Finanskrisen er blevet en sproglig udfordring for økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K). Her er en guide til forvirringen og til de mulige politiske motiver. I bunden finder du en lille parlør.

.
Da økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) kom med sin længe ventede kreditpakke i tirsdags, var pakken mindre end de fem milliarder kroner, hun havde lovet i første omgang. Det blev de ret sure over i erhvervslivet, se her og her og her. Jeg skrev denne analyse om sagen umiddelbart før pakken blev offentliggjort i tirsdags.

Kreditpakken rummede imidlertid endnu en overraskelse, som pressen gik let henover forleden: Lene Espersen gav pludselig pakken et andet navn end det, hun først havde brugt.

I det hele taget hersker der en vis forvirring, når det gælder regeringens valg af navne til de forskellige initiativer her i krisen. Ligger der kun sproglige hensyn bag, eller handler det om politik?

Lad os se nærmere på sagen.

Bankpakke 1

Først kom den første bankpakke. Den blev lavet i hast i oktober sidste år og skulle stoppe den værste panik blandt de danske banker. I nogle måneder blev pakken blot kaldt for bankpakken – men krisen fortsatte, og så skulle bankerne have en ny pakke.

Bankpakke 2

I januar kom bankpakke 2. Nu fik regeringen imidlertid et problem, for hvad skulle den nye bankpakke hedde? Problemet var, at bankerne på dette tidspunkt var lagt på is, fordi deres grådighed og bonusser gjorde folk rasende. Bankerne havde ingen venner. Slet ikke på Christiansborg, hvor ingen politikere turde fortælle deres vælgere, at nu skulle bankerne have endnu mere hjælp fra skatteyderne.

Derfor skulle den nye pakke have et uskyldigt navn, og det blev til: ’kreditpakken’. Sådan lyder dens officielle navn faktisk, men bortset fra regeringen kalder alle den for bankpakke 2.

Erhvervspakken

I tirsdags kom så en ny pakke. Denne gang giver regeringen fire milliarder kroner til erhvervslivet, især til eksportkredit. Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Lene Espersen lancerede den nye pakke i starten af august, kaldte de den for ’kreditpakken’, hvad den indlysende også er. Den skal jo løfte virksomhederne ud af den såkaldte kreditklemme.

Alligevel hedder pakken nu noget helt andet, nemlig ’erhvervspakken’. Hvorfor? Jo, regeringen insisterer stadig på, at navnet ’kreditpakken’ er det rigtige navn for den pakke, som vi andre kalder for bankpakke 2. Altså: Den nye pakke, som regeringen selv havde døbt ’kreditpakken’, den hedder nu ’erhvervspakken’.

Hvis den venlige læser er med endnu, så hav gerne tålmodighed.

Finansiel Stabilitet

Da bankpakke 1 blev vedtaget sidste år, oprettede regeringen en slagtebænk, som de nødstedte banker kunne lægges op på.

På slagtebænken tog de sig af Roskilde Bank og EBH Bank og sørgede for at skære bankerne i stykker, så de sunde dele kunne sælges videre. Navnet på slagtebænken blev ’Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet’.

I de første måneder brugte alle, også regeringen, den naturlige forkortelse og kaldte blot selskabet for ’Afviklingsselskabet’.

Som tiden gik, viste det sig at være et dumt navn. Altså et politisk dumt navn. Ideen var jo, at en bank i krise skulle ringe til Afviklingsselskabet for at få hjælp. Helt ærligt, hvilken bankdirektør har lyst til at ringe efter hjælp hos noget, der hedder Afviklingsselskabet?

I al stilhed begyndte Lene Espersens embedsmænd derfor at kalde selskabet for ’Finansiel Stabilitet’. Det sender et mere forsonligt signal, men i realiteten er det stadig en slagtebænk. Endnu har ingen nødstedt bank overlevet en tur i Finansiel Stabilitet.

Vækstpakken

Og så er der vækstpakken. Hvis det står til regeringen, er vækstpakken aflyst, og hvis den alligevel kommer, vil den helt sikkert få et andet navn. Navnet ’vækstpakken’ vil være en alt for stor indrømmelse til oppositionen. Nemt bliver det imidlertid ikke, når de to alternative navne ’kreditpakken’ og ’erhvervspakken’ er optaget allerede.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Lundes miniparlør til finanskrisen

Først hed det Nu hedder det

Bankpakken = …………. Bankpakke 1
Kreditpakken = ……….. Bankpakke 2
Kreditpakken = ………. Erhvervspakken
Afviklingsselskabet = ……Finansiel Stabilitet
Vækstpakken = ……….. aflyst