Aktiekursen stiger igen hos Amagerbanken, men hvorfor? Her er et koldt syn på de seneste dages optimisme blandt bankens aktionærer.

Amagerbankens aktiekurs boltrer sig i disse dage. Faktisk har aktien været en højdespringer i denne uge, og selv om banken er ude i en livstruende kamp for at skaffe ny kapital, ser det ud til, at troen på banken vokser.

Se tidligere analyser af Amagerbanken fra 8. oktober her og fra 19. september her.

Det næste skarpe hjørne kommer mandag 26. oktober. Den dag skal bankens uenighed med Finanstilsynet om bankens økonomiske robusthed afgøres. Eller måske kommer banken allerede en af de næste dage med et forslag til at tegne nye aktier.

Mens vi venter, så lad os kaste et koldt blik på årsagen til disse dages optimisme blandt Amagerbankens aktionærer.

Først de fem gode nyheder fra denne uge:

1. Hjælp på vej.

De to brødre, Ib Henrik og Torben Rønje, fra ejendomsselskabet Sjælsø Gruppen vil gerne støtte banken ved at tegne nye aktier, udtalte de i torsdags. Dagen efter forlod Rønje-brødrene Sjælsø Gruppen, men virksomhedens daglige ledelse er uændret og vil måske opretholde støtten.

2. Mere hjælp på vej.

Finansgruppens direktør Jesper Tullin, der investerer i ejendomme, vil også gerne tegne nye aktier i Amagerbanken. En god nyhed, men forudsigelig. Virksomheder som Finansgruppen og Sjælsø Gruppen har en stærk interesse i at holde Amagerbanken i live. Hvis banken ryger over i statens selskab Finansiel Stabilitet, vil deres engagementer i ejendomme få en kort barbering. De har det mere lunt hos Amagerbanken.

3. En aflastning.

I mandags købte ejendomsgruppen Jeudan fire ejendomme, som Amagerbanken er involveret i, til gengæld tegnede Amagerbanken aktier i Jeudan. Smart tænkt. Handlen løfter nogle ejendomme af Amagerbankens skuldre, og måske nogle af dem, som Finanstilsynet har et kritisk øje til.

4. God kommunikation.

Bankens ledelse er omsider begyndt at kommunikere med omverdenen. Det viser sig at direktøren, Jørgen Brændstrup, er en glimrende kommunikator, især i TV 2’s Finansmagasinet. I realiteten har han intet nyt at fortælle, kun at han tror på sin bank. Men den slags giver også point.

5. Effektivt spin.

Banken er begyndt at bruge spin. Ledelsen har lagt en optimistisk meddelelse på bankens hjemmeside, og den rummer flere sproglige finesser:

Selv om bankens krise er selvforskyldt, taler ledelsen om en situation, som banken er bragt i. Selv om bankens problem er en uenighed med Finanstilsynet om risiciene ved bankens engagementer i ejendomsbranchen, så redegør banken ikke for Finanstilsynets argumentation - som i øvrigt ikke vil fortælle noget. Selv om ansatte, kunder og aktionærer gerne vil vide, hvad bankens plan går ud på, nøjes ledelsen med at fortælle, at den vil tilføre banken ansvarlig kapital, men ikke noget om hvordan.

Spin virker imidlertid. Aktiekursen stiger. Formentlig er en professionel medierådgiver inde over.

Tre brutale udfordringer

Kort sagt: Aktionærerne har fået adskillige opmuntringer de seneste dage, men sandheden er, at de er skrøbelige. Banken står stadig over for tre brutale udfordringer, og de ser sådan ud:

- Der er ikke grund til at tro, at banken kan vinde over Finanstilsynet i Erhvervsankenævnet mandag 26. oktober. Nævnet har en restriktiv praksis, og afstanden mellem banken og tilsynet er stor.

- Der er ingen opmuntrende signaler fra de to store aktionærer PFA og Nykredit. Hvis det skal lykkes at lave en kapitaludvidelse, vil de små aktionærer ikke kunne løfte opgaven alene.

Den ene store aktionær, PFA, solgte en større portion aktier for en måneds tid siden. Ikke specielt opmuntrende.

Den anden store aktionær, Nykredit, lurepasser udadtil. Man må gå ud fra, at Nykredit indadtil er i tæt dialog med banken for at finde en kreativ løsning, men det vil kræve, at flere tunge investorer går med, og hvem har lyst til det?

Amagerbanken er oppe mod et politisk hensyn. Selv hvis banken skaffer ny kapital og/eller vinder sagen mod Finanstilsynet – kan de så være sikre på, at få lånet fra bankpakke 2? Faktisk ikke.

- Det er ikke nok at opfylde Finanstilsynets kapitalkrav. Banken skal også igennem en forhandling med økonomi- og erhvervsminister Lene Espersens (K) embedsmænd. Deres opgave er at beskytte deres politiske chef mod blottelser.

Lene Espersen lagde fra land i finanskrisen med en slagfærdig udtalelse, om, at staten ikke skulle eje banker. Det gik anderledes. For nu at sige det mildt.

Foreløbig er staten aktionær i 64 pengeinstitutter, og hvis Lene Espersen skal tage det politiske ansvar for at låne 1,4 milliarder kroner til Amagerbanken, vil hun være stensikker på, at banken kan stå krisen igennem. Derfor kan Amagerbanken imødese nogle barske vilkår, hvis de når frem til at forhandle med Lene Espersens embedsmænd.

Amagerbanken har stadig et bjerg at bestige.