Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

SKREVET AF Niels Lunde 9. sep 20:39

Vi kan kun slå Kina og Indien på én måde

tekst 20 Kommentarer del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Danmark er på vej ned ad verdens økonomiske ranglister i disse dage. Den gode nyhed er, at vi stadig ligger højt, og at udfordringen fra Kina og Indien ser ud til at få politikere, virksomheder og fagbevægelse til at rykke sammen. Alle er enige: Vi skal være dygtigere.

Direktøren for Lindøværftet sagde op i går. Efter 43 år. Finn Buus Nielsen startede som lærling på værft8et og endte som direktør. Nu er det slut. Lindø kastede håndklædet i ringen for nylig, fordi konkurrencen blev for hård. Nu går direktøren som et symbol på, at udfordringen fra Asien ikke kun rammer de ufaglærte, men også de faglærte. Efterhånden også cheferne.

I disse dage forbereder regeringens nye Vækstforum sig på sit arbejde; i forgårs mødtes politikere og erhvervsledere til konference hos Danmarks Vækstråd, i går kom to udenlandske rapporter om, hvordan danske virksomheder klarer sig, og om nogle uger mødes landets tungeste topchefer til Dansk Industris topmøde for at tale om fremtiden.

Erhvervspolitik er hoppet højt op på dagsordenen. En hurtig status:

Vi er ret gode …

Danmark ligger i toppen af alle undersøgelser af vores økonomi. Det er dagens gode nyhed. Selv om vi er dyre i drift, scorer vi højt på en række ting. Vi har gode uddannelser, en god infrastruktur, ingen korruption, politisk stabilitet og et fleksibelt arbejdsmarked, hvor virksomhederne nemt kan hyre og fyre folk.

Takket være alt dette har vi kunnet tillade os at have nogle høje lønninger. Sikkert fordi vi er gode købmænd. Groft sagt hviler den danske velfærd på tre ting: sSvin, olie og købmandskab. Desværre lever de to første ting på lånt tid: Svin er blevet dyrere at producere, og olien i Nordsøen er ved at slippe op.

… …men vi har en udfordring

Selv om vi ligger i toppen blandt verdens lande, så falder vi tilbage.

I går kom en ny rapport fra World Economic Forum, hvor Danmark dumpede ned fra en tredje- til en femteplads, når det gælder vores konkurrenceevne. I går kom også en rapport fra Verdensbanken, der måler erhvervsklimaet, og den sender Danmark ned på en sjetteplads.

Mest ildevarslende var en nylig rapport fra OECD, hvor Danmark inden forfor få år er raslet ned fra en sjette- til en tolvteplads på listen over verdens rigeste lande.

Der er forskellige forklaringer. Vores produktivitet vokser langsommere end før, og vi sakker bagud med reformer på arbejdsmarkedet. På en stor konference i forgårs hos Danmarks Vækstråd var det småt med løsninger, men professor Jan Rose Skaksen udpegede vores produktivitet som den alvorligste udfordring for vores konkurrenceevne. De danske virksomheder er for langsomme, simpelthen.

De ideologiske forskelle bliver mindre …

I løbet af få år får vi en udfordring fra Kina og Indien, som siger spar to til noget, vi har prøvet før. De tager ikke kun vores ufaglærte job, snart vil de også konkurrere med os på faglærte job.

Den store udfordring ser imidlertid ud til at have en uventet fordel: Vi har ikke råd til at grave os ned i ideologiske grøfter længere. Det er, som om, enigheden breder sig. Hvis vi skal slå Kina og Indien, kan vi kun gøre det på én måde: Vi skal være dygtigere.

Tag for eksempel det nye Vækstforum. Når man læser det såkaldte kommissorium, er det nærmest renset for ideologi, og både arbejdsgivere og fagbevægelse er med på de opgaver, der skal løses.

Tag uddannelse. Det er en officiel målsætning, at 95 procent af landets unge skal have en ungdomsuddannelse. Efterhånden er alle enige om, at det mål, det skal vi bare nå. Også arbejdsgivere og fagbevægelse. Vi skal være klogere som nation.

