De danske topchefer står nærmest i kø foran Finansministeriet i disse dage. Krisen ser ud til at flytte en ideologisk hegnspæl i det private erhvervsliv: Det er ikke længere nogen skam at kræve hjælp fra det offentlige.

Krisen har skabt et nyt livssyn i erhvervslivets top. Det er et livssyn, som ingen havde forestillet sig for blot få år siden, men som nu ser ud til at trives hos topcheferne i det private erhvervsliv:

De vil støttes af staten.

Forhistorien er denne: Da finanskrisen brød ud, greb regeringen ind med de to bankpakker. Siden er et stort milliardbeløb sendt ud i økonomien. Især til gavn for virksomhederne.

Listen ser sådan ud:

Trafikinvesteringerne blev øget. Der blev lavet en pulje til støtte for privat boligrenovering, og de kommunale anlægsinvesteringer blev fremrykket. Der blev indført en eksportlåneordning. Den nye skattereform er underfinansieret og vil give folk flere penge, så de køber flere varer hos virksomhederne.

Listen fortsætter:

Virksomhederne fik i foråret forlænget deres kredittider for indbetaling af moms og A-skatter. Forleden udløb fristen, og alle de tunge erhvervsorganisationer forsøgte at få fristen forlænget.
I fredags afsatte regeringen en milliard kroner til blandt andet nye praktikpladser i virksomhederne.
Der var også den store pengetank med SP-pengene, hvor folk fik frigivet deres opsparing, så de kan øge deres indkøb hos virksomhederne.

Næste håndsrækning fra staten til det private erhvervsliv bliver kreditpakken. I løbet af sommeren er det lykkedes Dansk Industri og Dansk Erhverv at overbevise politikerne om, at deres virksomheder ikke kan få lov at låne penge i banken. Det problem vil regeringen imødekomme med 5 milliarder kroner. Forleden foreslog Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl, at bruge nogle af pengene på noget andet, men blev straks afvist at Dansk Erhvervs topchef, Jens Klarskov. Han krævede at få alle 5 milliarder kroner.

For nylig kom dette krav fra Svend Flyvbjerg, formand for Rederiforeningen for Mindre Skibe: »Vi efterlyser nogle tiltag, der kan holde de truede rederier oven vande, indtil tiderne bliver normale igen. Vi har peget på en løsning med statsgaranti for driftskreditter«.

I realiteten ville det betyde, at et helt erhverv fik statsstøtte.

Coloplast og Dong kræver også

Kravene fortsætter minsandten. Nu er det ikke kun erhvervslivets professionelle lobbyister, der kræver, at skatteyderne skal hjælpe dem. Nu er de enkelte virksomheder også kommet på banen.

I fredags sagde en af landets tungeste topchefer, Lars Rasmussen fra Coloplast, der laver medicinsk udstyr, sådan til Berlingske Nyhedsmagasin: »Lige nu er vi mest bange for, at myndighederne driver – måske uden at vide det – en udvikling igennem, hvor indkøberne går efter produkter, der kan få dig til at fungere på lavest mulige niveau«.

Udtalelsen fra Lars Rasmussen skyldtes, at staten køber urinposer af lavere kvalitet end den høje kvalitet, som Coloplast foretrækker at sælge. Man kan dårligt bebrejde statens indkøbere, at de forsøger at spare på skatteydernes vegne. I realiteten beder Coloplast-chefen om, at staten køber dyrere ind – fordi det vil gavne fortjenesten hos Coloplast.

Der er også det nye krav om elbiler. En efterhånden ret stærk lobby i erhvervslivet presser på for, at staten skal udvikle elbiler. Lobbyen omfatter direktør Jens Moberg fra Better Place, koncernchef Anders Eldrup fra Dong Energy og direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi. I sidste uge gentog Lars Aagaard kravet flere gange.

I fredags kom Jens Moberg med i regeringens nye Vækstforum. Jeg gætter på, at Jens Moberg vil kæmpe for, at Vækstforum skal foreslå regeringen, at de skal bruge nogle milliarder på produktion af elbiler – som Jens Mobergs firma, Better Place, vil tjene masser af penge på.

Læg dertil, at de tunge drenge i industrien kræver, at personskatter og selskabsskatter sættes ned.

Hvis alle disse krav fra erhvervslivet blev imødekommet, ville de slå bunden ud af statskassen.

På toppen af alle disse krav kommer, at landets økonomi mangler cirka 10 milliarder kroner i statskassen om nogle år, fordi vi bliver flere ældre. I erhvervslivet anerkender de det hul, men de vil ikke bidrage til at lukke hullet. I stedet ønsker de, at pengene skal findes ved at spare på dagpenge og efterløn.

Erhvervslivets troværdighed

Perspektivet i alt dette er, at et gammelt livssyn ser ud til at ændre sig her i krisen. En ideologisk hegnspæl er ved at blive flyttet. Det private erhvervsliv vil hjælpes af staten ligesom alle andre, og ganske snart vil erhvervslivets troværdighed blive udfordret af dette nye livssyn.

Hvorfor? Fordi erhvervslivets lobbyister i DA, Dansk Industri, Dansk Erhverv og Dansk Byggeri har et erklæret ideologisk mål: Landets unge mennesker skal motiveres til at starte egen virksomhed. De unge skal ikke være lønmodtagere og få deres løn af staten. De unge skal i stedet motiveres til at blive iværksættere og til at lade være med at kræve ind fra det offentlige. De unge skal lære at sætte en ære i at klare sig selv.

Det skal blive interessant at se, hvordan erhvervslivet vil argumentere for dette ideologiske synspunkt i fremtiden.