Selv om Amagerbanken har hårdt brug for hjælp, så trækker det ud med det livsvigtige tilsagn fra staten. Imens falder aktiekursen, og ledelsen er gået i flyverskjul. Her er tre scenarier for banken.

Slutspillet er i gang for landets største lokalbank. Amagerbanken med 120.000 kunder og 52.000 investorer kæmper for at holde sig oprejst, men nu trækker de tunge skyer sig sammen. Hele tre røde lamper lyser på samme tid:

- Amagerbanken søgte i april om at få hjælp fra statens såkaldte bankpakke 2. Banken søgte om 1,4 milliarder kroner, og endnu ved ingen, hvad Finanstilsynet siger til ansøgningen. Eller hvad de siger i Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvor de skal vende tommelfingeren op eller ned. Amagerbanken kan ikke klare sig uden pengene, og det øger usikkerheden, at der ikke kommer en afgørelse. Hvorfor tager det så lang tid, når nu banken har så hårdt brug for pengene?

- Aktiekursen falder i disse dage. Det kraftige fald blev udløst i onsdags, da kreditbureauet Moody’s kom med en ny og kritisk vurdering af banken. Faktisk vurderer Moody’s’ nordiske chef, Janne Thomsen, nu Amagerbankens finansielle styrke til at være lavere end styrken hos Roskilde Bank, før den brød sammen sidste år. De internationale kreditbureauer har stor magt i finansverdenen, og en kritisk vurdering koster dyrt. Nu bliver det dyrere for Amagerbanken at låne i hverdagen.

- Ledelsen er tavs. Trods flere dages henvendelser fra pressen er Amagerbankens administrerende direktør, Jørgen Brændstrup, som sunket i jorden. Det samme gælder bestyrelsens formand, advokat Niels Erik Nielsen, som ellers er vant til at tale med pressen. Bankens kommunikationschef, Sofie Randrup, nægter at sige noget og vil kun tage imod beskeder, som hun giver videre til Jørgen Brændstrup – der ikke ringer tilbage.

Tavsheden øger uvisheden om, hvad der foregår i banken, og den belaster ansatte, kunder og aktionærer. De ansatte må være nervøse for deres arbejdsplads, og aktionærerne kan se værdien af deres aktier falde. Erhvervskunderne må være nervøse for deres lånebetingelser.

De private indskydere derimod er beskyttet af bankpakke 1, og det er forklaringen på, at Finanstilsynets topchef Ulrik Nødgaard kan leve med usikkerhed om Amagerbanken i en kort periode. Hvis ikke de private indskyderes penge var beskyttet, havde Amagerbanken fået et ultimatum for længe siden.

Tavshed = hektisk aktivitet

Alle er tavse, og det betyder, at der foregår en hel masse i hovedsædet på Amagerbrogade. De forhandler og sidder i møde og forsøger at finde en løsning, og de gør det under tidspres.

Amagerbanken har været presset i lang tid. I panikken efter konkursen i amerikanske Lehman Brothers sidste år måtte banken have akut nødhjælp hos Nationalbanken, fordi banken manglede likviditet. Det skete i hemmelighed og blev først offentliggjort, efter at bankpakke 1 var blevet vedtaget.

Når Amagerbanken er presset, skyldes det især, at den har været voldsomt aktiv på det risikable ejendomsmarked. Nogle af de værste spekulanter har været forbi banken, blandt andre Rene Müller, som gjorde sig i tvivlsomme pantebreve, endda mens faderen sad i bankens bestyrelse. Også den fallerede finansmand Steen Bryde var kunde i banken.

Når ingen vil fortælle noget, må vi tage logikken til hjælp. Hvilke scenarier er der for Amagerbanken? Formentlig er der tre scenarier.

Tre scenarier for Amagerbanken

1. Overlevelse: Den gunstige udgang på krisen er, at Amagerbanken får et ja til ansøgningen om hjælp fra bankpakke 2. Når det har taget så lang tid, må det skyldes, at Finanstilsynet er skeptisk over for værdien af bankens udlån, og at banken kan få svært ved at betale for at få adgang til hjælpen. Måske synes økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) heller ikke om risikoen for at kunne blive aktionær i banken.

Hvis Amagerbanken får et ja, bliver næste skridt en kapitaludvidelse i forståelse med de to store aktionærer Nykredit og PFA Pension.

2. Opsplitning og salg: Hvis banken får et nej, kan den ikke fortsætte som selvstændig bank. Banken skal så til at forhandle med Finansiel Stabilitet for at få spændt et sikkerhedsnet ud, mens banken splittes op og gøres klar til at blive solgt.

Fælles for de banker, der er havnet hos Finansiel Stabilitet, er, at de ikke får lov at fortsætte som selvstændige banker. Ind imellem har vi set bankdirektører, der troede, at Finansiel Stabilitet var en redningskrans; det gjorde for eksempel Fionia Banks dirkektør, Jørgen Bast. Når først en bank havner hos Finansiel Stabilitet, er løbet imidlertid kørt.

3. Et samlet salg: En mindre sandsynlig mulighed er, at Amagerbanken finder en køber helt uden om Finansiel Stabilitet. Når sandsynligheden er lille, er det, fordi markedet har vænnet sig til, at overtagelser af banker i denne tid sker ved, at bankens syge dele skæres væk, før banken kan sælges. Derfor siger sandsynligheden, at den kriseramte bank først skal en tur ind på slagtebænken i Finansiel Stabilitet, før en køber er interesseret. Banken kan så sælges i en beskåret udgave, og så er Amagerbanken tilbage i scenarie 2 som beskrevet oven for.

Tidspresset er stort. Moody’s-karakteren gør det sværere at drive Amagerbanken, og derfor må man forvente en fondsbørsmeddelelse i løbet af kort tid.