Tag produktivitet. Vi har et alvorligt problem med, at vores produktivitet er begyndt at halte. I kommissoriet for Vækstforum er den udfordring gjort mere tydelig end udfordringen med, at vores lønniveau er kommet for højt op. Endnu et tegn på, at enigheden breder sig: Lønudvikling er vigtig, men produktivitet er mere vigtig.

… og afløses af praktiske løsninger

Hvad kan vi se frem til i erhvervspolitikken? På Christiansborg vil de tale om klima frem til december, og på arbejdsmarkedet vil DA og LO undgå at provokere hinanden forud for de vigtige forhandlinger om nye overenskomster til vinter. Derfor: Ro på i efteråret.

Derefter vil alle skændes, naturligvis, især i det nye Vækstforum, men det ender sikkert, som det plejer: Ii en pragmatisk løsning. Alle får noget med hjem. I første omgang vil fokus ligge på de bløde emner som produktivitet, uddannelse og innovation. Sikkert også nogle bedre vilkår for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til virksomhederne. Senere bliver politikerne nødt til at tage fat på det hårde emne med at presse folk til at arbejde noget mere, fordi demografien begynder at stramme til.

Forløbet vil tage lang tid, og de vil skændes hele vejen. Vi får ikke én stor erhvervspolitisk løsning, men mange små løsninger. Vi får ikke et resultat, som er perfekt ud fra et akademisk synspunkt, eller som er præget af ideologiske synspunkter. Vi får et pragmatisk resultat. Et kludetæppe.

På den måde er det historisk lykkedes os at skabe vores velfærd her i landet. Vi diskuterer og skændes os frem til fornuftige løsninger. Det virker til at være en robust metode. I hvert fald har den bragt et land uden råstoffer op i toppen af samtlige økonomiske ranglister her i verden.

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR

KOMMENTARER

 
 
BEMÆRK Din email bliver ikke offentliggjort på Politiken.dk
Læsernes kommentarer 20
Af jens høgsberg kristensen 20:55 9. SEP

#) Træk lige olien fra, hvordan så (ser) det så ud?

Af Esben Søltoft 09:37 10. SEP

Det er jo godt at høre, at uddannelse og produktivitet bliver prioritetet som essentielle for at holde os foran økonomier som Kina og Indien.

Desværre ser vi en tendens til at vi overadministrerer os ud af produktivitet, og det er sørgeligt, at produktivitet alene handler om at arbejde mere og ikke at arbejde smartere.

Sandheden er jo, at vi næppe behøves arbejde flere timer, vi skal bare sørge for at bruge alle du uddannede hoveder smartere og den vej løse problemet produktivitet.

Det handler om at turde slippe kontrollen, og lade folk arbejde selv med at arbejde smartere (hele ideen med Lean). Desværre ligger det ikke pt. i vores kultur og derfor vil alle andre tiltag i stigende grad også strande i blot øget beukrati, ligesom vi har ødelagt tanken i Lean ved at overadministrere den tankegang.

Af Rye Andersen 09:56 10. SEP

Vi hviler på lauerbærene ift uddannelsessystemet og forherliger det uden at være opmærksom på, at det seneste årtis nedskæringer har drastiske konsekvenser. Vi er nødt til at være realistiske og energiske ift vores uddannelser og optimere frem for kun at dokumentere.

De akademiske kundskaber kan man også opnå i Indien, og de overhaler os på de tekniske felter, f.eks. ingeniør- og computervidenskab. Så vores styrke skal være innovation - og man bliver altså ikke vanvittig innovativ af at sidde og lære udenad - sådan som vi reelt opfordrer til i skolevæsenet og uddannelsessystemet nu.

