Lobbyisterne i Dansk Industri, Dansk Erhverv og Dansk Byggeri er tilsyneladende umættelige i deres krav til politikerne på Christiansborg i disse dage. Hvorfor? Fordi de har travlt. Her er et bud på den uofficielle køreplan, som erhvervslivets lobbyister kører efter.

Et spørgsmål: Når staten bruger milliarder og atter milliarder af kroner på at hjælpe landets virksomheder igennem krisen, hvad får staten så til gengæld? Tak?

Svar: Næh. Kun nye krav om mere hjælp.

Hvis man kigger lidt nærmere på, hvordan de tænker i erhvervslivet i disse dage, kan man gøre sig interessante iagttagelser. Se nu denne her udtalelse fra direktør Jens Klarskov fra Dansk Erhverv i mandags. Jens Klarskov sagde sådan til dagbladet Børsen:

»Hos mange erhvervsledere kan man mærke den opfattelse, at når de i mange år har bidraget til at skabe vækst og velstand i Danmark, så må der også være opmærksomhed om erhvervslivets problemer nu«.

Interessant.

Pointen må være den her: Når virksomhederne tjener penge i gode tider, er overskuddet en privat sag, men når virksomhederne taber penge i dårlige tider, er underskuddet et offentligt problem. Hvis det synspunkt skal blive en folkelig sællert ude i de små hjem, skal lobbyisterne i Dansk Erhverv på hårdt arbejde. Tror jeg.

Lad os alligevel opholde os lidt ved Jens Klarskovs synspunkt. Masser af topchefer i erhvervslivet har samme holdning, og det forklarer, hvorfor erhvervslivet fortsætter med at kræve massiv hjælp fra staten. Endda til trods for at erhvervslivet plejer at være imod løssluppen brug af skattekroner, og til trods for at politikerne på Christiansborg allerede har hjulpet erhvervslivet massivt her i krisen. Faktisk er listen over initiativer så lang, at den ville bryde rammerne for artiklen, hvis den skulle gengives her.

Topcheferne er begyndt at tigge

For en måned siden skrev jeg, at topcheferne var begyndt at tigge. Det udløste masser af kritik, og direktør Lars Rasmussen, topchef for Coloplast-koncernen, protesterede i et indlæg her i avisen.

Lad os se, hvad der er sket de seneste dage og uger:

- For to uger siden kom regeringen med endnu en håndsrækning, denne gang en erhvervspakke på 4 milliarder kroner: Direktør Lars Storr-Hansen fra Dansk Byggeri kaldte pakken »skuffende«, mens Jens Klarskov fra Dansk Erhverv kaldte pakken »uambitiøs«. I landbruget jublede de, men det var, fordi de mod alle odds kæmpede sig ind i pakken i sidste øjeblik.

- I sidste uge kom 24 konkrete forslag fra Dansk Industris topchef, Hans Skov Christensen, til at bringe dansk økonomi styrket ud af krisen. Mange af forslagene er regulære krav, og de vil gå hårdt ud over vores statskasse, som allerede har et stort underskud.

- I mandags foreslog regeringen at bruge 600 millioner kroner på at gøre klima og energi til en grøn vækstmotor i dansk økonomi. Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand for Danfoss, sagde: »600 millioner kroner over tre år er langt fra nok til at skabe rammerne for en grøn vækstøkonomi«.

- I går kom statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) åbningstale. Erhvervslivet tog pænt imod talen, men uden for referat er topcheferne ved at rive håret af sig selv i frustration over talen. Det skyldes, at politikerne ikke vil tage fat på de upopulære økonomiske reformer, så virksomhederne kan få noget arbejdskraft at tage af i fremtiden.

Konklusion: Det ligger lige for at gentage den uvenlige vurdering, at i erhvervslivet er de begyndt at tigge. Det vil topcheferne afvise med vrede og foragt, naturligvis, men sådan ser det altså ud.

Et bud på lobbyisternes køreplan

Men hvorfor? Og vil topcheferne fortsætte med det? Jeg tror det. Det er nærmest logik. Tag et kig på dette bud på landets økonomiske dagsorden, en slags uofficiel køreplan for erhvervslivets lobbyister:

1. Dansk økonomi står over for store udfordringer, men de økonomiske reformer vil gøre ondt, og derfor kommer de først efter næste valg.

2. Næste valg kommer ikke, før arbejdsløsheden begynder at falde.

3. Derfor kommer valget sent, det vil sige i 2011.

4. Uanset den næste regerings farve, vil den være nødt til at lave både brutale reformer og økonomiske besparelser, så snart valget er overstået.

5. Derfor gælder det om at tale så mange penge som muligt op af lommerne på politikerne nu. Om to år er det for sent.

Lobbyisternes næste krav

Erhvervslivets lobbyister vil afvise dette bud på deres køreplan. »Useriøst« vil de kalde det. Hvis køreplanen imidlertid er korrekt, kan vi bruge den til at forudsige, at vi vil se flere og flere krav fra erhvervslivet den kommende tid.

Allerede nu kan vi se, hvor lobbyisterne vil sætte ind næste gang. De er ved at samle kræfterne om et konkret forslag: En permanent forlængelse af fristerne for betaling af moms og a-skatter.

Problemet med det forslag er, at det ikke er målrettet, så det for eksempel hjælper eksporten. Eller gavner klimaet. Det savner perspektiv. Forslaget hjælper alle virksomheder og alle brancher og derfor også de usunde virksomheder, som burde gå ned, fordi de er udygtige.

Men netop fordi forslaget vil hjælpe alle virksomheder, vil alle erhvervslivets lobbyister kæmpe for det, og hvis nye og dårlige tal presser regeringen, kan lobbyisterne snart notere endnu en gevinst. Og straks gå i gang med at skrue et nyt krav sammen.