Amagerbanken kæmper for sit liv, men hverken bankens ledelse eller myndighederne vil sige noget. Imens påvirkes aktiekursen af tilfældige nyheder og skaber uro hos aktionærer, ansatte og kunder. Sagen rejser et principielt spørgsmål til den ansvarlige minister.
.

(NB! Denne analyse blev skrevet 19. september, men argumenterne gælder  fortsat. Du kan se dagens meddelelse fra Finanstilsynet her og dagens fondsbørsmeddelelse fra Amagerbanken her, vh Niels Lunde, 8. oktober)

Amagerbanken kæmper for livet i disse dage. Det ved alle, men ingen vil fortælle noget, og imens hopper aktiekursen op og ned. Store værdier og mange arbejdspladser står på spil, og efterhånden rejser sagen et spørgsmål af principiel karakter:

Er det ansvarligt, hvad der foregår?

Banken venter på statens svar

Sagen kort: Amagerbanken står med ryggen mod muren, fordi banken er gået alt for tungt ind i det risikable marked for ejendomme. Banken er hårdt presset, og derfor har banken søgt om hjælp hos statens bankpakke 2. Amagerbanken søgte i april om et lån på 1,4 mia. kr. – og har stadig ikke fået svar.

Onsdag i sidste uge kom det internationale kreditbureau Moody’s med en kritisk vurdering af banken, og aktiekursen raslede ned. Dagen efter kom en bekymret udtalelse fra overborgmester Ritt Bjerregaard (S), og selv om hun intet ved om bankens chancer, faldt kursen yderligere. Faldet fortsatte, men så fortalte Jyllands-Posten, at den britiske bank Barclays måske vil overtage Amagerbanken. Kursen sprang op. I torsdags afviste Barclays rygtet, og kursen faldt igen.

Undervejs har bankens ledelse holdt sig skjult. De nægter at udtale sig, men i onsdags åbnede de døren på klem og sendte en fondsbørsmeddelelse ud, hvorefter de skyndte sig at lukke døren igen. I realiteten var meddelelsen indholdsløs, den fortalte blot, at banken ikke havde noget nyt at fortælle.

Helt usædvanligt var meddelelsen ikke underskrevet. Hverken af formanden, Niels Erik Nielsen, eller af direktøren, Jørgen Brændstrup. Hvorfor ikke?

På Fondsbørsen sidder de og kigger på aktiekursen, men de griber ikke ind. Forleden blev Fondsbørsens chef for overvågningen, Erik Bruun Hansen, spurgt, hvorfor han ikke gør noget, og Bruun Hansen svarede sådan i Børsen i onsdags:

»Der skal være noget specifikt bag, et informationshul eller lignende konkret, før vi griber ind. Hvis det drejer sig om investorer, der handler på fingerfornemmelse og spekulationer som nu med Amagerbanken, griber vi ikke ind. Vi har som udgangspunkt respekt for, at markedet sætter kursen«.

Alt tyder imidlertid på, at bankens liv hænger på en politisk beslutning hos økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K). Banken er ikke på ’markedet’ længere, men i et politisk tomrum.

Formentlig forhandler banken og regeringens embedsmænd, Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard og Økonomi- og erhvervsministeriets topchef Michael Dithmer intenst. Imens venter en nervøs Lene Espersen på, at hun skal træffe beslutningen:

Skal Amagerbanken leve eller dø?

Hvis Lene Espersen siger ja til, at banken får hjælp fra bankpakke 2, så overlever banken, men Lene Espersen risikerer, at staten kan ende som aktionær i en svag bank. Og omvendt, hvis Lene Espersen siger nej, så sender hun banken op på slagtebænken i statens selskab Finansiel Stabilitet med betydelige økonomiske og menneskelige omkostninger.

Gode tider for spekulanter

Imens må bankens 52.000 aktionærer vente. De får ingen information at handle ud fra, og det forekommer ikke tillokkende at sælge nu, hvor kursen falder så meget. I går solgte den store aktionær, pensionsselskabet PFA, så pludselig en større klump aktier. Helt uventet. Hvad skal man lægge i det? En svær situation for en lille aktionær, som ikke har nogen forudsætninger for at vurdere, hvad der foregår.

Til gengæld er situationen ret fantastisk for spekulanter, som lever af at tage store risici, alene onsdag formiddag sprang kursen op med cirka 39 procent på et ubekræftet rygte.

De ansatte må frygte for deres fremtid, og de små erhvervsdrivende på Amager må være nervøse for fremtidens kreditter, de mest robuste er vel på vej væk.

De private indskydere er derimod beskyttet af bankpakke 1 og kan tage det roligt. På bankens hjemmeside reklamerer de ligefrem med en højrentekonto, og det er faktisk et glimrende tilbud. Banken fortæller også, at alle indskud er omfattet af statens garanti.

Med andre ord: Mens Amagerbanken kæmper for sit liv, så markedsfører banken med statens garanti et godt tilbud til nye kunder. Fuldt lovligt.

Det skal blive interessant at se, hvor længe regeringen lader dette fortsætte.