Af J.H. 10:32 10. SEP

Grunden til Indien og Kina er på vej er jo de er udviklingslande der skal op på vores niveau - ligesom Japan gjorde. Det er der da ikke noget galt med. Vi har en høj produktivitet og selv kræftsyge tvinges i arbejde idag - ellers mister de deres penge oven i deres sygdom! Danskerne drøner afsted fra punkt til punkt, men hviler aldrig i nuet. Derfor er alle bænke tomme i København. Fordi vi absolut skal være verdens rigeste. Når Kina og Indien når Japans niveau falder det til ro, og de vil have de samme goder som os - som med Japan. Så tag det dog roligt. Vi har rigeligt travlt i hverdagen allesammen. Når de pågældende lande bliver mere udviklede, bliver der pres for at komme ned i arbejdstid og have de goder vi har. Husk nu: mennesket før systemet! som Fogh sagde - men det var jo en løgn. At vi ligger øverst i nogle statistikker kan aldrig blive vigtigere end os selv og det eneste liv vi - sandsynligvis - har. Og selv meget fattige i mange andre lande er bemærkelsesværdigt gladere end vi er i vores rige land. Det viser at ikke alt der blinker og skinner er af guld!

Af Ole H 14:57 10. SEP

Viden og innovation udliciteres i disse dage også til Kina og Indien. Lavtløns jobs, faglærte jobs, akademiske jobs - alt udliciteres.

Det kan meget vel være at vejen frem ikke er, at for hver arbejder i det private er tre på offentlig forsørgelse.

Det kan være at folk vil arbejde mere hvis de får lov til at beholde mere end halvdelen af sidst tjente krone

Det kan være at man ikke skal tilbyde raske ældre 5 år på offentlig forsørgelse mens de spiller golf fra de fylder 62 år.

Det kan være at en selskabsskat på 12,5 % ville kunne tiltrække udenlandske koncerner til DK

Det kan være at 25% moms gør det tillokkende at folk får lavet sort arbejde for 50 mia.

Måske vækst hænger sammen med den økonomiske politik - S-SF-DF-V og K er med 90 mia i underskud og 20 mia i strukturelt underskud, og stadig reform angste dybt uansvarlige.
30% af befolkningen ved at det er nødvendigt vi får reformer 3,9% af politikerne vil indse dette (LA og R) og det er forstæmmende at poltikierne ikke afkræves svar på landets rigtige udfordringer af pressen, men kan smyge sig uden om ansvaret med burka/kniv/brorsons halløj.

Af PH 17:15 10. SEP

@Niels Lunde

God artikel.
Her lidt indspiration fra en der har egen højteknologisk videns eksport virksomhed, og også til internationale firmaer der har afdelinger i Indien og Kina:

0) Det at SAS skal konkurrere mod udenlandske flyselskaber som kan vælge den dyre danske arbejdskraft fra, mens SAS ikke kan kombineret med at selvsamme danske højtlønnede og fagforeningsbeskyttede medarbejdere kan vælge SAS når de selv skal på ferie rejse osv. --- det holder ikke i den nye globaliserings-konkurrence evne fordi Danmark ikke længere er de bedst uddannede lidt nede af vejen. Sas er bare brugt som eksempel.

1) Viden er som du siger helt centralt, men vagt i gevær: Den praktiske implementerings erfarings over mange år er ofte det der giver de gode ideer. Her skal Danmark passe på med at acceptere udflytning af mere og mere til Kina. For hvis Kina og Indien ender med at designe og implementere alt, ja så bliver der for langt fra "akademi" til konkurrence-dygtig-implemeterings styrke" i de danske ressourcer.

2) Danmarks konkurrence evne starter her hjemme hos dem der ikke exporterer, men lever af at sælge til danskerne. Feks hvis håndværkere skal have kr. 650 i timen, så skal dem der arbejder i export virksomhederne meget meget højere op fordi de jo er nødt til at tjene til den extremt dyre bolig i Danmark, sammenlignet med udenlandske konkurrenter. Det er et stort problem når feks vores yngre PhD civilingeniører med lønninger et pænt stykke over kr. 50.000 om måneden ikke kan erhverve sig en bolig de kan betale med deres "livsløn" i Danmark. Her er fagforeningerne nødt til at give slip og give adgang for udenlands konkurrence, så Polen, Letlands osv. håndværkere kan komme til til 1/10 af prisen på hjemme boligerne, så lnønen i de danske export virksomheder kan følge med ned i takt med konkurrencen fra Kina&Indien. Vi andre skal jo konkurrere mod Kina&Indien. Derfor er medarbejderne nødt til at have adgang til billigere dansk bolig markedet, da alles løn stort set ender i betaling der i Danmark.

