Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

SKREVET AF Niels Lunde 7. nov 16:51

Spinguide til Amagerbankens generalforsamling

tekst 18 Kommentarer del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

På Amagerbankens generalforsamling i onsdags afviste formanden Niels Erik Nielsen at ledelsen er skyld i bankens krise. Her er en spinguide til hans tale.

Advokat, Niels Erik Nielsen, bestyrelsesformand for Amagerbanken.

Amagerbanken holdt generalforsamling onsdag aften, og bankens formand, Niels Erik Nielsen, skulle holde bestyrelsens mundtlige beretning. Hvordan forklarer man 2.500 vrede aktionærer, at banken er i dyb krise, uden at tilbyde at gå af? Det kunststykke skulle Niels Erik Nielsen udføre, og det lykkedes faktisk. Han fik endda aktionærernes ja til en redningsplan.

Niels Erik Nielsen indrømmede ingen væsentlige fejl, men skød i stedet skylden for bankens situation på finanskrisen. Effektivt spin. Et retorisk mesterstykke.

En oplagt sag for avisens populære spinguide, så den kommer her:

Begivenhed: Amagerbankens generalforsamling

Tidspunkt: Onsdag 4. november kl. 19.

Tale: Bestyrelsesformandens mundtlige beretning. I brudstykker.

Niels Erik Nielsen: »Amagerbanken er i en alvorlig situation (…)«.
Spinguidens oversættelse: Amagerbanken er i livsfare.

Niels Erik Nielsen: »Når man i den forløbne periode har forsøgt at følge mediernes dækning af Amagerbanken, har man kunnet få det indtryk, at banken ikke alene har finansieret hovedparten af alt nybyggeri i hovedstaden, men også kun har lånt penge ud til spekulanter, der aldrig burde være i stand til at låne så meget som en krone, og at det er disse forhold, der er årsagen til de udfordringer, som banken har«.
Spinguidens oversættelse: Vi ved godt, at medierne har afsløret os. Vi har gjort os alt for sårbare med vores udlån til det risikable ejendomsmarked.

Niels Erik Nielsen: »Lad mig sige det klart: Sådan forholder det sig naturligvis ikke«.
Spinguidens oversættelse Lad mig sige det klart: Undskyld.

Niels Erik Nielsen: »Det er fuldstændig korrekt, at vi har lånt mange penge ud til finansiering af byggeri og ejendomme. Helt konkret pr. 30. september i år er 37 pct. af bankens samlede udlån og garantier på ca. 27 mia. kr. udlånt til byggeri og ejendomme (…)«.
Spinguidens oversættelse: Ikke en gang Forstædernes Bank lånte så voldsomt ud til ejendomsbranchen som os.

Niels Erik Nielsen: »Selvfølgelig er der da kreditter, banken gerne ville have været foruden, sådan er det altid i en krisesituation. Men der er tale om maksimalt en håndfuld kreditter, og som ikke i sig selv ville være et problem for banken«.
Spinguidens oversættelse: Selv om nogle af vores kreditter har bragt banken langt ud, så regn ikke med, at vi i bestyrelsen vil indrømme det.

Niels Erik Nielsen: »Men det er klart, at de kommer oven i de problemer, der i øvrigt er skabt af finanskrisen. En krise, hvis omfang og styrke vi, som så mange andre, ikke havde forudset«.
Spinguidens oversættelse: Men det er klart, at finanskrisen ramte Amagerbanken særligt hårdt, fordi vi i ledelsen havde gjort banken sårbar.

Niels Erik Nielsen: »Banken vil også fremover have med fast ejendom at gøre – det er umuligt andet, når man har hovedkontor i Storkøbenhavn«.
Spinguidens oversættelse: Læg mærke til den sproglige logik i mine udsagn: Når vi ikke har lavet fejl, hvorfor skulle vi så ændre vores adfærd? Vi gør det igen.

Niels Erik Nielsen: Siden efteråret har det været afgørende for bankens direktion og bestyrelse at bevare værdien af banken i denne finanskrise og søge at sikre løsninger, der hindrer, at banken afvikles. (…) Vi mener, at muligheden er herfor med de stillede forslag«.
Spinguidens oversættelse: Hvis I stemmer nej til vores plan, er jeres aktier værdiløse. Fra bestyrelsens side anbefaler vi derfor, at I stemmer ja.

