Status på de nye regnskaber: De tunge danske virksomheder kæmper sig igennem krisen med hårde besparelser. Det gavner aktiekursen, men arbejdsløsheden vil fortsætte med at vokse.

Sommeren er snart slut, og traditionen tro startede bryggeriet Carlsberg den nye sæson med en sejltur. Det foregik forleden med skonnerten ’Madonna’ i blæst og regnvejr på Øresund. Ledelsen med topchefen Jørgen Buhl Rasmussen i spidsen havde inviteret pressen på skipperlabskovs, øl og en status på situationen hos Carlsberg.

For år tilbage ville sådan en tur være endt i frygtelige tømmermænd. Vi ældre erhvervsjournalister tænker med vemod tilbage på Bikubens julefrokoster på Cafe Petersborg i 1990erne. De tider er for længst forbi. Selv om der var fri øl, var alle pinligt ædru da Madonna lagde til kaj. Vore dages erhvervsjournalister lever et sundt og seriøst liv.

Under dæk, i ly for regnen, talte først Khalil Younes, den nye chef for salg, marketing og innovation. Bagefter talte Jesper Jørgensen, chefen for Carlsberg i Danmark.

Når nu Carlsberg-toppen havde 20 erhvervsjournalister samlet her i den økonomiske krise, valgte de, at budskabet skulle være noget positivt. Khalil Younes talte om de store muligheder i Carlsberg-brandet, og Jesper Jørgensen talte om den vellykkede lancering af æblecideren Somersby. Formentlig et forsøg på at sige: Okay, vi er presset af krisen, men vi har alligevel kræfter til at tænke nyt.

Et populært budskab her i krisen. Mange virksomheder hævder, at de bruger lige så mange kræfter på udvikling af nye produkter, som før krisen kom. Sandheden er imidlertid en anden. Krisen kom så hurtigt og med så voldsom kraft, at alle virksomheder har drejet, alt hvad de kunne, på deres eneste store håndtag: De har skåret hårdt ned i deres omkostninger.

De nye regnskaber kommer i en lind strøm i disse uger, og mønsteret er, at virksomhederne holder fast i deres indtjening, selv om omsætningen falder. Takket være besparelser.  Udviklingen af nye produkter er vigtig, naturligvis, men få har kræfter til det i denne tid. Somersby er en undtagelse.

I øvrigt viste det sig, at Carlsbergs stolthed over Somersby ikke rækker til at fortælle, hvordan økonomien i produktet ser ud. Under oplægget på ’Madonna’ blev de kritiske spørgsmål om Somersby besvaret med en mumlen fra Jesper Jørgensen. Dernæst valgte han at tale sort. Da spørgsmålene fortsatte, tog den nye chef for Vesteuropa, Jesper Friis, over, men han havde svært ved at huske tallene. Og til sidst erkendte Carlsberg-toppen, at tallene er hemmelige, desværre. Måske fordi tallene er små.

Carlsbergs regnskab viste sig at være stærkt. Ikke på grund af Somersby, men takket være hård styring af omkostninger og effektiviseringer. Det samme billede ser vi i de andre store virksomheder, og det forklarer de mange fyringer, vi ser i denne tid. Lige nu handler det ikke om at vokse; det handler om at være lønsom. Netop et øget fokus på lønsomhed er forklaringen på, at den hårdt ramte Mærsk-aktie stiger i disse dage på trods af et elendigt regnskab i fredags. Se seneste indslag fra TV2 News her.

Regnskaberne viser i øvrigt, at der er forskel på brancherne her i krisen.

For eksempel rammes transport hårdt, og derfor ser vi dårlige regnskaber fra Mærsk og DSV. Omvendt er nogle aktier robuste over for en krise. Det gælder især medicinalbranchen, fordi folk skal have deres medicin, uanset om der er krise eller ej. Novo Nordisk (insulin) klarer sig fint. Det samme gør Lundbeck (antidepressive produkter), Coloplast (medicinsk udstyr) og William Demant (høreapparater). Så vidt, så godt.

De nye regnskaber tyder på, at optimismen så småt er ved at melde sig. Vi har ikke fået den byge af nedjusteringer, som vi kunne frygte.

Fyringerne vil fortsætte

I weekenden mødtes i øvrigt verdens mest magtfulde centralbankchefer i USA, og flere af dem talte om, at de kan se lys i mørket. I dag viste nye tal fra Danmarks Statistik, at forbrugertilliden herhjemme er på vej op.

Den dårlige nyhed er imidlertid, at arbejdsløsheden vil fortsætte opad.

En mand med fingeren på pulsen er direktør Henrik Sjøgreen fra FIH Erhvervsbank. Banken har en god fornemmelse for humøret i det brede erhvervsliv, og i dag udtalte Henrik Sjøgreen til Økonomisk Ugebrev (her med epn.dk som kilde):

»Virksomhederne bliver (…) nødt til at kigge endnu en gang på deres omkostninger. Og nu vil personaleomkostningerne for alvor være i fokus, for man har allerede skåret så meget, man kan i de øvrige omkostninger«.

Dertil kommer, at tallene for arbejdsløsheden rummer en tikkende bombe: Når vi kommer ud på den anden side af krisen, vil det vise sig, at nogle af de nedlagte job er væk for altid. For eksempel job i klassisk tung industri som Lindøværftet og MAN Diesel i Frederikshavn. Til gengæld vil nye job opstå, men en 50-årig smed fra Frederikshavn hopper jo ikke lige over i en ny it-virksomhed i København. Vejen op fra bunden af krisen bliver lang og slidsom.

Næste fingerpeg får vi i morgen, når industrikoncernen NKT kommer med regnskab, og på torsdag, når de nye arbejdsløshedstal kommer fra Danmarks Statistik klokken 9.30