3) Arbejdstid. Se på statsministeren, og hvor mange timer han lægger hver dag for at være vinder. Men det er ikke anderledes for almindelige mennesker i Kina, Indian og det noget dyrere Japan. Der slås alle så meget de overhoved kan. Danmark må være sig bevidst om at hvis nogle der er lige så godt uddannet eller bedre og arbejder 11 timer hver dag i 20 år, ja så må de nødvendigvis bliver rigerere med tiden end en dansker der vil arbejde 7.5 timer. Det sidste er iorden, men bare man er klar over at valg også er fravalg i velstand.

4) De gamle bestyrelser i Danmark der spinder deres yngre ind i funktionær-klausuler osv osv så de ikke kan skifte jobs i praksis, er dræbende for innovation. Ynge skud skal kunne komme forbi når tid er ligesom nye forårsblomster hvert år, og det er jo alligevel den danske stat der har betalt det meste uddannelse, også efteruddannelse og ellers indirekte via højteknologifond, vækstfond osv osv. Det må man gøre op med hvis man vil slå Kina og Indien. Knud Lundberg spiller jo heller ikke på fodboldlandsholdet længere, så der skal være meget hurtigere bypass af folk med alderen så de forstår at trappe ned fra magten. Det er ikke det samme som de skal på pension. Men alt for meget tid går i de danske bestyrelses-spin samt CEO spin. Hurtige udskiftninger, da alle har et tid-vindue på toppen, og så langtsomt ned i efteråret af alderen. Så Hjort-Frederiksen over 60, hvorfor skal han tjene meget mere end end der er dobbelt så effektivt som ham feks. osv osv. Jeg brugte blot Hjort-Frederiksen som "type" på hvordan det er skruet sammen i det danske erhvervsliv med gamle mænd for længe helt på magt-toppen.

Af PH 17:21 10. SEP

@J.H

Det med at løfte op, hvor du bruger Japan som eksempel. Det er rigtig at Japan er dyrt og Danmark godt kan være med. Men den teori holder ikke for Kina og Indien. Tag Kina med mere end 1.5 milliader mennesker, det vil tage århundrede at løfte dem op. SÅ det Kina gør er at de har udnævt regioner i syd-kina tæt på Hongkong som skal gøre rige først, nogle få 100 millioner mennesker. Men ligepræsis det gør at Kina altid vil have en ekstremt billig baghave at trække ressourcer fra, det har Danmark ikke. Det er en meget stor forskel til sammenligning med Japan.

Af poul pava 20:32 10. SEP

F I N A N S K R I SE N ?

så vidt jeg ved har gud skabt meget

FORSKELLIGT materiale her på jord

sten grus sølv jern maskineri saks papir laks mercedes vindmølle vand sandkage himmel og hav og en fandens masse mer.

Et simpelt eksempel på hva jeg mener...

karl har 5 køer han gerne vil ha på grønt græs

det grønne græs har Johannes som bor 100 meter længere væk

karl ringer til Johannes for at leje hans græsmark

men Johannes afslår da Karl ik har kontanter

Johannes gir ik kredit

Johannes vil gerne købe noget mælk og kød af Karl

og ringer til Karl for at spørge til kødet og mælken

Karl afslår fordi johannes heller ikke ka betale kontant

Karl gir heller ik kredit

Karls køer dør af sult og Johannes grønne græs

blir tilsidst uspiselig af ukrudt

og tørre strå uden næringsværdi

Der er et eller andet her i denne simple historie der ikke gir den store mening

ER PENGE OG FINANS-SYSTEMET HER ÅRSAG TIL TRAGEDIEN

Vi ka ikke æde guld / diamanter og knastørre dollars

Hvis der er hænder nok og masser af materiel at arbejde med hvorfor har vi så en finanskrise??

