Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 19. sep 16:35

Her er Amagerbankens udfordring til Lene Espersen

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Amagerbanken kæmper for sit liv, men hverken bankens ledelse eller myndighederne vil sige noget. Imens påvirkes aktiekursen af tilfældige nyheder og skaber uro hos aktionærer, ansatte og kunder. Sagen rejser et principielt spørgsmål til den ansvarlige minister.
.

amagerbankensaktiekurscn94241

(NB! Denne analyse blev skrevet 19. september, men argumenterne gælder  fortsat. Du kan se dagens meddelelse fra Finanstilsynet her og dagens fondsbørsmeddelelse fra Amagerbanken her, vh Niels Lunde, 8. oktober)

Amagerbanken kæmper for livet i disse dage. Det ved alle, men ingen vil fortælle noget, og imens hopper aktiekursen op og ned. Store værdier og mange arbejdspladser står på spil, og efterhånden rejser sagen et spørgsmål af principiel karakter:

Er det ansvarligt, hvad der foregår?

Banken venter på statens svar

Sagen kort: Amagerbanken står med ryggen mod muren, fordi banken er gået alt for tungt ind i det risikable marked for ejendomme. Banken er hårdt presset, og derfor har banken søgt om hjælp hos statens bankpakke 2. Amagerbanken søgte i april om et lån på 1,4 mia. kr. – og har stadig ikke fået svar.

Onsdag i sidste uge kom det internationale kreditbureau Moody’s med en kritisk vurdering af banken, og aktiekursen raslede ned. Dagen efter kom en bekymret udtalelse fra overborgmester Ritt Bjerregaard (S), og selv om hun intet ved om bankens chancer, faldt kursen yderligere. Faldet fortsatte, men så fortalte Jyllands-Posten, at den britiske bank Barclays måske vil overtage Amagerbanken. Kursen sprang op. I torsdags afviste Barclays rygtet, og kursen faldt igen.

Undervejs har bankens ledelse holdt sig skjult. De nægter at udtale sig, men i onsdags åbnede de døren på klem og sendte en fondsbørsmeddelelse ud, hvorefter de skyndte sig at lukke døren igen. I realiteten var meddelelsen indholdsløs, den fortalte blot, at banken ikke havde noget nyt at fortælle.

Helt usædvanligt var meddelelsen ikke underskrevet. Hverken af formanden, Niels Erik Nielsen, eller af direktøren, Jørgen Brændstrup. Hvorfor ikke?

På Fondsbørsen sidder de og kigger på aktiekursen, men de griber ikke ind. Forleden blev Fondsbørsens chef for overvågningen, Erik Bruun Hansen, spurgt, hvorfor han ikke gør noget, og Bruun Hansen svarede sådan i Børsen i onsdags:

»Der skal være noget specifikt bag, et informationshul eller lignende konkret, før vi griber ind. Hvis det drejer sig om investorer, der handler på fingerfornemmelse og spekulationer som nu med Amagerbanken, griber vi ikke ind. Vi har som udgangspunkt respekt for, at markedet sætter kursen«.

Alt tyder imidlertid på, at bankens liv hænger på en politisk beslutning hos økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K). Banken er ikke på ’markedet’ længere, men i et politisk tomrum.

Formentlig forhandler banken og regeringens embedsmænd, Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard og Økonomi- og erhvervsministeriets topchef Michael Dithmer intenst. Imens venter en nervøs Lene Espersen på, at hun skal træffe beslutningen:

Skal Amagerbanken leve eller dø?

Hvis Lene Espersen siger ja til, at banken får hjælp fra bankpakke 2, så overlever banken, men Lene Espersen risikerer, at staten kan ende som aktionær i en svag bank. Og omvendt, hvis Lene Espersen siger nej, så sender hun banken op på slagtebænken i statens selskab Finansiel Stabilitet med betydelige økonomiske og menneskelige omkostninger.

Gode tider for spekulanter

Imens må bankens 52.000 aktionærer vente. De får ingen information at handle ud fra, og det forekommer ikke tillokkende at sælge nu, hvor kursen falder så meget. I går solgte den store aktionær, pensionsselskabet PFA, så pludselig en større klump aktier. Helt uventet. Hvad skal man lægge i det? En svær situation for en lille aktionær, som ikke har nogen forudsætninger for at vurdere, hvad der foregår.

Til gengæld er situationen ret fantastisk for spekulanter, som lever af at tage store risici, alene onsdag formiddag sprang kursen op med cirka 39 procent på et ubekræftet rygte.

De ansatte må frygte for deres fremtid, og de små erhvervsdrivende på Amager må være nervøse for fremtidens kreditter, de mest robuste er vel på vej væk.

De private indskydere er derimod beskyttet af bankpakke 1 og kan tage det roligt. På bankens hjemmeside reklamerer de ligefrem med en højrentekonto, og det er faktisk et glimrende tilbud. Banken fortæller også, at alle indskud er omfattet af statens garanti.

Med andre ord: Mens Amagerbanken kæmper for sit liv, så markedsfører banken med statens garanti et godt tilbud til nye kunder. Fuldt lovligt.

Det skal blive interessant at se, hvor længe regeringen lader dette fortsætte.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.