Niels Erik Nielsen: »Tak«.
Spinguidens oversættelse: En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er morlille en sten. Ludvig Holberg ville nikke anerkendende.

Bestyrelsens forslag blev vedtaget med cirka 99 procent af stemmerne.

Du kan læse Niels Erik Nielsens tale i dens fulde længde her. Du kan se tidligere spinguider i boksen til højre her i bloggen.

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR

KOMMENTARER

 
 
BEMÆRK Din email bliver ikke offentliggjort på Politiken.dk
Læsernes kommentarer 18
Af Ole H 17:44 7. NOV

Ja man må håbe at Lene E det kære menneske fra Dragør har rygrad til at lukke Amagerbanken, magen til uansvarlighed skal man helt til Roskilde for at finde.

Sjovt at der ikke er mere selvransagelse i bestyrelsen og erkendelse af egen uduelighed. Jeg vil på det bestemteste fraråde folk som ikke er filantroper (ala Karsten Ree) at hoppe med i Amagerbankens kapitaludvidelse - de har helt grundlæggende ikke vist hvordan man behandler andre folks penge og derfor er der ikke brug for en bank som Amagerbanken for andre end byggespekulanter og ejendomsmatadorer.

Af Esbern Snare 20:57 7. NOV

Ikke for noget, men det begynder at virke lidt sygeligt så opsat Lunde er på at få Amagerbanken ned med nakken. Måske fordi han ved et uheld kom til at erklære den død og så ikke er stor nok til at indrømme sin fejl.

Af Roar Roarson 21:29 7. NOV

Hvad med at undersøge de famile relationer, der er imellem bankens direktion/ledelse. Og de Egendoms spekulanter som for tiden mangler mange milliarder, og undersøges af Politiets særlige enhed for økonomisk kriminalitet. Det er vist Far og søn. Føj for en stinkende skandale. AmagerBank, har været et tagselv bord for Chefs søn, og hans venner. Føj

Af Allan Møller 21:29 7. NOV

Syntes også det er meget usammenhængende det Lunde siger, det da klart at der har været spin tilstede, men i det omfang der bliver omtalt tror jeg næppe.

Man skulle tro at de havde fået en til at skrive talen på arabisk for bagefter at køre det igennem google translate. De såkaldte spins har ingen sammenhæng som de dog som regel har blot i bøjet tilstand.

"Niels Erik Nielsen: »Det er fuldstændig korrekt, at vi har lånt mange penge ud til finansiering af byggeri og ejendomme. Helt konkret pr. 30. september i år er 37 pct. af bankens samlede udlån og garantier på ca. 27 mia. kr. udlånt til byggeri og ejendomme (…)«.
Spinguidens oversættelse: Ikke en gang Forstædernes Bank lånte så voldsomt ud til ejendomsbranchen som os."

Har ingen sammenhæng!.

Til Ole H nu er det jo ikke kun bestyrelsen der kommer til at miste noget , hvis Amagerbanken med sine 120 000 kunder går ned så vil det få store konsekvenser for mange normale københavnere.

Af Niels T 23:24 7. NOV

Selvfølgelig skal der spinnes i en sådan situation. Det ville være uansvarligt andet over for aktionærer og øvrige kunder, hvis man bare gav fortabt. Til gengæld er det også fint, at en avis som Politiken går ind og belyser det - det er deres opgave.

Af Thomas Borgsmidt 00:29 8. NOV

Selvfølgelig skal Amagerbanken ned med nakken i det møj de selv har lavet! Mage til kreditsvineri kunne end ikke Roskilde Bank lave.
Det er udlån af en karakter, så det er udelukket at man ikke har påregnet statsstøtte! Jeg er ikke jurist nok til at finde ud af om det er afpresning, skyldnersvig eller andet.
Men man har med åbne øjne ført banken ind i en situation, som man som udgangspunkt vidste var uholdbar.

Af Morten Jensen 03:18 8. NOV

Du milde himmel. Aldrig har man set så useriøs en kommentar have direkte adgang til en avis, der ellers gerne vil opfattes som seriøs.
Det største spin her må simpelthen være Niels Lundes udlægning.
Hvorfor ødelægge en perfectly legitim kritik af Amagerbanken med useriøs og manipulerende snik snak?
Føj!

