Mærsk gør sig fri af bankerne, Novozymes mener, at kvinder ikke gider være topchefer, TrygVestas ydmygede Alm. Brand, og Kvicklys chef blev fyret og var ked af det. Der var meget at sladre om i erhvervslivet i ugen, der gik.

Det var en travl uge i erhvervslivet. Den sluttede med, at regeringen søsatte sit nye prestigeprojekt ’Vækstforum’ i fredags, men topcheferne havde rigeligt at tale med hinanden om i ugens løb:

1. Virksomhederne søger frihed

Ugens store nyhed i erhvervslivet var udsalget af Mærskaktier i onsdags. Mærsk solgte egne aktier for ni mia. kroner. Perspektivet i sagen er, at de store virksomheder er i gang med at gøre sig uafhængige af bankerne. Næste skridt for Mærsk bliver, at de udsteder såkaldte erhvervsobligationer, sådan som ISS, Carlsberg og Dong allerede gør det.

Virksomhederne gør sig mindre afhængige af bankerne, og på den måde fører finanskrisen til en varig svækkelse af bankernes indflydelse i erhvervslivet.

2. Mærsk vender hver en sten

Mærsksalget rummer endnu et perspektiv. Det gamle rederi styrer mod et historisk underskud i 2009-regnskabet. Nu vender de hver en sten, og trods krisen har Mærsk faktisk masser af penge og er klar til at købe ting op, som er blevet billige her i krisen. Internt på Esplanaden kalder de krisen ’The Perfect Storm’. Udtrykket skal illustrere, at de måske nok er hårdt ramt af krisen, men at krisen er midlertidig, og at krisen rummer muligheder for brutale beslutninger.

(PS Undervejs fyrer Esplanaden folk i bundter, og disse mennesker ville formentlig vælge et andet udtryk end ’The Perfect Storm’).

3. Stadig kun få kvinder i toppen

Kun få af de tungeste danske virksomheder har kvinder i toppen. Et rundspørge i torsdags blandt de danske C20-virksomheder viste, at blandt 174 direktører er kun 17 kvinder. Hos Novozymes beklagede topchefen, Steen Riisgaard, situationen, men han havde en enkel forklaring: Jobbet som topchef indebærer mere end 120 rejsedage om året og masser af aftenmøder. Den pris vil kvinder simpelthen ikke betale, mener han.

Hvis Steen Riisgaard har ret, så nytter kvoter ikke ret meget. Men hvad så? Underligt, at Steen Riisgaards udtalelse ikke vakte større opmærksomhed. Hvordan motiverer man flere kvinder til at blive ledere i de største danske virksomheder? Måske er det et spørgsmål om livskvalitet: En topchef arbejder rask væk 60 timer ugens første fem dage og bruger så weekenden på at flyve ud til en gudsforladt landsby i Vestkina for at skælde ud på et fjols af en direktør i et datterselskab. Er det et fedt liv?

4. Krisens tabere bliver synlige

I denne uge betød et katastrofalt dårligt resultat hos Alm. Brand Bank, at moderkoncernen, Alm. Brand, måtte finde sig i en ydmygende offentlig diskussion: Rivalen Stine Bosse fra TrygVesta sagde, at hun gerne vil købe Alm. Brand.

»Vi er ikke til salg,« sagde topchefen, Søren Boe Mortensen, i tirsdags. Nej, sådan siger man jo i den situation. Og som bekendt er det sidste, en fodboldtræner får før fyresedlen, en tillidserklæring.

5. Hovsa, staten er aktionær

Den syge Fionia Bank blev købt af Nordea i mandags. Samme dag kom regnskabet fra statens selskab Finansiel Stabilitet, og oplysningen om Fionia Bank skyggede for nyheden om, at staten nu er aktionær i 64 banker og sparekasser.

Det er helt i strid med regeringens politik, at staten er aktionær i 64 danske banker og sparekasser, men ikke desto mindre er det et konkret resultat af regeringens krisestyring. Endnu ved ingen, hvordan økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) forestiller sig, at staten skal komme ud igen. Eller hvordan staten vil forvalte rollen som ejer i den enkelte bank.

Og uden for kategori …

Coopkoncernen fyrede Kvicklykædens leder, Per Thau, i tirsdags. Det er tidens trend i erhvervslivet, at når en chef fyres, så fortæller man, at der faktisk er tale om en fyring, frem for at gå stille med dørene som i gamle dage.

De kludrede imidlertid i det i tirsdags hos Coop. Coopchefen Jesper Lien ville ikke fortælle årsagen til fyringen og satte dermed en masse spekulationer i gang. Og Per Thau sagde, at han var »ked af det«. Ked af det? En fyret topchef er ikke ked af det, han er cool. Udadtil.

Første skridt for en fyret topchef er at tage en tur rundt til byens headhuntere for at sælge sig selv. Lad os håbe, at Per Thau får rystet chokket af sig i en fart. Når headhunterne skal værdisætte en ny kandidat i deres kartotek, så trækker det ikke opad, hvis kandidaten siger, at han er ked af det.