Nordea slog Spar Nord i kapløbet om at købe den kriseramte Fionia Bank. Regeringen er dermed kommet et skridt nærmere målet, som ingen taler højt om: Vi skal have færre banker.

Nordea vandt sommerens kapløb om at overtage fynske Fionia Bank. Tilbage står de to tabere: Først og fremmest Spar Nord, som brugte mange kræfter på kapløbet og nu sidder tilbage med en stor frustration. Og så det overraskende samarbejde mellem Lån & Spar Bank og Føroya Banki, der dog næppe havde en chance. Se i øvrigt dagens meddelelse fra Finansiel Stabilitet her.

Så vidt vides, lå buddet fra Nordea langt over buddet fra Spar Nord. Formentlig har Nordea på et tidligt tidspunkt truffet et strategisk valg. De ville simpelthen have Fionia Bank, fordi de kun har få filialer på Fyn. En hvid plet på landkortet.

Takket været bankens størrelse kan Nordea tillade sig at træffe sådan en kold beslutning. De risikerer ganske vist at give en høj pris og senere at tage en nedskrivning på den fynske bank, ligesom Nykredit måtte nedskrive på Forstædernes Bank. Men Nordea kan holde til den slags. De er store.

Selv om Nordeas køb af Fionia Bank var ventet, så rummer forløbet nogle interessante politiske perspektiver:

1. Fionia Bank er et lærestykke

Fionia Bank viser, at de brutale love i politik kan være svære at forstå for folk i erhvervslivet. Da banken kastede håndklædet i ringen og fik hjælp hos statens selskab Finansiel Stabilitet, ville bankens nye ledelse redde banken. I en fondsbørsmeddelelse 23. februar skrev direktøren Jørgen Bast ligefrem sådan:

»Det her er ikke en afvikling, men en styrkelse af vores muligheder for at drive bank«.

I politik gælder imidlertid andre regler end i erhvervslivet. Noget står med småt, noget står mellem linjerne, noget står ingen steder.

Den politiske dagsorden for statens oprydning efter finanskrisen er, at vi skal have færre banker. Når en bank er havnet hos Finansiel Stabilitet, så er det ikke tanken, at banken skal overleve som selvstændig bank, så er det meningen, at banken skal overtages af en anden bank. Den dagsorden står ingen steder, naturligvis, så da økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen kom for skade at sige det højt i foråret, blev de rasende på Fyn. Lene Espersen mumlede noget om, at hun ikke havde udtalt sig som citeret, hendes spindoktor havde ellers bekræftet udtalelsen undervejs.

Nu er det endt sådan, som det hele tiden har været meningen, og Fionia Bank er historie.

2. De private kunder skulle sikres

Politikerne lærte en lektie, da Roskilde Bank blev solgt sidste år. Dengang fik køberne lov til at sende 6.000 såkaldt dårlige kunder retur til staten. Nu vil regeringen for enhver pris have ro om privatkunderne, når en bank skal reddes. Derfor tager Nordea imod alle privatkunder, men 2.000 erhvervskunder kommer ikke med over.

3. Spar Nord startede som favorit

Da kapløbet om Fionia Bank gik i gang i juni, var Spar Nord favorit. Det skyldtes, at Fionia Bank har en fælles it-platform med Spar Nord. For andre købere kunne det derfor koste 2-300 millioner kroner ekstra at overtage Fionia Bank, fordi de sandsynligvis ville flytte it-platform, og det ville udløse et gebyr.

For to uger siden antydede sælgeren, formanden Henning Kruse Petersen fra Finansiel Stabilitet, at han ikke ville give Spar Nord den fordel. Nu viser det sig, at Nordea får lov til at fratrække et eventuelt gebyr for at skifte it-platform. Den rabat kommer Finansiel Stabilitet til at betale. En politisk beslutning.

4. Nordea kan udnytte skat

Med købet overtager Nordea et stort skattemæssigt underskud. I kraft af Nordeas størrelse kan banken bedre udnytte det skattemæssige underskud, end Spar Nord ville kunne.

Endnu ved ingen, hvordan det endelige regnestykke bliver, og derfor heller ikke, om staten taber eller tjener på den del af manøvren. Man må gå ud fra, at oppositionen på Christiansborg vil holde nidkært øje med skatteunderskuddet i Fionia Bank.

5. Næste bank ind på scenen

Med Fionia Bank ude af rampelyset er scenen ryddet, så Skælskør Bank kan træde ind på de skrå brædder. Forleden krævede Finanstilsynet, at Skælskør Bank polstrer sig og hæver sin solvens til 13,8 procent i en fart.

Direktør Carsten Roth har tidligere givet udtryk for frustration, og i torsdags skrev han i en fondsbørsmeddelelse, at Finanstilsynet er konservative i deres opfattelse af banken.

Ja, selvfølgelig. Tilsynets nye direktør Ulrik Nødgaard har en glimrende politisk næse, og han kender holdningen hos sine chefer inde i Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Ulrik Nødgaard fører en hård linje over for bankerne, og der gælder ingen kære mor for Skælskør Bank: Find pengene inden 30. september, eller I bliver lagt op på slagtebænken i Finansiel Stabilitet.

Du kan se mine tidligere analyser af Fionia Bank her: 

Fionia Bank lever på lånt tid. (23. februar)

Puha, Fionia Bank er allerede i slagsmål med Lene Espersen (11. marts)

Jørgen Bast vs. Lene Espersen: 1 - o (24. marts)

Spinguide tl magtkampen om Fionia Banks fremtid (20. juni).