Vi kunne bygge en ny Mercedes til alle Kinesere hvis vi ville – plaster hele Afrika til med vindmøller ect.

Man siger at kulturen er rig

men det er den langt fra -den er grisk- den er ligeså fattig som alle de mennesker

der ikke har del i alverdens goder.

Ska vi tale om en reel krise- må det være her og kun kulturen kan ændre dette faktum hvis vi vil.



Citat .pp

Af Pedersen 08:59 13. SEP

@poul pava

Måske de begge burde ligge inde med en smule egenkapital - Så behøvede de heller ikke fede en flok finanssnyltere op, som alligevel ikke bidrager med noget som helst andet end ragnarok og finanskriser ;-)

Af Karsten 11:41 13. SEP

Bare dette:

Reformer betyder jo ikke reformer mere; nedskæringer betyder de jo, ofte nedskæringer af lønmodtagernes erhvervede og tilkæmpede rettigheder; de rettigheder, de har kæmpet for i mere end 100 år.

Og der er intet nyt i at OECD (denne nyliberale organisation) gerne ser, at danske og europæiske lønninger sænkes til en tiendedel af hvad de er i dag, for så kan vi her i Europa nemlig konkurrere (tror man) med Indien og Kina. Vel kan vi ej; lønningerne i Kina og Indien er jo allerede på vej op - der er jo altid et sted, hvor man kan producere en vare billigere. Dertil kommer udgifter til organisering, fragt mm.

Mht. arbejdstid er det sådan at vi her i Danmark er lige så effektive på 7,5 time som en inder eller kineser er på ca. 10,5 times arbejde om dagen. I USA f.eks. har man godt nok en arbejdsdag fra kl. 8.00-18.00 på de fleste kontorer, men der bliver kun arbejdet ca. halvdelen af tiden er jeg sikker på...

Ang. uddannelse, tjah, man kan da godt have en målsætning om at alle skal have 95% af en årgang unge, skal have en ungdoms-uddannelse. Men hvorfor dog egentlig det? Hvad er den dybere mening bag dette? Jo, så kan man nemlig prale overfor de andre undervisnings-minister i EU, i stedet for at tage udgangspunkt i den virkelighed der. Og det er altså at mange unge ikke længere gider gå i skole efter 9.klasse eller 10.klasse... -- og det må der gøres noget ved først...

Og vi skal aldeles ikke arbejde mere... Vi skal bruge robotter noget mere skal vi... Og så glæde os over, at samfundet nu er blevet så rigt, at vi har råd til at lade folk på dagpenge og kontant-hjælp gøre det som de har lyst til uden kontrol. Jeg er nemlig ganske sikker på at hvis man kunne spare kontrollen med dem, der er på dagpenge og kontanthjælp, ja så kunne man altså spare flere millioner...

Af Jensen 14:14 15. SEP

Hvordan vi danskere slår Indien og Kina?
Det gør vi ved at holde kompentancerne herhjemme i Danmark (!)
Prøv at se på alle de virksomheder, som er flyttet til Kina & Indien med deres produktion - og som har fejlet. Så kommer virksomhederne tilbage til Danmark - og så går det galt (!) Arbejderne er væk - kompetancerne er væk - og så ramler butikken for alvor.
Det vi mangler i Danmark er ægte virksomhedsledere, som kan tåle lidt modvind - uden at skulle sælge hele butikken til Indien & Kina (!)
Hold kompetancerne hjemme i Danmark - så skal vi nok slå både Inderne og kineserne - det garanterer jeg for (!)

Af Peter Rasmussen 04:22 16. SEP

Hvordan vil man nå en høj procent på ungdomsuddannelser - ca. 20% af de elever der forlader forlkeskolen, har problemer med almindelig regning, læsning og skrivning af dansk - de har allerede "nederlag" med sig, når de skal starte på en uddannelse.

Det kan godt være en håndværker skal have 500 - 650 kr. i timen - men, det er også den gruppe der har den største andel af det sorte arbejde, der udgør ca. 46 mia. om året (før finanskrisen). For den manglende skattebetaling, kunne der laves nye ordninger med renovering / boligforbedring, der ville hjælpe håndværkerne - eller man kunne bare nedsætte skatten, så alle følte de havde lidt flere penge og dermed ringede til håndværkeren af sig selv.

