagbevægelsen. De vigtige forhandlinger om nye overenskomster på det private område nærmer sig, og DA vil ikke provokere fagbevægelsen lige nu. De øvrige lobbyister fra erhvervslivet vil sige det samme som DA i dag. Det gælder Dansk Industri, Dansk Erhverv og Dansk Byggeri.

… skyldes den her dagsorden

Erhvervslivets lobbyister har som deres vigtigste mål, at virksomhederne altid skal have adgang til billig og veluddannet arbejdskraft. Når erhvervslivet i hverdagen forsøger at påvirke politikerne på Christiansborg, så er det budskab det vigtigste.

Derfor vil arbejdsgiverne altid støtte forslag, der presser flere folk ud på arbejdsmarkedet og får folk til at arbejde mere. Medmindre, naturligvis, arbejdsgiverne skal betale for det.

2) Fagbevægelsens budskab i dag …

LO vil blankt afvise forslagene. Fagbevægelsen vil dog også tage et taktisk hensyn til de næste overenskomstforhandlinger.

Når et resultat skal stemmes hjem af LO-medlemmerne til foråret, så kræver det, at baglandet er roligt. Fagbevægelsen ønsker ikke en stor konflikt til foråret. Fagbevægelsen taber medlemmer og er presset. Derfor har fagbevægelsen brug for at få et resultat til foråret og har ikke nogen interesse i at hidse baglandet op lige nu. Ro på. Samme hodning har de hos Dansk Metal og 3F.

… skyldes den her dagsorden

Fagbevægelsen har et strategisk mål, som styrer dens politik i hverdagen. Uanset hvad emnet er. For fagbevægelsen gælder det om at beskytte sine medlemmer og om at forsvare overenskomsterne. Fagbevægelsen er sådan set med på at få flere mennesker til at arbejde. Det skal bare ikke gøres ved forringelser, men ved forbedringer, for eksempel ved uddannelse – som så skal betales af det offentlige eller af arbejdsgiverne.

3) Kommunernes budskab i dag …

Kommunernes Landsforening (KL) vil støtte forslagene fra Arbejdsmarkedskommissionen i dag, og de vil opfordre politikerne på Christiansborg til at skride til handling. KL vil dog ikke sige noget om de konkrete forslag. Dertil er sagen for følsom.

… skyldes den her dagsorden

Da regeringen lavede den store kommunalreform for nogle år siden, indgik daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) en studehandel med kommunerne. Han gav dem et hold kæft-bolsje. Kommunerne fik ansvaret for den lokale arbejdsmarkedspolitik. Til stor vrede hos arbejdsgiverne i DA og lønmodtagerne i LO, som sammen sad på magten på det lokale arbejdsmarked.

Se tidligere analyse her i bloggen fra 1. juni om den magtkamp her.

Derfor har KL fået stor magt, men står alligevel i et dilemma. På den ene side er KL arbejdsgivere lige som de private arbejdsgivere i DA og har brug for at få folk til at arbejde mere. Det vil være bekvemt for landets borgmestre, hvis politikerne på Christiansborg vil gøre det beskidte arbejde for dem.

På den anden side er KL-bestyrelsen fyldt med fredelige socialdemokrater og venstrefolk, som ikke har lyst til at lægge sig ud med deres tunge og magtfulde partifæller på Christiansborg.

En ivrig KL-formand Erik Fabrin (V) eller en Erik Nielsen (S) fra KLs arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg kan nemt løbe ind i øretæver fra deres partiformænd, når de fører sig frem i dag.

Derfor: Støtte fra KL, men så heller ikke mere.