Af peter v 09:02 8. NOV

Hvis banken lukker er det jo ikke ledelsen og bestyrelsen der rammes hårdest - det er de små (og store) aktionærer. Så løsningen for "de vrede" læsere er jo ikke at lukke lortet. Det er at få udskiftet de personer, og hængt dem til offentlig skue, i direktion og bestyrelse. Med en aktiepost på 30% til en privat investor er der nok større sandsynlighed for at der sker noget i den retning, end vis alle mulige og umulige politisk konstruerede organer tager rorpinden.
For de små aktionærers skyld håber jeg at banken overlever, og kommer lidt på ret køl så aktionærerne kan få lidt for deres aktier, inden den formodentligt alligevel på et tidspunkt bliver slugt af en større spiller.

Af Max 09:20 8. NOV

Som aktionær i Amagerbanken er jeg da utilfreds med ledelsens dispositioner, men jeg mener faktisk også at banken stadig har en berettigelse. Tror at Danmark/finansiel stabilitet ville tabe mere ved at slå banken ihjel og give det gode af forretningen billigt til en anden bank og lade skatteyderne hænge på det dårlige(som Roskilde Bank). Men Alle banker har dummet sig, OG Amagerbanken er bare 1 af dem der har dummet sig meget. Danske bank har fået god behandling og dejlige vilkår i Bankpakkerne(rygtet er at de var rådgivende i designet) og Amagerbanken bliver kastet rundt i manegen for at vise handlekraft og strenghed politisk. Jeg synes at det er lidt langt ude at der ikke er lige vilkår for redningspakkerne. Det er forskelbehandling og konkurrenceforvridende, med lange svartider og korte forlængelser af frister, så arbejdsroen ikke er der. Hvorfor er det vigtigt med 3 dages udsættelse istedet for 1,5 måned som man bad om? Enten hjælper man eens eller også burde man ikke hjælpe og lade slagene gå deres gang. Men regeringen har Danske Banks holdning og det må vi med normalt gode bankvilkår jo så bare leve med. Jeg har altid holdt af min bank og vil gerne kaste flere penge efter den. Jeg betragter det som en langsigtet god investering. Til jer der håber at man lukker banken, kan jeg kun ryste på hovedet. Hvad har i ud af det? I vil jo tabe penge på det, hvis man skal stole på beregningerne omkring Roskilde Bank koster hver dansker 2.000,- kr. Og til sidst: M.h.t. til spinguiden er retorikken plat men pointerne flere steder reelle. Så en udmærket artikel.

Af Morten Sebber 11:26 8. NOV

Da Roskilde Bank gik på røven,forsikrede Niels Lunde, at han skam havde fuld tilid til sin bankrådiver - i selvsamme Roskilde Bank. Siger dét i grunden ikke alt om Niels Lundes såkalte " grundige analyser " ? LUDVIG HOLBERG VILLE NIKKE ANERKENDENDE ? Hvad Fanden MENER manden med dét vås ?

Af Niels Jensen 12:09 8. NOV

Jeg har været kunde i Amagerbanken. Jeg har trukket næsten alle mine penge ud af Amagerbanken. Jeg har også en gang været kunde i EBH bank. Det stoppede jeg med for længe siden. Heldigvis Jeg har en kollega der er bestyrelsesmedlem i en tredje bank. Det giver en vis indsigt. Så der er jeg kunde nu. Generelt er banker og andre kapitalforvaltere svindlere alle til hobe. De er inderligt ligeglade med kunderne. De tænker kun i kurspeleje, deres egne bonusser og et flot CV så de kan få endnu mere prestigiøse jobs og en fed pensin når de træder tilbage.

Af MyMoney 13:27 8. NOV

Luk da for pokker den bank ned.
Banker er der guderne skal vide rigeligt af. Det er hjemmehjælpere der mangler.

