Rigmanden Karsten Ree er på vej til at redde Amagerbanken, og optimismen blomstrer hos aktionærer og iagttagere. Der er kun en detalje tilbage, der lige skal klares …

Amagerbanken er på vej til at løse sine problemer, fortæller banken. Det er lykkedes at få hjælp fra rigmanden Karsten Ree, og nu vil banken gennemføre en kapitaludvidelse og dernæst få det vigtige lån fra statens bankpakke 2.

Når det sker, så er alt på plads, siger banken, og det lyder jo godt.

Inden banken kommer så langt, så er der en lille detalje, der skal klares. Som bekendt ligger djævlen ofte i detaljen, og det gør djævlen også her. Inden vi når frem til den detalje, så lad os lige samle op på de seneste dage. Vi har fået glade smil fra bankens formand, Niels Erik Nielsen, og direktør Jørgen Brændstrup. Vi har imidlertid også fået ny viden. Et nyt regnskab og to notater tegner et kritisk billede af ledelsen.

1. Bankens nye regnskab

Amagerbanken sendte et katastrofalt regnskab på gaden kort før midnat onsdag. I regnskabet var der en uventet nedskrivning på 600 millioner kroner i forhold til regnskabet fra august. Banken forklarer, at nedskrivningen skyldes nye retningslinjer fra Finanstilsynet, som stammer tilbage fra en konkret sag 16. juni. Selv om de nye retningslinjer er fra 16. juni, så tog Amagerbanken dem ikke i brug, da banken lavede sit regnskab for årets første halvår i august. Se regnskabet her.

Først nu.

Reglerne siger ellers, at nye retningslinjer, som påvirker selskabet, skal kommunikeres ud hurtigst muligt.

2. Finanstilsynets notat

Torsdag aften offentliggjorde Finanstilsynet et længe ventet notat. Notatet rummer den vurdering af Amagerbanken, som skabte så meget ballade for en lille måned siden. Se notatet her.

I starten af oktober forlangte Finanstilsynet et højere såkaldt solvenskrav for Amagerbanken, end bankens ledelse ville anerkende. Banken strittede imod. Banken ankede, og mens anken blev behandlet, lod Finanstilsynet være med at offentliggøre sin vurdering.

I torsdags tabte banken sagen, og derfor har Finanstilsynet nu lagt det 70 sider lange notat på sin hjemmeside. Notatet retter en sønderlemmende kritik mod bankens kreditpolitik

Notatet fortæller endnu en historie:

Finanstilsynet har fået hård kritik, fordi det har taget så lang tid at behandle Amagerbankens ansøgning om et lån fra bankpakke 2. Banken søgte allerede i april og har stadig ikke fået svar. Nu kan vi læse Finanstilsynets redegørelse for forløbet og se, at det er Amagerbanken og ikke tilsynet, der har trukket tiden ud.

Allerede i starten af juli var Finanstilsynet klar med sin vurdering, men banken ville ikke anerkende den. Ban8ken kæmpede imod med næb og klør, men fire måneder senere er resultatet stort set blevet, som Finanstilsynet sagde det i juli, forskellen er marginal.

3. Erhvervsankenævnets notat

Banken har givet udtryk for stor selvtillid i sagen mod Finanstilsynet. I torsdags kom afgørelsen, og alle kan læse det 128 sider lange notat fra Erhvervsankenævnet: Amagerbanken tabte stort. Se notatet her.

Og så detaljen …

Amagerbanken håber nu at få ny kapital via rigmanden Karsten Ree. Formentlig har banken løbet en lang række professionelle investorer på dørene, som har sagt nej. Eller også lurepasser de, ligesom bankens to store aktionærer Nykredit og PFA Pension gør det.

I første omgang må banken derfor forlade sig på Karsten Ree. Karsten Ree er en dygtig iværksætter, men som iværksætter er han vant til at bestemme selv. Her skal han begå sig i finansverdenen med det pæne tøj og de stramme regler.

Har han tålmodighed til det? Og kan Karsten Ree opfylde det vigtigste krav i finansverdenen – kan han håndtere fortrolighed? Karsten Ree har allerede afsløret adskillige detaljer fra de seneste ugers forhandlinger.

Nu skal Amagerbanken skrue et ambitiøst prospekt sammen, så tilstrækkeligt mange aktionærer vil skyde penge ind i banken. Men der er en detalje.

Karsten Rees hjælp hviler på flere betingelser, men især på at banken får det vigtige lån fra statens bankpakke 2. Smart tænkt, men sådan spiller klaveret ikke. Banken får først det lån, når ban8ken selv har sørget for, at dens kapitalgrundlag er på plads.

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) kan ikke love aktionærerne sådan et lån på forhånd, sagde hun i TV 2 i fredags, og hun har hele Christiansborg og hele EU-kommissionen i ryggen. Den detalje skal Amagerbanken have viklet sig ud af.

Bankens ledelse skal overbevise aktionærerne om, at statens lån nok skal dukke op, men at aktionærerne skal lægge deres penge op på bordet først.

Hvis ikke det lykkes, hvad så?

Ja, så er Karsten Ree væk, lige så pludseligt som han dukkede op.