Af Bent Mejding 07:57 16. SEP

Problemet h

Af Mølgaard 10:48 21. SEP

Danskerne effektive? Kaffepauser anyone?

Som mange andre har nævnt, er den eneste måde at konkurrere på at kæmpe og knokle.

Hvordan får man folk til det? Hvordan gør vi arbejdsstyrken mere effektiv, MENS den er på arbejde, og hvordan får vi folk til at arbejde længere?

- Højere skatter, som f.eks. millionær skat?
- Bonus for at trække sig tidligt tilbage, som f.eks efterløn?
- Virksomhedsgoder, som f.eks flere halvtimers kaffepauser pr dag?

Af Mølgaard 10:50 21. SEP

Hvordan holder vi kompetancerne hjemme?

Millionær skatter? Højere virksomhedsskatter?

Af Jens Kjærbøl 00:45 10. MAR

Hov, hov Niels "et land uden råstoffer op i toppen", du har glemt olien og gassen.

Af Morten Bech 08:34 10. MAR

Hvor blev al det af med, at mennesket skulle før systemet, som Anders Fogh sagde? Alle skal stresse endnu mere for at bidrage til forøgelse af bruttonationalprodukt og produktivitet. Vi bliver ikke lykkeligere af det - tværtimod. Tydeligvis kommer systemet før mennesket. Man må da håbe folk ikke slider sig op til ingen verdens nytte, men tænker sig lidt om. Så vidt vi ved, har vi kun et liv. Det er for kort til kun at tænke på at forøge bruttonationalprodukt, konkurrenceevne og produktivitet. Det var så noget så gammeldags som et indspark fra 70`erne. Måske det bliver moderne igen. Angsten for kinesere og indere har nok afløst angsten for muslimer om få år. Vent og se. Om 10 år snakker ingen om muslimer mere. Det bliver da dejligt endelig at blive fri for det.

Af Anders 12:24 19. MAR

Overskriften er "Vi kan kun slå Kina og Indien på én måde". Så jeg havde regnet med at du kom med nogle forslag til hvordan vi slår Kina og Indien. Men det gør du ikke? Er det ikke en ret misvisende overskrift?

Og lad være med at skrive at Kina og Indien TAGER vores ufaglærte og snart faglærte jobs. Når danske virksomheder SELV flytter til Indien og Kina, så TAGER DE IKKE jobsne. Så er det danskerne der GIVER DEM jobsne. Hvis du er varehuschef og ser en butiksansat give en defekt vare gratis til en kunde han kender, så anklager du jo heller ikke kunden for at have taget imod varen, men du anklager den butiksansatte for at forære varerne gratis væk til kunderne ikke?

Af J Mikkelsen 11:44 4. APR

"De danske virksomheder er for langsomme, simpelthen."

SIKKE NOGET VÅS !!!

Danmarks problem er, at vi er lullet i søvn af socialistiske værdier hvor Staten styret af kvindelige idealer fungerer som en stor hovedpude.

Konsekvensen er ganske enkelt, at danskere er blevet umyndiggjort.

Dertil kommer den uhyggeligt dyre offentlige sektor, som lægger et stort låg på den fremtidige konkurrenceevnes primære parameter: Skat.

DJØFificering med embedsmændenes overvågning af offentlige ansatte gennem bl.a. rapporter er ét eksempel på ovenstående.

ALTSÅ kan danske virksomheder ikke pålægges noget ansvar. De er blot underkastet som ofte uuddannede politikeres idealer !!!

Af John Ståhke 04:16 16. APR

Når vi i Danmark om få år løber tør for olie og desuden har destrueret vor produktionskapacitet, fordi vi er uvillige til at betale vore egne lønninger, og det langt om længe går op for os, at der er flere millioner fjernøstlige ingeniører, som er lige så dygtige som vore hjemlige 35-40.000, venter en brat opvågnen.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.