Af john breiner 14:30 8. NOV

Påfaldende at direktøren kan blive siddende med den grund han har fejldømt bankens investeringer, Tror så bare det kan reddes ved at udbygge aktier. Dem der køber disse må være spekulanter med høj risiko.
Med den ledelse bør banken lukke, Måske vil det så kun koste borgerne lidt istedet for at man fortsat nmalker AMARèN. Ikke emir men hvad er difen?? Fy fy skamme. Ledelsen er efter min mening en flok der burde stå ved deres ansvar og selv betale det tilbage de har fejllånt.

Af HC 18:28 8. NOV

Max, du har simpelthen ikke ret i, at alle banker kan sættes over een kam. Der er jo banker, der ligefrem har haft en så fornuftig forretning, at de har kunnet opkøbe resterne af diverse banker, der er gået ned med flaget. Altså ikke nok med, at de har klaret krisen, så har de samtidigt haft tilstrækkeligt overskud til at gå på opkøb! Det er heller ikke alle banker, der har benyttet tilskud fra bankpakkerne!

Faktisk er der en entydig sammenhæng mellem de banker, der er gået ned, og så deres ekstreme eksponering på ejendomsmarkedet.

Jeg mener som andre, at ledelsen bør stå til ansvar for en uansvarlig ledelse. MEN lad os nu se, om det ikke også sker. Man ser jo netop nu, at der er indledt retsag mod fx Roskilde Banks bestyrelse og direktion.

Hvis der ikke er stof nok til en retssag mod Amagerbankens bestyrelse el. direktion, må man håbe, aktionærerne handler og smider dem ud.

Jeg tror ikke, du har ret i, at mange ligefrem ønsker at Amagerbanken skal lukke. Jeg mener, det er problematisk at se Nordea vokse og vokse, mens antallet af banker falder og falder. Det er godt med konkurrence, så jeg håber da, at Amagerbanken overlever.

Men overlevelse må ske på et fair grundlag. Det bør ikke alene være offentlig kapital, der skal redde en bank, der har påtaget sig for stor risiko. Herefter kan banker jo bare kaste sig ud i risikable finansieringer - uden reelt at løbe en risiko. Det vil være ganske usundt.

Så der skal være tilstrækkelig kapital fra banken selv at bygge videre på. Om Finanstilsynets kapitalkrav var for højt, kan jeg ikke vurdere.

Derimod er jeg harm over, at Amagerbankens anke af tilsynets afgørelse bliver afgjort af personer, der samtidigt er ansat i konkurrerende banker. Det er ganske enkelt rystende, og kan selvfølgelig ikke være et retssamfund værdigt.

Af John 18:59 8. NOV

Nu kan den kære Lunde vel snart ikke koge mere suppe på den sag og det er lidt for langt ude at "lege" spin på denen sag - er det ikke Lunde's måde stadig at holde gryde i kogen?

Til Niels Jensen - som har trukket "næsten" alle sine penge ud - så er det da godt du har en kollega som kan forsyne dig med lidt insider-information og på den måde får lidt indsigt. Noget tyder heller ikke på din ven har forstand på bank- og kapitalmarkeder, men der er jo ofte en sammenhæng mellem hvem man er og hvem man omgås.

hilsen John

Af Holger 11:34 10. NOV

Nå det er det, der menes med modeordet moderne "Spin" - I mine øjne er det da ganske banal ældgammel mangel på værdi hos den der udsender det og svag intelligens og medløberi hos de der "æder" det.
Og hvad siger DET så om vidensnationen Danmark anno 2009???

Af BP 18:27 12. NOV

Hva' så Lunde?
Du efterlyste selv forleden, at der blev fokuseret på et etisk opgør med finanskrisens ophavsmænd. Men jeg ser stadig ingenting på forsiden af jeres avis.

Var det altsammen bare tomme ord?

Af sbt 00:18 18. NOV

At lukke og slukke amagerbanken, vil med garanti få konsekvenser for borgerne på amager og resten af københavn, hvor havner boligpriserne, når staten holder udsalg på de projekter amagerbanken er involveret i, det ville være som at p.... på et bål, og jeg tror at konsekvensen vil være uoverskuelig!!

Her til sidst, jeg savner stadig en rigtig god forklaring på hvorfor Danske Bank overlevede? mig bekendt har de rundet 20 millarder i nedskrivninger? og det er ikke slut, men måske Danske Bank skal have en bank pakke 3( i tilfælde af de skulle runde de 50 millarder)

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.