Selv om Amagerbanken er i dyb krise, har ledelsen skjult sig for omverdenen. Først i dag ville direktør Jørgen Brændstrup udtale sig. Hans tavshed gør krisen værre for banken.

Amagerbankens ledelse kæmper for bankens liv i denne tid. Det er ikke noget kønt syn, men det er den slags sjældent. I kunstens og sportens verden kan man dø i skønhed, men det kan man ikke i erhvervslivet.

Desværre gør bankens ledelse, formanden Niels Erik Nielsen og direktøren Jørgen Brændstrup deres til, at forløbet bliver krampagtigt. De to har i månedsvis forhandlet med Finanstilsynet. Striden står om, hvorvidt Amagerbanken er solid nok til at kunne få et livsvigtigt lån fra den såkaldte bankpakke 2. Se en tidligere analyse i bloggen her.

Det er al ære værd, at en ledelse kæmper for en virksomhed.

Problemet er, at Niels Erik Nielsen og Jørgen Brændstrup har valgt at lukke af for dialogen med omverdenen. De har i den seneste måned konsekvent nægtet at udtale sig, de har ignoreret henvendelser fra pressen, og da trykket voksede midt i september, sendte de en meddelelse til Fondsbørsen, som reelt var indholdsløs. Hverken Niels Erik Nielsen eller Jørgen Brændstrup underskrev i øvrigt meddelelsen. Næsten symbolsk, så var den uden underskrift, se den her.

Sådan en adfærd er helt i strid med kravene til moderne ledelse i erhvervslivet. Jo dybere krisen er, jo større er behovet for en synlig ledelse. Det gælder også, selv om ledelsen ikke har noget at fortælle.

Rygter får lov at trives

I dag gik det helt galt. Først kom oplysningen om Finanstilsynets krav til bankens såkaldte solvens. Et krav, som banken ikke opfylder, men også et krav som banken bestrider. Senere i dag kom så endnu en oplysning: Kun fordi Finanstilsynet tvang banken til det, fik aktionærerne kendskab til tilsynets syn på banken. Banken ønskede at skjule nyheden. Se Finanstilsynets påbud her. 

Omsider måtte Jørgen Brændstrup ud på isen. Til RB-Børsen forsvarede han sin tavshed i dag:

»Sådan er reglerne, når man er på fondsbørsen. Man må kun udtale sig, når der er et grundlag at gøre det på«, sagde Jørgen Brændstrup. Se en længere version af Jørgen Brændstrups udtalelse her.

Men en børsnoteret virksomhed må godt udtale sig. Naturligvis. Og her er situationen nærmest omvendt af den normale: Bankens tavshed bidrager til usikkerheden og til at påvirke aktiekursen.

Et eksempel: Da en avis undervejs bragte et rygte om, at den britiske bank Barclays ville overtage Amagerbanken, sprang aktien opad. En hurtig udtalelse fra ledelsen kunne have lagt rygtet ned med det samme. Nu fik rygtet lov at leve et døgns tid, hvorefter Barclays måtte aflive rygtet, og aktien raslede ned igen. Hvad er regnestykket for sådan et døgn? Først forhåbninger hos aktionærerne, så usikkerhed og til sidst skuffelse. Ny frustration hos ansatte, der forventer en synlig ledelse i en krise. Yderligere nogle kunder taber tålmodigheden og forlader banken. Værdier smuldrer. Og nogle heldige spekulanter har måske tjent gode penge i de timer.

Rimeligt eller ej, ledelsens tavshed gør krisen værre, end den behøver at være.